/^^p ,^^^ i^^^^> ^.:^^: 3f* '^ ■.:.-^i,-^ w-^ i i W V^' '— DUFLTCATA DE LA BIBLIOTHEQirEJ DU CONSKRVAT^Cir.S BCTAriO.UE DS GENEVE VEInDO Ell 1922 JOURNAL DE BOTANIQUE PUBLIE i'AR LA SOCIETE BOTANIQUE DE GOl'ENHAGUE. TOME 22. BOTANISK TIDSSKRIFT UDGIVET AK DEN BOTANISKE FORENING I KJaBENHAVN. REDIGERET AF L. KOLDERUP ROSENVINGE. BIND 22. Htw BO'i A^ MED 11 TAVLER, ET PORTR^T SAMT 94 FIGURER OU FIGURGRUPPER I TEXTEN. *♦ 1^ "^ ' '' - --. BUTLICATA DE '^^^ ^IBLIOTHEQUS - - - ^ ^ ■ «. I H. ^ t. DU CONSERVATCIHE EOTAITTQUE DE GENEVE - ' VENDU EN 1922 Vli.LE (U* ( 1 K \ K \ F KJ0BENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. BIANCO LUNOS KGL. HUF-EOGTRYKKEKI (f. DREYER). 1898—99. 4 u H-^^ l.Hefte, S. 1-130 samt Tavie 1-11 iidkom i Juli 1898. 2. Hefte, S. 131—242 og I— XXIV udkom i April 1899. 3. Hefte, S. 243—419 og XXV-XL udkom i Oktober 1899. Indholdsfoptegnelse. (Table des matieres.) Afhandlinger. Side F. Bergesen: Nogle Ferskvandsalger fra Island 131. F. Bergesen og 0. Paulsen: Om Vegetationen paa de dansk-vest- indiske 0er. (Tavle 1-11) 1. H. Jonsson: Floraen paa Snsefellsnfes og Omegn 169. 0. Meller: Oversigt over de siden 1894 i Danmaik indslajble Planter 115. C. Ostenfeld : Fanerogamer og Karkryptogamer fra Fa?r0erne sam- lede i 1897 ." 139. — : Smaa Bidrag til den danske Flora. 1 208. — : Skildringer af Vegetationen i Island. I— II 227. 0. G-. Petersen : Til Minde om Johan Lange (med Portrfet) 212. E. Rostrup: Mykologiske Meddelelser (VllI) 254. — : Contributions mycologiques (VIII) 277. — : Den forsvundne Fyrreskov paa Liv?s0 280. J. Schmidt: Om ydre Faktorers Indflydelse paa L0vl)ladets anato- miske Bygning hos en af vore Strandplanter 145. — : Influence des agents exterieurs sur la structure anatomique des feuilles chez une de nos plantes maritimes {Lathyrus marimns (L.)) 166. — : Danmarks blaagronne Alger (Cyanophyceae Daniae) 283. Meddelelser fra den botaniske Forening i Kjabenhavn. Meder i 1898 I. C. Ostenfeld: Cerastmm Edmondstonii ( Wats. ) Murlj. & Ostenf. II. — : Om Kj0nnet hos vore Taraxacum- Arlev II. Meder i 1899 XXV. Hj. Kiserskou: Om et internationalt Videnskabssprog . XXVI. St. Nyeland: Om gamle botaniske Haver i Norden . . . XXV. C. Ostenfeld: Om den botaniske Terminus ^Gilie* . . . XXVII. — : Om Kobberlactophenol XXVII. E. Rostrup: foreviste en Gren af Finns silvestris fra et Hustag paa L8es0 IV, XXXIV. — : Om Bakterioser XXIX. Side Exkursioner i 1898 IV. til Lejre og Bognaes IV. til Sydfalster og Syd0st-Lolland VI. til Tisvilde-Hegn X. til Vilvorde Havebrugsskole XI. Exknrsioner i 1899 XXVIll. til Egnen omkring Nykjobing Sj XXVIll. til L£es0 XXXIl. Generalforsamling i 1899 XI. Dansk botanisk Litteratur i 1897 (A. Mentz) XVIII. Ny Litteratur XXXlll. Mindre Meddelelser. Om Beta niaritima's Udbredelse ved Store Belt (M. J. Ma- thiassen) XIV. Diatomeer paa Vanding.'^enge (J. S. Deichmann Branlh) . . XVI. Per-sonalia ' . . . . XVII, XVIU, XXXIV. Videnskabelige Rejser XVII, XXXIV. Uen botan. Forenings Reservefond XVII. Den botan. Re.jsefond XVII. De nye Regler for Plantebytningen XVll. Tildelte Praeniier XVII, XXXIV. Fortegnelse over de udferligere omtalte Planter XXXVI. Rettelser XL. Om Vegetationen paa de dansk-vestindiske Oer. Af F. Borgesen og Ove Paulsen. (Heitil Tavie 1—11.) JJen 2den November 1895 lettede den danske Krydser- fregat „Fyen" — Koinmander Garoc — fra Kjebenhavns Rhed og stod iid i Sundet, „bound for" de vestindiske 0er. Ombord vare som Passagerer Zoologen Cand. Levins en og vi, som alle ved Ministeriets og Ghefens Velvillie vare satte i Stand til paa denne Maade at gjore en Rejse til det danske Vestindien for at studere Naturforlioldene der. Efter en Rejse paa 50 Dage, hvoraf vi havde tilbragt en Uge i England, omtrent lige saa lang Tid i Spanien (Cadiz) og nogle Dage paa Madeira, kom vi til St. Thomas den 22de December. Den 9de Jan. gik Fregatten til St. Jan og vendte tilbage til St. Thomas den lite. Den 15de Jan. forlagdes Stationen til St. Groix, hvor „Fyen" blev indtil den 28de, da der erfi returneredes til St. Thomas. Den 2den Febr. forlod vi St. : Thomas og stod hjemefter. Vi skylde saavel „Fyen"s Chef som dens Officerer Tak for den Velvillie, der er vist os baade mider Over- og Til- bagefarten og under Opholdet i Vestindien. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 1 2 Endvidere bede vi AUe i Vestindien, som paa forskjellig Maade under vort Ophold der have vseret os behjselpelige, at modtage vor bedste Tak, og seerlig gjselder dette Hr. Plan- tageejer Switzer paa „Little Princess" paa St. £lroix for den overordentlige Gjaestfrilied, ban bar vist os. Dernaest bringe vi herved Hr. Professor Warming vor Tak for den Bevaagenhed, ban bar vist os, og for den Elskvaerdigbed , bvormed ban altid bar vseret rede til at bjaelpe os, bvor det var nodvendigt, blandt andet ved at stille en Del Figurer, som Professoren selv bar tegnet i Vest- indien i Aaret 1893 til vor Disposition. Og endelig takke vi Direktionen for Garlsberg- fondet, der bar beviUiget os de til Udgivelsen af denne Afbandling n0dvendige Midler. Halofytvegetationen af F. Borgesen. Denne Vegetation falder paa de dansk-vestindiske 0er i felgende 5 Grupper: Havgraesvegetationen, Sandstrandsvegetationen, Klippekystvegetationen, Mangrovevegetationen og de saltholdige Lersletters Vegetation. Havgrsesvegetatioiieu. Ganske modsvarende vor Zosteravegetation og optraedende paa lignende Maade findes ved de vestindiske Kyster paa l0s Bund (Sand- og Dyndbund) en Havgraesformation. Den forekommer i ^k — 3 Favnes Dybde paa mere beskyttede Steder i Bugter og indenfor Koralrevene. Af Fanerogamer finder man her: Thalassia testudi- num Kon. (J^ydrocharitaceae), ej ulig vor Zostera, men med bredere og kortere Blade ; den bar store, i Sandet nedssenkede, zigzagbojede Rhizomer, der ere taet beklaedte med 2-radede, taglagte, branlige Lavblade. Derneest Cymodocea manato- rum Aschers. (Potamogetonaceae) med trinde Blade og lige- ledes nedsaenkede Rhizomer. Endvidere forekomme de smaa lysegr0nne, zarte Halojj/iUa- Arter H. Engelmanni og Baillonis Aschers. (Hydrocharitaceae) , hvis traadfine, glatte, gronne Udlobere krybe ovenpaa Sandet, samt hist og her Halodule Wrightii Aschers. (Potamogetonaceae). 4 Endelig levere Algerne et meget vgesentligt Kontingent til denne Formation. Foruden de paa ovennsevnte Blomster- planters Blade optrsedende epifytiske Alger, der saaledes ogsaa maa regnes med til Formationen, forekommer endnu en Del Arter, som altsaa, i Modssetning til de ellers almindelig klippe- elskende Alger, foretrsekke at voxe paa bled Bund. Af disse Alger maa sserlig fremhaeves folgende. En Del Caiderpa- Arter (jimiperoides , plumaris, crassifoUa ivar. mexicana og andre) ligne i deres Voxemaade ganske Fanerogamerne og kunne ligesom disse ved Hjselp af deres ofte adskillige Alen lange Skud daekke ret betydelige Arealer '). Deri mod have de ligeledes almindeligt forekoramende Alger Penicillus capitatus, JJdotea fahellata og flere Halimeda-Arier tykke, cylindriske, af hyfelignende Traade med talrige, fastha^ftede Sandkorn, dannede Basaldele, hvormed de ere feestede i Bmiden. AUe disse Alger forekomme meget hyppig og ofte i stort Individantal, stundom i aldeles rene, ublandede Be- voxninger, snart af den ene Art, snart af den anden, og beherskende betydelige Arealer, saaledes, at man h6r med Rette kan tale om f. Ex. et Gaulerpa-Samlag, et Peni- cill US-Sam lag o.s. v. Sandstrandsvegetioueii. Medens Strandsandet ved vore Kyster som bekjendt hovedsagelig er sammensat af Kvarts, ere Strandbredderne paa de dansk-vestindiske 0er dannede af Kalksand, vsesentlig Koralkalk, men forskjellige Kalkalger f. Ex. Halimeda-Arier, ') Betragter man en saadan Caulerpa-Gren f. Ex. af C. juniper aides lidt ntermere, er det aldeles paafaldende, hvor den i Voxemaade minder om Carcx arenaria. Den i Dyndet nedsfenkede Hovedstamme er fortil ligesom Carex arenaricCs spids, saaledes, at den med Lethed kan traenge gjennem Bunden; fra denne Hovedstamme udgaar nu med visse Mellemrum, og ganske i Lighed med Carex arenaria. op ad gronne Assimilationsskud og nedad fint forgrenede , Rodder", og ligesom hos Carex arenaria kan man finde alenlange, lige Ra?kker af Assimilationsskud. Udotea, Penicillus, Corallina o. a. levere et ikke ringe Kon- tingent til dette. Dette Kalksands enkelte Partikler ere i Almindelighed af meget forskjellig Storrelse — fra store Brokker til ganske fine Dele — men gjennemgaaende ere dog de enkelte Korn betydelig st0rre og tungere end hos os, hvad der bar til F0lge, at det vanskelig kan hvirvles afsted af Vinden; jeg bar i bvert Tilfaelde ikke, selv ved en nok saa frisk Passat, set Sandet fyge, — og paa de danske 0er findes ej heller, saa vidt jeg ved, Klitter. Vegetationen , der daekker dette oftest kun indtil nogle faa Hundrede Alen brede Sandstrandsbaelte, falder, i Ligbed med hvad Schimper') bar fundet for Javas Vedkonimende, i 2 naturlige Samlag, som man med Warming-) kan kalde Pescaprse-Samlaget og Goccoloba-Sainlaget. Pescaprse-Samlaget, der voxer yderst ved Havet, bestaar hovedsagelig af urteagtige Planter, hvis vigtigste og mest karakteristiske Repraesentant er Ipomcea pes caprce Sw. (sml. Tavlel), efter hvilken Schimper ogsaa for Javas Ved- konimende, bvor denne Plante ligeledes er almindelig, bar opkaldt sin Formation. Indenfor dette ydre, lavere B?elte voxer nu et Samlag, bestaaende af Buske og Trteer — modsvarende Schimpers Barringtonia-Formation. — Dette Samlag kan man i Overensstemmelse med Warming (1. c.) benaevne Gocco- loba-Samlaget , eller maaske snarere Mancbinil-Cocco- loba-Samlaget, (se Tavle 3 og 4) efter dets 2 alminde- ligste Reprsesentanter : Coccoloba uvifera Jacq. og Hippomane Mancinella L. PescaprsB-Samlaget. De Arter, der paa de danske 0er sammensFette dette Samlag, ere folgende: Af Gramineer navnlig Stenotaphrum americanum Schrk., Dadylodenium cegyptiacum W., Cynodon ') Schimper: Die indomalayische Strandflora. Jena 1891. pag.68— 84. ^) Warming: Plantesamfund. Kj0benhavn 1895. pag. 259— 61. Dactylon Pers. , Sporohohis virginicus Kth. og Paspalwn di- stichum S\v. Dernaest Amarantaceen Philoxerus vermiculatus R.Br, med m0rkegr0nne, ikke sserlig tykke Blade, der ere glinsende paa begge Sider; de 2 tykbladede Portulaca- Arter P.oleracea L. og P.pilosa L., Sesuvium Portulacastrmn L. med friskgr0nne, glinsende, glatte, trinde Blade; Helio- tropium curassavicum L. med blaaduggede, kJ0dede Blade, Euphorbia huxifolia Lam. med ejendomrnelige, i 2 Raekker stillede Blade, der ligeledes ere blaaduggede og kJ0dfLilde, Cakile cequalis L'Her. , der i Habitus ganske ligner vor C. maritima, kun at den er trseagtig ved Basis af Grenene og rimeligvis kan leve flere Aar. I det hele taget ere flere af de her naevnte Arter f. Ex. E. huxifolia, Heliotropium curas- savicum o. a. rettest at opfatte som Halvbuske, idet de oeldre basale Dele af Stsenglerne ere forvedede. Endvidere forekommer Rubiaceen Diodia radicans Cham, et Schl., der er ny for vore 0er (jeg fandt den paa Orkan0en ved St. Thomas), og endelig Canavalia ohtusifolia DC.^) og Iponiwa p>es caprce Sw. Disse 3 sidste Arter have alle lange Ranker, der ligge henad Sandet; hos Canavalia og navnlig hos Ipomcea pes caprce blive de som bekjendt mange Metre lange (se Tavle 1) og rodslaaende ved Bladfaesterne (cfr. Warmings Fig. 3 i Halofytstudier), Vegetationen er oftest spredt, Individerne fmdes kun hist og her, og overalt skinner det hvide Koralsand frem, Kun paa enkelte, mere beskyttede Steder, hvor Sesuvium voxer yppig (se Tavle 3 , den lave Vegetation foran Cocco- ') I St. Croix's Flora (Vidensk. Meddelelser fra Nath. For. 1876, pag. 33) opforer Eggers ikke Canavalia ohtusifolia, niedens Dolichos Lablab angive.s som almindelig ved de saiidede Kyster; der- imod findes begge Arter anforte i „ Flora of St. Croix and the virgin islands" i Bulletin of the United States National Museum Nr. 13, 1879, pag. 44 og 45, Dolichos Lablab som „very common" og Canavalia ohtusifolia som „common along the seashore". Da imidlertid de Eggers'ske Exemplarer af Dolichos Lablab, der findes her i Museet, alle ere Canavalia og jeg ikke har set Dolichos Lablab ved Stranden (det er jo en aim. dyrket tropisk Kulturplante) formoder jeg, at der her fra Eggers' Side foreligger en Forvexling. loba er navnlig Sesuvium), eller tyomcea med sine lange Ranker har dannet et tset Fletvserk, kan Jordbunden vaere skjult. Vegetationen er lav, sjaildent h0jere end en halv Meter; dens Farve er guUig-gren eller frisk-gr0n efter de paa hvert Sted fremherskende Arter. Nogle biologiske, morfologiske og anatomiske B e m 86 r k n i n g e r. At disse Planter i den breendende Solhede og det blaendende Lys, der synes dobbelt steerkt derved, at det kastes tilbage af det hvide Sand, og i en oftest frisk Passat ere udsatte for en uhyre Transpiration og derfor ere udrustede paa forskjellige Maader til Veern mod denne, er jo ikke andet, end hvad man kmide vente. Grsessernes Blade ere saaledes mere eller mindre blaa- gr0nne og kunne hos flere miles sammen f. Ex. hos Cynodon o. a. Spalteaabningerne ligge kun i Furerne paa Bladets Overside, f. Ex. hos Stenotaphruni, og hos denne er Bladets to Halvdele bojede sammen opad, hvad der yderligere maa ha^mme Fordampningen. Tykke, kjodfulde Blade, der jo i det Hele taget ere saa almindelige hos Halofyter, findes som alt naevnt hos ad- skillige f. Ex. hos Sesiivium Portulaca strum , Cakile cequalis, Portulaca oleracea og inlosa. Euphorbia huxifolia og andre, mindre tykke hos Iponicea pes caprce og Philoxerus vermicu- latus] blaagraa Blade og Stsengler, en Karakter, der ligeledes er saa almindelig hos Halofyter, have Heliotropium curassa- vicum, Euphorbia buxifolia og flere Grosser. Som Vaern mod den staerke Insolation tjener, hvad Warming^) ogsaa har paavist, at Bladene hos de fleste ere mere eller mindre stejlt opadrettede, f. Ex. hos Sesuvium, Cakile, Grsesserne etc.; E. buxifolia's Blade ere dels opad- rettede, dels daekker ofte det ene Blad delvis over det andet-). 1) Warming I.e. pag. 252. *) cfr. Warming: Disposition des feuilles de TEuphorbia buxifolia Lam. i Oversigt over d. danske Vidensk. Selskabs Forhandlinger 1896. 8 Hos Ipomcea pes caprce ere Bladene opadrettede, og endvidere ere de bejede efter Midtribben i en nsesten ret Vinkel (se Tavlel, den lange Ranke i Forgrunden og Warming's Halo- fytstud. Fig. 3). I Knoppen er Bladlejet sammenlagt, og de aeldre Blade ere bojede henover de yngre med den forholdsvis kraftig udviklede Midtribbe udad. Cmiavalia ohtusif olio's Smaablade ere ogsaa onitrent lodret stillede, og Bladlejet er ligeledes her sammenlagt; Axelbladene, der tidlig udvikles, have Form af 2 udstaaende, segformet-sammentrykte Kamme af en hornagtig Konsistens og tjene sikkert de unge Blade til Beskyttelse. Sammenligner man endvidere de forskjellige , her op- traedende Arters Blade, vil man fmde, hvad Eggers og Warming^) ogsaa fremhseve, at de omtrent alle (Undtagelser ere Ipomcea pes cap)rce og Canavalia ohtusifoUa) ere mere eller mindre linie- eller spatelformede, og det samme gjselder frem- deles de fleste i Goccoloba-Samlaget optrsedende Buskes Blade (se f. Ex. Tab. 2) ; da Bladene tillige, som alt nsevnt, gjennemgaaende ere kjodfulde, faas herved i Forhold til Bladets Masse en forholdsvis lille Overflade, og dette har atter Betydning derved, at Transpirationen bliver forholdsvis mindre. Ved endelig at sammenligne de vestindiske Sandstrands- planter med vore, opdager man strax folgende biologiske Forskjel. Medens hos os Udloberne, hvor de fmdes, ere underjordiske, have de vestindiske Sandplanter gjennemgaaende overjordiske Ranker. Dette er f. Ex. Tilfaeldet med Stenotaph- rum americanum og andre Graesser, Philoxerus vermiculatus og Sesuvium portulacastrum, af hvilke navnlig den sidste kan danne tsette Bevoxninger ved Hjselp af sine rodslaaende Ranker. Diodia radicans har ogsaa meget lange Grene, der ligge henad Sandet, og dette gjselder i endnu hojere Grad Canavalia ohtusifoUa og sa^rlig Ipomcea pes caprce, oni hvis ') I.e. pag. 25 og ^Halofytstudier" (D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skr. 6. Raekke, naturv. og mathem. Afd. VIII 4. pag. 176, fig. 1, hvor en stor Del af de omtalte Arters Blade ere afbildede). 9 rodslaaende, umaadelig lange Ranker Tavle 1 kan give en ganske god Forestiiling. Fotografiet er taget paa Sydkysten af St. Croix, Skoven i Baggrunden er Hippomane Mancinella. Dette Forhold er ogsaa fremhtevet af Warming*), der gj0r opmaerksom paa, at denne Forskjel raellem vore Klit- planter og de tropiske vistnok maa saettes i Forbindelse med, atSandet der sjseldent fyger, hvorfor Planterne ikke er udsatte for at tilsandes, medens vore derimod stadig blive daekkede af Sandet, ja endog som bekjendt fordre dette for at trives frodigt. Med Hensyn til de her nsevnte Sandstrandsplanters Bladanatomi henvises til Warmings Halofytstudier, hvor de fleste Arter ere udforligt omtalte og afbildede^). Canavalia ohtiisifolia DC. er imidlertid kun ganske kort onitalt der, og da den fremviser enkelte Ejendommeligheder , skal den her gjores til Gjenstand for en lidt naermere Unders0gelse. Fig. 1. Canavalia obtusifolia DC. A. Tvsersnit af Blad. B. Oversidens Overhud. kr. Gelle med Krystal. C. Undersidens Overhud. i>. Sta^rkere forsLorrede Celler med Krystaller. E. Tvfeisnit af kiystalforende Celler. F. Tvaersnit af Spalteaabning. 1) Plantesamfund pag. 259—60 og Halofytstudier 177—78. '') Ipom^--. '*• ■Tf-^Mi^ Fig. 3. Terminalia Catappa L. I Baggrunden Strandskov af Hippomane og Coccoloba med Kokospalmer. (Efter Fotografi af F. Borgesen.) Bonducella, begge tiltalende at se til med deres guldgule Blomsterstande og elegante sammensatte Blade, men alt andet end behagelige at komme i Naerheden af, paa Grund af de 14 over hele Planten, selv paa Baelgene, i Mfeiigde forekommende krumme Torne. Paa Manchinilen snylter hyppig Cassytha americana Ns. Hist og her kan Cissus trifoliata L. og Meta- stelma albiflorum Gr. findes slyngende i Strandkrattet, selv om deres rette Hjemsted er i Krattene og Overgangsskovene. Ved Smiths Bay paa St. Thomas iagttog Professor Warming Loranthus emarginatus Sw. i Strandkrattet; men ellers er sikkert — bortset fra Cassytha americana — baade Parasiters og Epifyters Forekomst i Strandskovene yderst sjselden; saa- ledes husker jeg ikke at have beraaerket de ellers overalt i Krat og Skov saa yderst almindelig optrsedende TUlandsia- Arter i Strandkrattet. Udenfor de nu nsevnte Traeer og stodende op til Pes- caprge-Samlaget voxe endelig folgende Buske: Yderst og paa vindaabne Steder ofte ene dominerende fmdes den tget graa- haarede , tykbladede Toiirnefortia gnaphalodes R. Br. (se Tavle 2); paa saadanne udsatte Steder er den ofte knap V2 Meter hoj, hvorimod den ■ — ligesom de efternaevnte Buske — paa lunere Lokaliteter kan blive omtrent mandshoj. End- videre ser man den galblomstrede Kurvblomst Borrichia arborescens DC, der optrseder dels i en glat, dels i en solv- haaret Form, Suriana maritima L. med morkegronne, matte, tykke, oprette, spatelformede Blade og Ernodea litioralis Sw. med glatte, langstrakt-elliptiske, i begge Ender tilspidsede Blade. Som smaa Traeer ses hyppig Jacquinia armillaris L, med lysgronne, noget opadrettede Blade, hvis Rande ofte ere tilbagerullede, og Bontia daphnoides L. med glatte, morke- gr0nne, noget kantstillede Blade. Sjaeldnere findes Sccevola Fhimieri, der i Modsaetning til de 0vrige her optraedende Buske har bredere, rundagtige Blade, der ere tykke og glatte. Eggers^) anforer endvidere folgende for Sandstrand: Ecastophyllum Broionii Pers. , Clerodendron aculeatuni Gr., Colubrina ferruginosa Brongn., Canella alba Murr., Dodoncea ■) 1. c. pag. 54 og 55. 15 viscosa L. , Sophora tomentosa L. samt de to Trseer Hcema- toxylon campechianum L. og Bucida Buceras L. ; flere af disse ere imidlerlid sikkert ikke typiske'Sandstrandsplanter, Bucida Buceras forekommer saaledes f. Ex. paa St. Thomas hyppig i fugtige Skovdale, Ho'matoxylon campechianum og Clero- dendron aculeatum h0re snarest hjemme i de torre Krat, og om Dodoncea viscosa skriver Schimper*), at den ogsaa forekommer i det Indre af Java. Naturligvis er det umiiligt at traekke fuldstsendig skarpe Grsenser; hvor karakteristiske baade Coccoloha og Mancliinil end ere for Sandstrand, kunne de dog begge forekomme ogsaa paa andre Lokaliteter. Saa- ledes bar jeg set dem voxe paa mere torre Steder i Krauses Lagun paa Lerbund, og selv i det Indre af St. Croix ses de begge ret hyppigt. Fig. 2 er netop efter et Fotogi-afi af et Manchiniltrae, der stod isoleret i betydelig Afstand fra Kysten. I denne Sammenhseng skal jeg ogsaa naevne, at omvendt enkelte Torhedsplanter undertiden kunne ses paa Saltbund. Prof. Warming iagttog saaledes i en Lagune paa Sydsiden af St. Croix, at Acacia Farnesiana, Opuntia og Cereus kunne voxe ved Siden af Laguncidaria, og Jorden, hvori de staar, have Overtrsek af udkrystalliseret Salt; dette sidste bar jeg set ved den store Lagune paa 0stsiden af St. Thomas. Krattet er oftest, som ovenfor ntevnt, omtrent mandshojt, dets Farve efter de dominerende Arter snart graagron eller gullig-gron, sjseldnere m0rkgr0n. Biologiske, morfologiske og anatomiske Bemserkninger. Ogsaa her vil Vegetationen vsere i h0J Grad udsat for stserk Transpiration, og paa mange Maader vise de her op- traedende Arter sig derfor udrustede og tillempede i Overens- stemmelse hermed. Vi gjenfinde saaledes after her, ligesom i Pescaprse-Samlaget , bos mange af de buskagtige de samme *) 1. c. pag. 74. 16 elliptisk-linieformede Blade, f.Ex. hos Ernodea littoralis, — eller langstrakt-spatelformede hos Tournefortia gnaphalodes, Suri- ana maritima og Borrichia arborescens. Endvidere ere Bladene oftest mere eller mindre steerkt opadrettede (se Billedet af Tournef. Tavle 2). Dernsest have mange af dem kJ0dfulde Blade f. Ex. Tournefortia, Borrichia, Suriana. Nogle have staerkt og tset haarede Blade, som Tournefortia, den haarede Form af Bor- richia o. a. Glatte, glinsende Blade findes f. Ex. hos Hippomane Mancinella, Bontia daphtioides, Sccevola Plumieri og andre. Fig. 4. Coccoloba uvifera Jacq. A. Parti af en Gren visende de I2iadede Blades stejlt opadrettede Stilling. B. Del af en nedliggende, rodslaaende Gren, hvorfra et lodret Skud udgaar. Begge Figurer (staerkt formindskede) efter Tegning af Prof. Warming. Nogle enkelte Arter fortjene noget naermere at omtales, og jeg skal da begynde med Coccoloba uvifera Jacq. (Tavle 3). Paa Steder, der ere udsatte for Vinden, er demie som alt nsevnt baskagtig og breder sig derved, at de nederste Grene ere rodslaaende, idet Bh'0dder udspringe fra Bladfsestene (Fig. 4-B). De store, bredt nyreformede, ret tykke, faste og .stive Blade ere glinsende paa Oversiden, derimod matte paa Under- siden, hvor de tillige ere lysere gronne; Hovednerverne ere rodlige. Bladene ere stillede i 2 Reekker og ere steerkt 17 opadrettede, idet de staa i en spids Vinkel i Forhold til Grenen (Fig. 4 J). Bladets anatomiske Bygning er i Hoved- traekkene felgende: Oversidens Overhud har tyk Kutikula og mangier Spalteaabninger. Gellerne ere ikke sserlig store, sete fra Oversiden ere de mangekantede (Fig. 55). Under Over- huden foiger en 2—4 laget Hypoderm (Fig. 6 A, Hy) bestaaende af store, klare Geller, hist og her med Sfaerokrystaller (paa Spiritusmateriale) ; Vieggene i denne Hypoderm ere noget for- vedede, blive r0dfarvede med Florogiuein og Saltsyre, gule med Ghlorzinkjod. Baade Overhuden og Hypodermen inde- Fig. 5. Coccoloba uvifera Jacq. A. TvfBisnit. Hij = Hypoderm. V —. Skede om Karstrtengene. B. Oversidens Overhud. C. Undersidens Overhud. D. Tva?rsnit af Spalte- aabning. E. Kirtelhaar (alle Figurerne tegnede af Prof. Warming). holde rigelig Garvesyre. De smaa Sidenerver ere indsasnkede i Bladet og omgivne af klare Geller, der ere omtrent 3 — 4 Gange saa lange som brede, og hvis Vsegge ere forvedede; som en smal Bjselke (se Fig 5Av) spaende disse Geller fra Over- til Undersiden af Bladet og give det Fasthed, ligesom det derved deles i en talrig Msengde Kamre. Under Hypodermen f0lge 2 — 3 Lag Palissadeceller, der after ret jaevnt gaa over i et losere Svampvsev, hvis Geller ligeledes ere langstrakte med talrige og ret store Mellemrum ; Gellerne boje ikke hen mod Karstreengene. I Nserheden af disse fmdes hyppig Geller Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 2 18 med Krystalstjaerner. Undersidens Overhudsceller ere noget mindre, men til Gjengaeld h0Jere end Oversidens; her fmdes ■ talrige Spalteaabninger, der ere noget nedssenkede (Fig. 52)) og have mange, smalle Biceller (Fig. 4(7). Paa Undersiden fmdes endvidere hist og her nedsaenkede Kirtelhaar (Fig. 5^). Kimplanter af Coccoloba fandtes hyppig; Stenen loftes op over Jorden af Kimbladene. Disse ere nyreformede, hel- randede, af Konsistens og Udseende saa temmelig hg Lovbladene ; Hovedroden voxer strax kraftig ud. Hippomane Mancinella L. er et i Almindeiighed smukt formet Trse med glat Bark (Fig. 2); glatte, stserkt glin- sende, m0rkegT0nne Blade, der ere mere eller mindre haengende; endvidere ere de tilleddede og falde af med en tydelig Arflade; de ere taettere samlede ved Gre- nenes Ender, idet Interno- dierne her ere kortest. I Knoplejet ere de unge Blade indrullede. Alle Plantens Dele indeholde som bekjendt Mselkesaft, der ved det mind- ste Indsnit strax flyder ud. Denne Mselkesaft er meget giftig og har en staerkt setsende Virkning, idet selv en meget ringe Meengde fremkalder Saar paa Huden. Manchinilens Frugter ere naermest Stenfrugter med flere Fro ; de ligne iEbler og lugte som disse , men ere giftige. Kimplanten (se Fig. 7) har overjordiske , ovale, noget kjod- Fig. 6. Coccoloba uvifera Jacq. Kimplanter (noget formindskede) Est ■— Kimbladene. 19 fulde Kimblade og udvikler strax en kraftig Hovedrod; det hypokotyle Steengelstykke er langt. Bladet bar felgende Bygning: Oversidens Overhud, Fig. 85, der bestaar at" ret store, retlinet polygonale Celler, bar meget tykke, kutikulariserede Ydervaegge og mangier Spalte- aabninger. Under Overbuden Mge oftest 2, undertiden 3 Lag Palissadeceller. Svampvaevet bestaar af svagt forgrenede eller rundagtige Celler og er ret lakLin0st. Undersidens Over- budsceller ere niindre end Over- sidens, og deres Vtegge svagt bugtede; ber fmdes talrige Spalteaabninger, der ligge i Ni- veau med de andre Celler. Hist og ber, navnlig i Svampparen- kymet, ses Celler med Krystal- stjaerner, Rundt om Karstrasn- gene, og kraf'tigst udviklet bos de sterste af disse, fmdes en Skede af oftest klare Celler (Fig. 8 /I), undertiden dog med faa Klorofylkorn ; de fortssette sig til begge Sider mod Bladets Epidermis; Vseggene ere svagt forvedede. Holdes et Blad op mod Lyset, ses en talrig Msengde smaa,sortePrikker; disse skyldes Celler med Garvesyre, der ere beliggende i Svampvsevet lige indenfor Epidermis. Mselkeror findes bist og ber i Bladet. Ved Karstraengene findes mindre Tracbeider liggende mellem Palissadevsev og Svampvsev. Lige ta)t under Bladpladens Basis ses paa Stilken en st0rre 2* Fig. 7. Kimplante og et enkelt Kimblad af Hippomane Manci- nella L. (noget formindsket). Tegnet af Prof. Warming. 20 Fig. 8. Hippomane Mancinella L., Blad. A. TvEersnit. B. Oversidens Overhud. C. Undeisidens Overhud (Nogle Skillevfegge ved Spalteaabningerne mangle). D. Spalteaabning. Fig. 9. Chrysobalunus Icaco L., Blad. A. Tvfer.snit. B. Oversidens Overhud. C. Undersidens Overhud. D. Spalteaabning i Tvaersnit. 21 Kirtel; den hai- Form af en pudeformet, noget hvailvet Op- svulming. Et Tvfersnit viser, at det yderste Lag Cellar ere lange, smalle, prismatiske og slutte taet sammen ; Vaevet under disse er sammensat af mangekantede Celler. Disse Kirtler stemme ganske overens med dem , Poulsen^) har omtalt hos Hura crepitans og Cnidoscolus nepcefolius og Reinke-) hos Ricinus. Chrysohalanus Icaco L. er et mindre Trae eller stor Busk onitrent 4—5 Alen hojt. Dets glatte, bredt omvendt-cegformede, i Spidson udrandede Blade ere noget opadrettede. Et Tvffirsnit af Bladet viser folgende Bygning : Oversidens Overhudsceller, der sete fra Fladen ere polygonale nied ret- linede Vsegge (Fig, 95), have uregelmoessigt delt sig saaledes, at Epidermis kommer til at bestaa af fra 1 — 3 Lag Celler (Fig. 9AEs) ; Cellerne ere klare og fungere rimeligvis som Vand- vsev. Undersidens Celler ere mindre og udelte, Ydervaeggen er paa begge Sider kun i ringe Grad fortykket. Baade Over- og Undersidens Epidermisceller ere meget rige paa Garve- syre. Spalteaabningerne, der kun findes paa Undersiden, ere i Niveau med Overfladen. Der er 2 — 3 Lag ret korte Palissade- celler, som gaa jaevnt over i Svampparenkymets ovale Celler^). Bontia daphnoides L. optrseder oftest som et lille Tree med helrandede, glatte, glinsende Blade, der ere noget opad- rettede og undertiden kantstillede ; de ere af en lys gr0n Farve og temmelig tykke. Paa Tvaersnit ses, at Bladet naermer sig noget til at vaere isolateralt, idet der findes Spalteaabninger paa begge Bladets Sider, og Svampparenkymets Celler ere noget strakte og stillede lodret paa Overhuden (Fig. 10 A). Dennes Celler ere paa Tvgersnit omtrent kvadratiske, sete fra Fladen polygonale med ^) V. A. Poulsen: Om nogle Trikomer og Nektariev (Videnskab. Medd. fra den Nath. Forening 1874. pag. 271). ^) Reinke: Pringsheims Jahrb. X. pag. 164. ^) Angaaende Ghrysobalanaceernes Anatomi cfr. : Kuster: Die anato- mischen Chaiaktere der Chrysobalaneen, insbesondere ihre Kiesel- ablagerungen (Bot. Centralblatt 1897). retlinede eller svagt bugtede Vsegge (Fig. 105, C); Epidermis' Ydervgeg er forholdsvis tynd. Spalteaabningerne ligge i Ni- veau med Ydeifladen (Fig. lOZ)) og findes i Msengde paa begge Fig. JO. Bontia daphnoides L. A. Tvaersnit af Blad. B. Oversidens Overhud. C. Undersidens Overhud. D. Spalteaabning i Tvaersnit. E. Kirtelhaar. F. Tvaersnit af Blad med Oliekirtel. G. Tvaersnit naer ved Bladspidsen. {F. og G. tegnede af ve Paulsen). Fig. 11. Jacquinia armillaris L., Blad. A. Tvjersnit. B. Spalteaabning i Tvaersnit. C. Undersidens Overhud. D. Kirtelhaar. E. Samme set ovenfra med de omgivende Geller. Sider. Hist og her findes endvidere indsaenkede Kirtelhaar, ligeledes paa begge Sider (Fig. lO^"). Der er 2—4 Lag snart kortere, snart lasngere Palissade- celler, som jaevnt gaa over i det mere lakun0se Svampvsev; dettes Geller ere kortere og kunne hist og her have mindre Arrne. Baade i Palissadevaevet og i Svampvsevet findes store Oliekirtler (Fig. iOF). Om Karstraengene findes klare Geller, undertiden med lidt grynet Indhold. Mod Bladspidsen bliver Bladet ofte tykkere og er her nsesten ganske isola- teralt bygget (Fig. 106=). Jacqtiinia armillaris L. har ligeledes i Aliiiindelighed Form at' et lille Traj med glatte, Isederagtige , helrandede, gullig-gronne, opadrettede Blade, hvis Rande ofte ere bojede tilbage. Bladets Bygning er felgende: Overhudscellerne ere paa Tvsersnit kvadratiske, set oven- fra polygonale med retlinede Vsegge; de have paa begge Bladets Sider en tyk og staerkt kutikulariseret Ydervaeg, der navnlig paa Undersiden er ujaevn af fremstaaende Ribber. Paa Oversiden findes under Overhuden en enlaget Hypo- derm (vist aegte) (Fig. 11^); dens Geller ere ligesom Over- hudens klare og indeholde ofte en Stjasrne af oxalsur Kalk. Spalteaabningerne findes kun paa Undersiden (Fig. 116'), de have en noget fremstaaende Kam , hvorved der dannes en tydelig Forgaard. Til Overhuden er endvidere knyttet spredt stillede, nedsaenkede Kirtelhaar (Fig. WD o^E)-, de findes paa begge Bladets Sider. Under Hypodermen folger et Par Lag korte Palissader (Fig. 11^) og derpaa et ret maegtigt, lakunost Svampvaev, dannet af polygonale eller kortarmede Geller. Under Overhuden findes paa begge Bladets Sider og rundt om Karstraengene Sejbaststraenge (Fig. 11^, Scl). Forovrigt henvises til Professor Warmings Halofyt- studier, hvor man vil finde saa godt som alle de her ikke naermere omtalte Sandstrandsarters Anatomi beskreven'). For at give et fyldigere Billede af den i det foregaaende omtalte Sandstrandsvegetation, skal jeg her beskrive et Par ') Baccharis diotca Side 194. Ernodea littoralis Side 195, Suriana maritima Side 199, Tournefortia gnaphalodes Side 209, Sccevola Plumieri Side 209, Borrichia arhorescens Side 212. 24 af mine Exkursioner til saadanne Lokaliteter. Langs Nord- siden af St. Croix, omtrent fra Byen Gliristianssted mod Vest, til Klippekysten ved Salt River begynder, tindes Sandstrand. Denne har jeg navnlig ofte haft Lejlighed til at besege i Naerheden af Plantagen Little Princess. Kommer man fra Ghristianssted og har passeret Fgelleskogeriet, ser man langs Havet enStrandskov, der i Begyndelsen naesten udelukkende bestaar af Hippomane Mancinella og derfor har en smuk morkegron Farve og stserkt Glanslys. F0rst naar man kommer laengere frem, traiffes ogsaa Coccoloha , Kokospalmer o. a. (se Tavle 3 og 4). Passaten, der her paa Nordsiden blaeser frisk, har afskaaret Manchinillen i ganske skraa Beenke, og talrige udgaaede Grene ses paa den udadvendte Side (se Tavle 4). Denne Manchinil Skov er dog kun en ganske smal Braemme, circa 50 Alen bred ; lige indenfor traeffes frodige Sukkermarker. Noget laengere mod Vest bliver det sandede Bselte bredere, og man kommer ind i en af Plantageejer Switzer plantet, aldeles praegtig Skov af Kokospalmer, mellem hvilke hist og her den smukke tsetlovede Terminalia Catappa, og den sniukt blomstrende f'hespesia populnea tiltraekke sig Op- mgerksomheden ; begge stamme, som naevnt, fra Asiens Strand- skove; endvidere tindes Coccoloha og ManchiniL Bundvege- tation fmdes der ikke meget af, kun hvor der er lysere, ses enkelte Pletter med Graes, f. Ex. : Cynodon Dactijlon, Sporo- holus og andre, eller nogle af Pescaprae-Sam 1 agets Planter. Disse h0re derimod hjemme udenfor Skoven paa den aabne Strand ved Havet, og da navnlig Sesu- vium portulacastrum, som her dannei- ret taette Bevoxninger, ispraengt med Fkiloxerus venniculatus , Iponicea pes caprce, Gramineer og andre, Af og til laegger man Maerke til de smukke G uilandina- Ariev , der ved Hjaelp af deres talrige tilbagerettede Torne hage sig fast i de naermest staaende Trseer og Buske og gjore Skoven aldeles uigjennemtraengelig. Enkelte Buske ses ogsaa, f. Ex. Tiirnera ulmifoUa, Cor- 25 chorus hirsutus, Clerodendron aculeatum, Melochia tomentosa og Croton- Alter, men disse here jo med Undtagelse af Tur- nera egentlig hjenime i de torre Krat. Stammerne af Kokos- palmeine have hyppig her i Strandskoven teglstensrode Pietter, der skyldes en Trentepohlia-Aii; endvidere findes baade paa Kokos og de ovrige Traestammer en Del skorpeformede Lichener f. Ex. Graphis, Lecidea (se Listen bag i Afhandl.); men ellers mangle Epifyter ganske, og paa den sandede Jord voxe hverken Bregner, Mosser eller Laver, skjont der dog ofte fmdes ret skyggefulde Steder. Vandrer man Isengere mod Vest, h0rer Palmeskoven op, Vejen bojer hge ned til Havet, og man gaar nu videre i det tunge, lose, bloendende hvide Koralsand (se Tavle 2). I dette voxer hist og her de for Pescaprae-Samlaget karak- teristiske Arter: saaledes Eiiphorhia hiixifoUa, Cakile cpqualis, Stenotaphrum americanum , Ipomcea pes capriE og andre. Indenfor denne lavere, mest af Urter sammensatte Vegetation ses et bredt, kratbevoxet Terrsen, hvor en stor Del af de for de sandede Partier karakteristiske Buske gjenfindes. Den solvgraa Tournefortia (jnaphalodes med dens tykke, graahaa- rede Blade tiltrsekker sig strax Ens Opmaerksomhed (Tavle 2); det er den Busk, der af de her forekommende vist bedst er udrustet til at udholde den staerke Transpiration, som den svidende Sol i Forbindelse med stserk Vind fremkalder; her er den en ret stor og omtrent mandshoj Busk, men paa sserlig exponerede Steder bliver den lavere og robustere og ligner nsesten en ved Kunst klippet Haek ; dette saas navnlig smukt circa Vs Mil jgengere mod Vest ved Judith Fancy. Sete noget paa Afstand mindede disse Tournefortia-^e\ oxnm^ev ikke saa lidt om vore Hippophae-Kv?(i paa Jyllands Klitter. Af andre Buske optraede her den gulblomstrede Suriana mari- tima med morkegronne, matte Blade, endvidere Ernodea litto- ralis, den gulblomstrede Kurvblomst Borrichia arborescens, der undertiden optrseder med solvhaarede Blade, og endelig Jacquinia armillaris, der adskiller sig fra de alt naevnte 26 Buske ved sine bredere, lysegr0nne Blade. Lsengere inde op- trsede lave, buskagtige Coccoloha, og Vegetationen gaar endelig over i et aabent Crotonkrat. Ved Smith's Bay paa St. Thomas' 0stende besogtes en lignende Sandstrands-Lokalitet. Denne laa meget udsat for Nordost-Vinden, og Vegetationen var ogsaa i hoj Grad praeget heraf, Nsermest ved Havet fandtes en sraal Brsemme af Pes- caprse-Samlagets Planter; yderst krob en lille Gramine: Dactyloctenimn cegyptiacum /9 pumila, endvidere Cakile, Ipo- mcea, Eujihorhia, Canavallia og andre. Indenfor disse fulgte som sasdvanlig et Baelte af Buske ; her fandtes Borrichia arborescens, Ernodea littoralis, Jacquinia armillaris og Bontia daphnoides^ formede som mindre Traeer (omtrent mands- .h0je), og endelig lave, buskagtige Exemplarer af Coccoloba. Naar man i kort Afstand ude fra Havet betragtede dette Krat, traadte det navnlig tydelig frem, hvorledes Vegetationen ligesom var afsleben af Vinden og ganske jaevnt skraanede opad fra Havet ind mod Land. Her aflostes Sandstrands- planterne temmelig brat af et liojt Acacia-Grotonkrat. Endnu skal jeg til Sandstrandsfloraen foje folgende, som jeg skylder nu afdode Gand. Lassen, der i sin Dagbog har skrevet: „Tait ved Frederikssteds By, Nord for Fortet, er der aim. bred Sandstrand med karakteristisk Sandstrands- flora. Iblandt Bestanddelene af denne var den aim. bred- leddede Opimtia (med de gule Torne) karakteristisk. Jeg mindes ikke tidligere at have la?rt Opuntiaer at kjende paa saadant Sted og har ikke for set saa store, nsesten mands- hoje Opuntiaer voxende i det rene Strandsand". Og Lassen siger videre: „den (Opuntiaen) bebor altsaa Klippe, Saltslette (Lagune paa Sydsiden) og Sandstrand". Ogsaa Professor Warming har forskjellige Steder paa sin Rejse i 1891 — 92 set Cereus- og Opuntia-ArieY voxe paa Saltsletter. Saaledes voxede Cereus midt i Bafis-F\a.devne ved Ponce paa Porto Rico. 27 Klippekystvegetatioueu. Denne har jeg kun i ringe Grad haft Lejlighed til at gjore mig bekjendt nied, og del bliver derfor kun ineget sparsomt, hvad her nieddeles. Soni sserhg karakteristisk for mere exponerede KUpper, hvor Spr0jtet fra Havet naaer op, kan fremhaeves Baccharis dioica V.^), en mindre Busk med oprette Grene og smaa, bredt spatelformede, opadrettede, glatte, gh'nsende Blade, samt Erithalis fruticosa L., Jacqiiinia armillaris L. , Borrichia arborescens og i del Hele flere af de under Sandstrandsvege- tationen nsevnte Buske. Ogsaa Conocarpus erecta L. , der er saa hyppig i Laguner, findes ofte paa Klippebund eiler mellem st0rre Sten ved Stranden. Eggers regner endvidere med til Kllppekystvegetationen Plumieria alba L. , Coccoloba punctata L. , Eheodendron xylocarpum DC. Af iirteagtige Planter ere navnlig Stenotaphrum americanum Schk., Fasjya- lum distichum L. og Sesuvium portulacastrum L. almindelige og hsenge hyppig i Form af lange Guirlander ned over Klipperne. Ogsaa Euphorbia buxifoUa Lam. kan lindes paa Klippekyst, saaledes hyppig paa Bermudas-0erne. Paa mere beskyttede Steder gaa naturligvis mange Arter, der ikke ere Halofyter, lige ned til Havet; saaledes har jeg paa Water Island ved St. Thomas set Agaver, Kaktus, Bronielia, Croton- Ariev, Plumieria alba voxe i Havets umiddel- bare Nserhed paa stejle Kiippevsegge. Smlgn. forovrig Eggers i St. Croix' Flora pag. 53, hvor en Del mere eller mindre ud- prsegede Klippekyst-Arter nsevnes. Maiigrovevegetatioueii. Denne optraeder overall ved Kysten i Bugler og Ind- skaeringer, hvor Havet er roligere, endvidere ved flere Ind- S0er med brakt Vand, de saakaldte „Saltponds". Substratet ') Angaaende dens Anatomi se Warming Halofytstudier Side 194. er overall, hvor Mangrovevegetationen findes, Dynd dannet afMasser af organiske Stoffer, der ophobes i del stillestaaende Vand mellem Mangrovens Redder. Paa St. Croix fmdes Mangrovevegetation i Ghristianssteds Lagune, Krauses Lagune, ved Saltriver, paa Sandy Point i den store Saltpond, der er adskilt fra Havet ved et ret bredt Sandbselte med Sandstrandsvegetation ; endvidero lidt nord for Frederikssted og ved en storrc Saltpond paa 0stenden. Paa St. Thomas bar jeg navnlig besegt den store Lagune paa Syd0stkysten, og paa St. Jan bar jeg set Mangrovevege- tation ved Cruz Bay og Coral Bay. Den storste Lagune paa de danske 0er er Krauses Lagune ( se Tavle 5), der set i Afstand oppe fra Hojderne inde i Landet afgiver et pragtfuldt Syn med dens talrige storre og mindre 0er. Her bar jeg ogsaa set de mest udstrakte Man- grovebevoxninger. Ved en lille Bfsk i den vostlige Del af Lagunen besogtes saaledes en udelukkende af Rhizophora dannet Skov ; Rodtrseet voxede her paa torlagt (i det mindste da jeg bes0gte Stedet i Februar 1892)'), sort Mudder, og dannede en ret boj, aldeles skyggefuld Skov, under hvis L0vtag man, saa langt ses kunde, kun saa Luftrod ved Luft- rod. Mudderet var omtrent uden V^egetation, hist og her krob en Herpestis Monnieria Kth. eller voxede en ntesten mandshoj Bregne: AcrosticJmm aureum L. {Chrysodium vul- gare) 2). Bhizophora Mangle L. plejer jo forovrigt hyppigst at voxe i Vandet (Tavle 6) og kan gaa ud paa ret dybt Vand, forankret som den er ved sine talrige Luftrodder. Den staar dog i denne Egenskab tilbage for Rh. mucronata, der ved Hjaelp af sine i Almindelighed betydelig tengere Kimplanter ^) Tidevand er omti-ent umankeligt paa de danske 0er. *) Se Eggers: Das Kiistengehiet von Equador i Deutsche geographische Blatter, Bind 17. Bremen 1894, pag. 276; og Jo how: Vegetations- bilder aus Wesl-lndien und Venezuela I. Die Mangrove-Siimpfe i Kosmos 1884, Bind 1 pag. 3. Schimper omtaler ogsaa denne Bregne 1. c. pag 65. 29 kan faa Rodfseste paa dybere Vand ; Rh. Mangle's Kini- planter ere nemlig oftest kun omtrent V2 — 1 Fod lange; en enkelt, jeg bar hjembragt, havde dog en Laengde af omtrent IV2 Fod. Man kan skjelne^) mellem 2 Slags Luftrodder, dem der udspringe fra Grenene, og dem, der komme fra Stammen, navnlig den nederste Del af denne. Disse sidste bryde frem i en omtrent ret Vinkel i Forhold til Stammen og voxe lige ud, undertiden endog bojende sig lidt opad, indtil de endelig i en Bue voxe ned i Mudderet, i Almindelighed efter dog ferst at have delt sig; fra disse Rodbuer kunne nye Rod- grene opstaa, der after paa samme Maade i en Bue voxe Fig. l"2. Basis af Mangrovetrae bag Landfogedboligen paa St. Jan. Tegnet efter Naturen af Prof. Warming. ned i Dyndet; ved dette opnaaes, at Trseet faar en meget bred Basis at hvile paa. Af en saadan Basaldel af et Man- grovetrae giver hosstaaende af Professor Warming paa St. Jan tegnede Billede en fortrinlig Gjengivelse. Disse R0dder kunne altsaa, i ethvert Tilfselde i Be- gyndelsen, ikke vsere positivt geotropiske; Karsten mener, at det er deres egen Tyngde, der efterhaanden bevirker, at de b0je nedad. *) Se Warming: Tropische Fragmente II i Englers Jahrhiicher, 4de Bind, 1883, pag. 520— 21, ogG.Karsten: Ueber die Mangrove-Vege- tation im Malayischen Archipel (Bibliotheca botanica, Hefte 22, pag. 58). 30 I den store Lagune paa 0stenden af St. Thomas fandt jeg en h0jst ejendomnielig udviklet Rodgren; fra en af de f0r omtalte, store Rodbuer var en Gren indtil en H0jde af over 2 Alen voxet lige lodret opad, hvorved Tyngden altsaa ikkehar kunnet fremkaldenogen geotropisk Kruraning; i denne Hojde var Spidsen af Roden gaaet ud, og her var dannet fire Rodgrene, der i store Buer voxede nedad mod Vandet, uden dog endnu at have naaet dette (se Fig. 13 med Figurforklaring). Den fandtes paa en mindre ude i Lagunen i ret betydelig Afstand (2 — 3 Alen) fra selve Mangrovestammen, voxende op fra en Rodbue. Naar man tsenker sig Rodbuerne strsekkende sig betydelig Isengere ud end de, der ere tegnede paa Fig. 12, og en af de yderste Redder voxende lige opad, vil man have en Forestilling om den omtalte Rods formodede Fremkorast. Hosstaaende Afbildning (Fig. 14^1) viser en ung Plante, samlet af Cand. H. Lassen paa St. Croix 1892 ; Rodderne udspringe her fra Stammen under en mere spids Vinkel ; men Planten opnaar dog at faa en bred Basis, idet Rod- grenenes Omfang er betydelig storre end Kronens. I Ghri- stianssteds Lagune fandt jeg en mindre Plante (Fig. 145) med 2 Luftr0dder; disse vare i Modssetning til, hvad der var Til- fseldet hos den ovenfor beskrevne Kimplante, strax efter deres Fremkomst fra Stammen bojede tset ind til denne og voxede nedad parallelt med den. Dette er sikkert en ren Undtagelse; thi i Almindelighed ser man de unge Planter forsynede med Luftr0dder, der i forholdsvis store Buer boje ned i Dyndet. Foruden disse nu omtalte, fra den nedre Del af Stammen kommende R0dder, udspringe endvidere talrige Luftrodder fra Grenene: disse Rodder voxe mere eller mindre lodret nedad, dog af og til delende sig i 2 til 3 Grene. At Rodspidsen dor bort, og at Vgexten fortssettes af et Antal Sidegrene, er et meget almindeligt Fsenomen, Medens Warming (I.e.) og Goebel*) mene, at det beror paa en Beskadigelse af ') Pflanzenhiologische Schildeiungen, Iste Del 1889. II. Uber einige Eigenliimlichkeiten der Siidasiatischen Strandvegelation, pag. 115—16. 31 Fig. 13. En Mangroverod fra Lagune paa St. Thomas. A~ev den relative Hovedrod, der ved cr har stand«et sin Vaext og derpaa hai- dannet 3 Siderodder B\ B^ og B^, af hvilke jB' er voxet lodret opad; ved y har denne oph0rt at voxe, men 4 nye Siderodder ere fremkomne, der i store Buer boje nedad mod Vandet (staerkt formindsket; A fejlagtig tegnet for tyndj. Fig. 14. Unge Planter af Mangrove. A. Fra Ghristianssteds Lagune. B. Fra Lagunen paa 0stenden af St. Thomas. Den sidste er udma>rket ved at Luftrodder voxe lige nedad, (Circa Vio naturlig St0rrelse). 32 Rodspidsen, uden at de dog kunne paavise nogen nsermere Aarsag, og Johow (1. c.) tilskriver det forskjellige Dyrs Angreb, mener Karsten, at det ganske simpelt skyldes Forgreningen ; Naeriiigen tilf0res Sidegrenene, og Hovedroden torrer ud. Men i alle Tilfselde er denne Forgreningsmaade, hvad ogsaa Karsten gjor opinserksom paa, en betydelig Fordel, idet Traeets Basis derved bllver bredere. Foruden Rhizophora Mangle fmdes i Laguner af typiske Mangrove-Trseer Avicennia 7iitida Jacq. og Laguncularia racemosa G., og endvidere b0r man vist endnu til Lagun- traeerne regne Anona palustris L, og Conocarpus erecta *) L., hvilken sidste er ret abnindelig i Laguner, men dog ogsaa hyppig fmdes paa Klippekyst, Bucida Buceras L.^) fmdes af og til i Lagunerne, men er rettest at opfatte som en Ubiquist. Hvad Fordelingen af de her nsevnte Trseer angaar, er Mangrovetrseet det, der ubetinget voxer Isengst ude, og ved sit System af Luftrodder er det ogsaa fortrinligt indrettet til at voxe paa endog ret exponerede Steder; indenfor dette komme Avicennia og Laguncularia^ der, efter hvad jeg har set, f0lges ad, uden at man kan sige, at den ene er bedre udrustet end den anden til at brede sig udad. Kun paa meget beskyttede Lokaliteter, f. Ex. Ghristianssteds Lagune, har jeg set dem gaa lige ud til Havet. Hverken hos Avi- cennia eller Laguncidaria fmdes St0tter0dder, derimod have r 0rsted skriver i sin Skildring af Naturen paa Jamaica i Tidsskrift for populjere Fremstillinger af Naturvidenskab. Iste Rajkke, Bind 18, at baade Conocari^us erecta og Anona palustris voxe i Selskab med Mangroven. Bucida Buceras, som Drude i Handbuch der Pflanzengeographie pag. 252 regner med til Mangrovetraserne , bor efter min Mening nseppe tages med; det er et Skovtrae, der ynder fugtige Dale, men som ganske vist ogsaa kan forekomme ved Kysten og i Laguner mellem Laguncularia. Eggers skriver om det i Flora of St. Groix and the virgin islands : Common in valleys and especially along the coast. 33 de som bekjendt begge negativt geotropiske Aanderedder, der rage op ad Dyndet (beskrives nsermere senere). Af urteagtige Planter findes dels ved Randen af La- gunerne niellem Mangrover0dderne, dels paa det torlagte Mudder, folgende: Heliotropium curassavicum L., Batis mari- tima L., PoHulaca pilosa L., Herpestis Monnieria Kth., Chenopodmm amhrosioides L., Pedis humifusa Sw. og under- tiden Capraria biflora L.; de to sidste kimne dog ogsaa forekomme i Grsesmarker, og ber vist nsermest betragtes som Ubiquister. E g g er s regner endvidere til Laganfloraen Pavonia racemosa Sav. og Evolvnhis mucronatus Sw. Jeg gaar nu over til nnermere at omtale de forskjellige Arters Levevis og anatomiske Bygning. RMzophora Mangle L. En fnldt udtonimende Beskrivelse af dette Traes Mor- fologi, Biologi og Anatomi er givet af Professor Warming i Englers Jahrb. 4. pag. 519. I 1892 besogte jeg en lille Lagune paa Bermudas-0erne, der som bekjendt er Mangrovens nordligste Voxested; Man- groven var her temmelig lav, nasppc mere end circa 3 Metre hoj og mere buskagtig. Tvaersnit af Bladet viste ganske den samme Bygning som den Warming angiver 1. c. pag. 539, tab. 9, 10, fig. 11 . dog var Hypodermen mindre meegtig, kun dannet af 4 Lag Celler. Avicennia nitida Jacq, er i dansk Vestindien enten et mindre Trae eller ofte egent- lig kun en stor Busk (Fig. 15). Bladene ere opadrettede, graagronne, glinsende paa Oversiden, matte graa paa Under- siden, hvad der skyldes en sserdeles tset Haarbeklsedning; hele Trseet faar herved et graaligt Anstrog, ej uligt Oliven- trseets. Rundt om Trseet ses de bekjendte Aanderedder (Pneumatoforer) ^) ragende op af Dyndet; de blive indtil V2 ') Cfr. Karsten, 1. c. pag. 54. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 34 Meter lange og V2— 1 Ctm. tykke; de ere graalige, undertiden svagt rynkede paa tvsers, afrundede i Spidsen, og baere talrige Lenticeller (Pneumathoder) (Fig. 16 og 17 D). De ere i Almin- delighed aldeles ugrenede, som hosstaaende Figur 16 viser, kun nede i Dyndet basre de ofte ret talrige og rigt forgrenede Suge- r0dder; dog trseffer man ogsaa Exemplarer, der ere forgrenede, ^mr Cc Fig. 15. Avicennia nitida Jacq. En mindre, fiitstaaende Busk rned de i Ra-'kker stillede Aanderodder. Fra en lille Lagune paa Sydkysten af St. Thomas ; tegnet efter Naturen af Prof. W a r m i n g. hvorpaa Figur 17 C viser et Exempel (samlet af Professor Warm i n g ved Puerto Gabello i Venezuela) ; den underjordiske, ugrenede Del baerer her 3 Grene, men desuden ses talrige Arflader af affaldne Rodder; disse Arflader have ejendomme- lige straaleformede Ribber og ligne aldeles de Moerker, som visse Koraldyr efterlade sig i Koralstokkene (Fig. 17 E). 35 Aanderedderne udspringe fra vandret krybende Rodder (se Figur 16^, der er tegnet af Prof. Warming efter Exem- plarer samlede paa St. Thomas) ; Figur 16 viser tillige, at en kraftig Sugerod udspringer fra Basis af hver Pneumalofor, hvorved disse vandrette Redder i ii0j Grad komme til at ligne Carex arenarid's Rhizomer*). Hos Avicennia tomentosa har Schimper^) forst paavist de vandrette Rodder. Fig'. 16. Avicennia nitida Jacq. En Rodgren med Aander0dder. Staerkt forrnindsket. (Efter Tegning af Prof. Warming). Ft fortrinligt Billede af en mindre Avicennia-Busk giver omstaaende af Professor Warming paa St. Tliomas udforte Tegning (Fig. 15); man ser her talrige Luftrodder, der ere stillede i tydelige Rsekker, hvad der jo netop skyldes deres ■) Cfr. Warming: Botaniske Exkursioner. 2. (Videnskabelige Med- delelser fra den Naturhistoriske Foreuing. 1891. pag. 180). ^) 1 c. pag. 36. Tab. VI, fig. 1. 3* 36 Udspring fra de horizontale R0dder ; ligeledes faar man et godt Habitusbillede af en saadan mindre, bnskformet Avi- cennia med dens talrige, ofte krogede Grene og opadrettede Blade (se ogsaa Tavle 7, hvor Busken tilhojre er Avicennia). Luftr0ddernes Anatomi er i Hovedtraekkene givet af GoebeP) og Schenck^) henholdsvis for Avicennia offici- nalis og tomentosa. Til den efterfolgende anatomiske Be- Fig. 17. Avicennia nitida Jacq. Fra Puerto Gabello samlet af Prof. Warming. B. en ugrenet, C. en forgrenet Aanderod. E. Arflader af afkastede Sider0dder. D. Stykke af Aanderod med Pneumathoder. {B. og C. om- trent halv St0rj'else; D og E. noget forst0rrede). skrivelse af Avicennia nitida'^ Luftr0dder bar jeg dels be- nyttet egne Unders0gelser , dels en Del Optegnelser af Prof. W a r m i n g. ') K. Goebel: Ueber die Luftwurzeln von Sonneratia, i Berichte der deutschen hot. Gesellsch. 1886. Bind 4, pag. 252. ^j Cfr. H. Schenck: Ueber die Luftwurzeln von Avicennia tomentosa und Lacjuncularia racemosa (Flora 1889). 37 Roden er polyark. Tvsersnit af en aeldre Rod viste folgende Billede (Fig. 18^). I Midten en stor Marv dannet af ret store, prisrnatiske Geller, 2 — 3 Gange saa lange som brede, paa Tvgersnit, rundagtige eller polygonale, med porede Vgegge og sniaa Intercellulaerrum ; Gellevaeggene farves rede af Floi-o- glucin og Saltsyre. Derefter folger en nisegtig Ring af Ved med store, regehngessigt fordelte Kar, som ere ringporede. Marvstraalerne ere 1 — 4 Gellelag tykke. Vedringen er betyde- Fig. 18. Avicennia nitida Jacq. A. Tvaersnit af Aanderod. K. — Kork, L. = Luftforende Mellem- bark. /. = Inderbaik. St. = Stenceller. Fl. — Floem. M. — Marv. — B. Celler med Fortykning'slag i det luftforende Vfev {L i Fig. A). C. Tvfeisnit af luftforende Vaev (se Text). D en Celle med Fortyk- ningslag heraf, staeikere forstorret. {A. og B. tegnede af Prof. Warming). lig mgegtigere end Sivsevet, der kun er af forholdsvis ringe Tykkelse navnlig i Sammenligning med Laguncularta's; men her hos Avicennia fangerer dette heller ikke som Luftveev. Si- vaevet bestaar dels af Sir0r med Annexceller, dels og hoved- sagelig af Bastparenkym. Rundt om Sivsevet fandtes i de af Prof. Warming unders0gte Luftrodder en lukket Ring af Sten- 38 celler, og denne Ring havde indadtil fremspringeiide Kamme svarende til Marvstraalerne (se Fig. 18^ St); i det af mig under- S0gte Materiale var dette ikke Tilfseldet, her fandtes kun en af- brudt Kreds af Stenceller eller snarere Sejbastceller. Udenfor disse feiger nu den nieegtige, primsere Bark, der er det egent- lige LuftvsBV. Inderst findes f0rst nogle faa Lag Parenkym, hvis Celler kun have smaa Intercellulaerrum (Fig. 18 A, J) ; Endodermen er ikke sserlig tydelig. Derefter felger det egent- lige Aandeveev, der kan vsere noget forskjellig bygget. Prof. Warming skriver nernlig i sine Noter folgende: derpaa f0lger radiale Rsekker af afrandede Parenkymceller, Gellersekkerne ere tangentialt adskilte ved Luftrum (se Fig. 18^, L). I Mod- ssetning hertil var Vaevet i de af mig unders0gte R0dder derimod opfyldt af st0rre og mindre uregelmnessige Lakuner, hvorved det fik Udseende af et Netvserk (se Fig. 18 C)^). De fleste Celler ere tyndvseggede , men liist og her fmdes, rimeligvis af mekaniske Grande, storre Celler med ejendomme- jige Fortykningslister, der i det af mig samlede Materiale vare temnielig uregelmaessig forgrenede (Fig. 18 i)), ligesom i geldre Vasv mange af disse Cellers Vsegge vare fuldsttendig fortykkede, med Undtagelse af en Del spalteformede Porer; i de R0dder derimod , hvor tangentiale Lag af Celler vexle med Lakuner, havde de en noget anden Bygning, og Prof. Warming omtaler dem saaledes: Til Afstivning af Celle- raekkerne ere mange af disse ellers tyndva;ggede Celler udstyrede med stajrke Fortykningslister, der l0berundt gjennem Cellerne i radial Retning (Fig. 18 i^). Foruden de store Lakuner findes ogsaa smaa Intereellulasrrum, der ses tydelig paa tangentiale ') Et Prasparat af Avicennia tomentosa Sw. uden Lokalitetsangivelse, som Prof. Warming har undersogt, viste netop et Yiev lig det. jeg hei- har fundet; desvaerre er Sche nek's Beskrivelse I.e. saa kort, at man ikke kan faa noget nojagtigt Begreh om Bygningen. Jeg er derfor tilbojelig til at tro, at det Materiale, som jeg har hjemhragt, er af Avicennia tomentosa, da denne findes enkelte Steder i Vestindien og da Eggers har optaget A. tomentosa i den engelske Udgave af St. Croix's Flora. 39 Leengdesnit ; ved disse fremkoinme de dobbelt konturerede Hinge, som ses pan TvsBrsnit (se Fig. 18 C). Barkens Geller farves violetlo af Ghiorziukjod. undtagen de fortykkede Geller, der blive gule; iiied Floroglucin og Saltsyre farves de for- tykkede Lister rede, og ere altsaa forvedede. Udenom denne blivende Bark findes et maegtigt Korklag (Fig. 18^,^), der gaar belt rundt om Rodspidsen, hvor det dog er betydeligt tyndere ; Korkens Geller farves staerkt rode af Floroglucin og Saltsyre. Korklaget gjen- nembrydes hyppig af Lenticeller (Pneunia- thoder); Veevet i disse er dannet afrajkke- stillede Geller med talrigc Intercellulserrum ; Goebels') Beskrivelse af disse Geller hos Avicennia officinalis, som ban sani- nienligner mod Konidier, der losnes af, stenmier fuldstsendig med, hvad jeg bar set, Ved disse Lenticeller kommer den indenfor Korklaget liggende Bark i let Forbindelse med den ydre Luft. Gellerne i Lenticellerne og ogsaa i Barken inde- bolde, som af Scbenck angivet, lysbry- dende Oliedraaber. Bladets Anatomi bar Wille-) givet. Det er navnlig udmterket ved de store, naisten stencelleagtige Trakeider, der isasr fmdes ved Karstrpengene, og ved en ret m?egtig Hypoderm; endvidere ved flere Slags Trichomer, dels nedssenkede paa Bladets Overside, dels ganske taet stillede paa Undersiden, livorved der dannes et beskyttende Dsekke over Spalteaabningerne. Kimplanter (se Fig. 19) fandtes ofte ; de ligne i hej Grad Fig. 19. Avicennia nitida Jacq. Kiniplante fia St. Thomas (noget formind.sket). ') 1 c. pag. ^53. ■') N. Wille: Om Stammens og Bladets Bygning hos Aricennia nitida i Botanisk Tidsskiift, 13. Bind pag. 33. 40 de af S chilli per ') omtalte og afbildede af Avicennia tomentosa ; dog er den 0verste glatte Del af Kimstsenglen her storre. Schimper' skriver, at i Reglen aabne Frugterne sig paa Trseerne; de faa, vi have pkikket af Tra;erne selv, vare dog ikke sprungne op. Som af Schimper fremhsevet, har Kimplanten 2 store, kjedfulde, i hinanden foldede Kiniblade; Kimstsenglens nederste Halvdel er tset besat med ret lange Haar, der tjene til at fasthoefte Planten. Hovedroden udvikles ikke, derimod fremkominer tidlig et Antal (5 — 6) Sider0dder. Kimbladets Anatomi er i Korthed f0lgende. Et Tvaersnit viser et Mesofyl, der belt igjemiem er dannet af rimdagtige Geller med smaa Intercellulserrum ; Stivelse findes rigelig. Overhudscellerne ere ret smaa, og Ydervseggen ikke sserlig tyk; sete fra oven ere de retlinet polygonale. Paa begge Bladets Sider findes nedssenkede Kirtelhaar af den ssedvanlige Bygning. Spalteaabninger findes derimod kmi paa Under- siden og i meget ringe Antal. Laguncidaria racemosa G. Er i Almindelighed kun et lavere Trai eller maaske snarere blot at betragte som en stor Busk paa 3 — 4 Metres Hojde (paa Tavle 8 ses til hojre foroven en lille Laguncularia- Busk og paa Tavle 9 til venstre et Brudstykke). De ret tykke Blade have en graagron Farve, ere kantstillede, iioget opadrettede, ovale og helrandede. Naar de holdes op mod Lyset, ses en Del m0rke Prikker, der skyldes ejendommelige Kirteldannelser , der nedenfor nsermere skuUe onitales (Fig. 22 L) ; paa Stilken findes teet "v^d Bladpladens Begyndelse 2 Kirtler (Fig, 236^). I Knoplejet ere Bladene indruUede. Som alt ovenfor nsevnt, har Laguncidaria ligesom Avicennia nega- tivt geotropiske R0dder: de, som jeg har set i dansk Vestindien , vare smaa og ragede i Almindelighed kun nogle faa Centimeter op af Dyndet. De vare af en lys 'J Schimper: Die indo-inalayische Strandflora pag. 56, tab. 6, fig. 4— 8. 41 r0dlig (som rneget unge) oiler graalig Farve, glatte, naar de vare unge, som aeldre mere rynkede. Ofte vare de stserkt forgrenede, idet Spidsen var ded bort (paaGrund af Udtorring?), og der var da i dens Sted fremkommet en Moengde smaa nye Rodder, der oftest kun vare af ringe Tykkelse (indtil V2 Centi- Fig. 20. Lagnncularia racemosa G. Aanderodder. A. Fra Orkanoen ved St. Thomas; talrige smaa Rodder med tydelig Rodhffitte eie brudte frem. B. og C. Fia liagune paa St. Jan; mindre forgrenede Aanderodder. (Omtrent naturlig Storrelse). meter); saadanne Rodder som de her skildrede (se Fig. 20^) fandtes i en lille fra Havet adskilt Lagune paa Orkanoen ved St. Thomas, hvor kun Laguncularia voxede ^). Ved Cruz Bay ^) S die nek har iagttaget lignende Rodder i Brasilien. 42 paa St. Jan fandtes noget sl0i're, indtil 10 Centimeter hoje, Aanderodder af omtrent 1 Centimeters Tykkelse; de vare Fig. 21. Laguncularia raceniosa G. A. og B. Aandeiodder fra Puerto Cabello (samlede af Prof. Warming). C. Luftrodder voxende ud fra Stammen og bojende sig ned mod Vandet ; Orkanoen ved St. Thomas. (Omtr. naturlig Storrelse). brungraa af Farve, havde spredt stillede Lenticeller, og vare mere spidse end hos Avicennia, dog ofte noget kelleformede, 43 med en kort kegleformet Spids (se F'lg.'^OB C): ogsaa her udsprang tynde, smaa, opadretlede Siderodder. Paa de Dele af Rodderne, der ere i Dyndet, fmdes tynde, grenede Suge- rodder. Professor Warming fandt ved Puerto Gabello i 1892 Luftrodder, der vare indtil 12 Centimeter lange med 1 Cm.'s Tykkelse; de forgrenede sig ogsaa her liyppig, men Side- grenene vare kun faa (se Fig. 21^, B). Af Figuren fremgaar, at Aander0dderne udspringe fra vandret krybende Rodder. Endvidere synes Figur ^4 at vise 4 Generationer af Rodgrene; den oprindelige Rod har standset sin Vsext, og senere er en ny Rod voxet frem ; denne har after frembragt 3, og af disse baere de 2 nu hver 1 ny Luftrod, den ene derimod 2. Schenck') onitaler dog endnu st0rre Rodder, idet han siger, at de kunne blive 2 — 3 Dcm. lange. I den ovenfor omtalte, lillc Lagune paa Orkanoen fandtes en Del smaa Luftrodder, der udsprang oppe fra Grenene og bojede sig nedad i Lighed mod Mangrovens Stotterodder (se Fig. 210): de vare dog ganske smaa og tynde (indtil 1 Ctm.'s Tykkelse), og kun de nederste hei ved Vandet naaede ned i dette og den blode Bund 2), Den analomiske Bygning af disse Aanderodder har Schenek I.e. i det Vajsentlige omtalt; og idet jeg henviser derlil, skal jeg blot ganske kort beskrive den, idet jeg be- nytter foruden egne lagttagelser en Del Optegnelser og Figurer af Professor Warming. De polyarke Rodder have en ret stor Marv, der bestaar af tyndvasggede Celler og udenom den en Ring af Ved ; Kambiet danner tidlig en nitegtig Leptomring, derimod for- holdsvis lidt Ved ; i leldre Rodder er Vedringen dog ret tyk og har en betydelig Haardhed. Den primasre Bark, der i ') 1 c. pag. 85. ^j Noget lignende har Professor Warming iagttaget ved Ponce paa Puertorico; her fandtes i Lagiuicularia-Krai og Batis-Flddev nogle smaa Laguner med Vand, og i disse stod en Laguncularia, fra hvis omtrent vandretle Grene tah-ige Luftr0dder udsprang. 44 Begyndelsen fungerer som Luftvasv, og hvis inderste Lag er den ret tydelige Endoderm, er meget lakun0s og opbygget dels af tyndvfeggede, paa Tveersnit rundagtige, paa Leengde- Ro'rk.Lefiiom Seigbast l^ork ^\il \ ,jW*^ Vedring Phellogen. Fig. i'i. Laguncularia raceiiiosa G. A. Tvfersnit af Floem i Luflrod; Perifeiien opad (E. Warming del.). B. Radialt Laengdesnit af Floeni; Parenkymstraale. C. Radialt La?ngdesnit af priniajr Bark. D. Tva?rsnit af piimajr Bark. E. F. Gr. //. 4 successive Udviklingstrin af en ung Aanderod, visende Floemets Dannelse og den prima^re Barks Afkastning. 45 snit omtrent ilrkantede Geller, dels af talrige i Rodens Lsengde strakte, iioget mere tykvseggede Geller med rund- agtige Porer (Fig. 225 og C); de blive med Floroglucin og Saltsyre svagt rode. I Barkens Periferi dannes tidlig inden- for Overhuden et Korklag (Fig. 22 E). Efterhaanden som Roden bliver aeldre, afkastes imidlertid den primsere Bark (F'ig. 22 E, F, G og H), og den ma^gtige Leptomring overtager RoUen som Luftvsev; et Fellogen dannes indenfor Endodermen, og dette frembringer et ret tykt Lag Kork. Leptomvaivets Geller vige efterhaanden fra hverandre paa den ejendomnielige Maade, som Schenck liar omtalt (se Fig. 22^); forovrigt kan man ogsaa i den primsere Bark iagttage det samme Ffenomen (se Fig. 22Z>). Forend Luftrumdannelsen er begyndt i Leptomvaevet, er dette meget regelmsessig bygget af rette Straaler af Parenkym og Leptom, i Reglen 1 — 2 Lag i det forste, 2 — 5 i de sidste. Parenkym- straalernes Geller vise paa Tvtjersnit dobbelt konturerede Ringe paa de horisontale Vgegge (se Fig. 22^); disse skyldes talrige, smaa Intercelliilaerrum, der ses tydelig paa de radiale Snit (se Fig. 225). I Leptomstraalerne vexle tyndvtBgget Parenkym med Siror, hvis Vgegge ere noget tykkere og morkere. Hist og her fmdes Strsenge af meget tykvfegget Sejbast indlejret i Luftvsevet (Fig. 22ii). Parenkymcellerne have talrige Stjserner af oxalsur Kalk (Fig. 22 A). De ovenfor naevnte, fra Grenene udspringende Luftrodders Anatomi, var i alt vaesentlig det samme som de nu omtalte Aanderodders. Gellerne i den primaere Bark vare noget mere tykvseggede og mindre talrige. jEldre Rodder har jeg ikke set; men den primtere Bark vil sikkert ogsaa her tid- lig afkastes efter den kraftige Vaixt af Leptomet at domme. Hvad Bladets Bygning (i Hovedtraekkene omtalt af Holtermann) 1) angaar, er det i Almindelighed, hvad ogsaa ') Carl Holtermann: Beitrage zur Anatoinie der Gombretaceen pag. 25 (Ghristiania Vidensk. Selsk. Forhandl. 1893. Nr. l!2). Se ogsaa 4G Fig. 23. Laguncularia racemosa G. ^4. Tva?rsnit af Blad med dorsiventralt Mesofji fra Orkano, St. Thomas. B. Tva?rsnit af isolateralt Blad fra Tobajro (leg. Eggers) (del. E. W.), C. Oversidens Overhud (del. E.AV.). D. Undersidens Overhud (del. E. W.). E. Spalteaahningcr (del. E. W.). F. Tvicrsnit af Blad svagt forstorret (del. E. W.). (V. Biadstilk ined Kirtler. //. Tva^rsnit af Stilk ined de 2 Kirtler (del. E. AV.). /. Lodret Snit g.ictmem on Xerve visende Trakeiderne der gaa ud til Siden ; i Cellernc ses et kngleriindt gulligt l.vs- hrydende Legciiie, antagelig Oliedraaber (del. E. W.). K. Fladci^nit af Nerve med Trake'ider. L. BUul set fra Undersiden; do inorke Plettcr skyldes HuUer efter dc i de unge Blade optra'dendc Epithemdannelser (del. E. W.). M. Tidligt Udvikliugstrin af Epithemet i et ungt Blad. N. Noget a»ldre Stadium. 47 denne Forfatter fremliaever, isolateralt bygget belt igjennem nied Palissadeceller paa begge Sider og et Lag SvampvBev i Midten (Fig. 23 B) ; dog er oftest Palissadcvaevet paa Over- siden mest udpraeget, og Blade, hvis Mesofyl er belt dorsi- ventralt, forekomine ogsaa (se Fig. 23 yi af et Blad fra Orkan0) ; som Figuren viser, findes ber 2—3 Lag Palissader og der- under et af rundagtige Geller dannet Svampvsev. I Blade fra Tobago (samlede af Eggers) var Svampveevet i Bladets Midte ret niaegtigt og dannet af rundagtige Geller; Palissaderne paa Bladets Overside vare laengere end dem paa Undersiden Fig. 23^). Overbuden er sanmiensat af Geller, der fra Fladen set ere mangekantede med retlinede Vsegge (Fig. 23 C og D), paa Tvsersnit onitrent rektangulsere , lidt storre paa Under- siden end paa Oversiden ; de bave snerlig paa Oversiden en tyk og kutikulariseret Overbud. Stoniata findes onitrent i lige Maengde paa begge Sider; de ligge i Niveau med Over- fladen eller rage lidt frem med en fortykket Kam (Fig. 23£). Bladet indebolder rigelig Garvesyre, navnlig er dette Tilfaildet med Palissadevaevet; ber tindes ogsaa Oliedraaber; bist og ber i Palissadevaevet. men talrigst i Svampvsevet, findes Geller med Krystalstjseiner. Ved Nerveenderne og ofte ogsaa udspringende fra Siderne af dlsse findes store, tykvaeggede, porede Trakeider (Fig. K, J, se ogsaa Holtermann I.e. tab. 1, fig. 15), Holder man Bladet op mod Lyset, ses en Del store m0rke Prikker (Fig. 23 L), der skyldes nogle ejendomme- lige, store Kirtler, der tidlig trgede ud af Funktion, idet de allerede paa endnu ret unge Blade omgives med et Korklag, og Gellerne samtidig torre ben , saaledes at der opstaar en omtrent psereformet Hulhed i Bladet (se Figur 10 bos Holter- mann); de fmdes kun paa Bladets Underside. Ved at tage Tvaersnit af et Par unge Blade, der fandtes mellem det H e i d e n : Anatomische Charakteristik der Combretaceen i Bot. Gentralblatt 1893, Bind 56, pag. 163. 48 hjembragte Materiale, fandt jeg nogle unge Stadier af disse Dannelser. Det yngste iagttagne Stadium ses i Figur 23 M : efter dettes Udseende at demme maa det antages, at en eller nogle faa Celler af det subepiderniale Lag indleder Kirtlens Dannelse; men nsermere i Detail at angive De- lingsprocesserne bar ikke vgeret mig muligt. Fig. 23 iV viser et seldre Stadium ; Celledelingerne ere trsengte dybt ind i Bladet og lade omtrent kun Oversidens Overhud og det derimder liggende Palissadevsev uber0rt. Holtermann tyder disse Dannnelser som Epithem, og denne Tydning er vist ogsaa ganske rigtig, dog er det ikke lykkedes mig at se nogen Vandpore, hvad Holtermann angiver at have set. Foruden disse st0rre Prikker i Bladet vil man ved Hjaelp af en Lupe opdage en talrig Msengde mindre, m0rke Punkter, der skyldes Kirtelhaar, nedsa^nkede i psereformede Fordybninger i Bladpladen; de fmdes paa begge Sider af Bladet; Holter- mann bar fulgt deres Qdvikling, og til bans Beskrivelse og Figurer, som jeg i alt kan bekrsefte, benvises ber. Kirtler af samme Bygning, men ikke nedsEenkede, bave de ganske unge, endnu indrullede Blade; de fmdes paa Bladets Overside inde i den Fure, som de 2 indrullede Bladsider danne, og udskille formodentlig et Sekret, der tjener de unge Blade til Be- skyttelse; paa Bladenes Yderside (Underside) fmdes endvidere nogle ejendommelig b0Jede, encellede Haar. Stilken baerer, som ovenfor nsevnt, taet nedenunder Blad- pladen to Kirtler eller extraflorale Nektai-ier Fig. 23G og // (cfr. Holtermann); de bvile paa de 2 Sidenerver og vise ved lodret Snit en indre, klar, p^reformet, hul Kjaerne, der antagelig maa vsere et secernerende eller muligvis vand- optagende Organ. Kimplanter fandtes ret byppig. F0rst efter at de ret store, noget sammentrykte, furede, kj0dede, gr0nlige Frugter ere faldne af, spirer Kimen. Denne er dog allerede kraftig udviklet, cylindrisk af Form; Kimstaenglen er belt omgiven af de sammenrullede Kimblade ; Frobvide mangier. Spiringen 49 indledes ved, at Kimroden voxer ud af Frngtens Top mellem Bsegerbladene (Fig. MA). Roden bejer sig ned i Dyndet og foi'grener sig hurtigt; det hypokotyle Stoengelstykke retter sig opad, og faar en ret betydelig Laengde (Fig. MB); endelig spraenge Kimbladene Frugtskallen (Fig. 24 C). Kimbladene ere mere eller mindre skseve, ovale eller aflangt 4-kantede med afrundede Hjorner, ret tykke ( Fig. 24 C) og morke- gronne. Paa Tvaersnit ses, at de hovedsagelig ere sam- mensatte af rundagtige Cel- ler, der ere meget rige paa Stivelse; kun Gellelaget na^r- mest Overhuden er paa begge Bladets Sider dannet af lidt mere langstrakte Celler. Spalteaabninger ere tilstede baade paa Over- og Under- siden. Anona palustris L. er et lille Trae eller en stor Busk med smukke, elliptiske, hel- randede, la^deragtige, glinsende Blade og store, glatte, gronlige, uspiselige Frugter (Monkey app- les). Jeg bar kun fundet den paa St. Thomas i den store Lagune paa Sydostkysten; men efter Eggers skal denfindes ret hyp- pig ogsaa paa St. Croix. Om den er en segte Lagunplante, vil jeg lade staa hen, men jeg er dog nsermest tilbojelig til at antage det. 0rsted (se Note 2) regner den med, og Eggers skriver for St. Croix' Vedkommende, „at den ikke er ualmindelig i sumpet Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 4 Fig. 24 Laguncularia racemosa 6* Tre Kimplanter i forskjellige Udviklingstrin. 50 Terrain og ved Lagunernes Rand mellem Manchiniltrsecr" ; det sidste kimde jo rigtignok tyde paa, at den ogsaa kunde optraede paa Sandstrand. Der hvor jeg fandt den, voxede den selskabelig paa sumpet Bund, dannende en ret tset, noget over mandsh0j Bevoxning om en lille Bgek; Avicennia og Lagun- cularia fandtes umiddelbart i Nserheden, Bladets anatomiske Bygning er f0lgende. Det er dorsi- ventralt. Overhuden paa Oversiden bar ret tyk Kutikula, og Gellerne ere store og have i Almindelighed delt sig uregel- mgessigt i 2 Lag Celler, der indeholde smaa Krystalstjaerner Fig. 25. Anona palustris L. A. Tvajrsnit af Blad. B. Oversidens Overhud. C. Undersidens Overhud. D. Spalteaabning. E. Klar Celle i Mesofyllet. af oxalsur Kalk; sete fra Fladen ere Gellerne polygonale med omtrent retlinede eller noget buede Vsegge (Fig. 25 i?). Under- sidens Overhudsceller (Fig. 25 C) ere mindre og mangle Krystal- druser; her fmdes talrige Spalteaabninger, der ligge i Niveau med Overhuden (Fig. 25 D). Mesofyllet bestaar 0verst af et Lag (meget sjgeldent af 2 Lag) saerdeles lange Palissader, der hist og her have smalle Intercellulserrum. Under disse folger Svampvgevet. der bestaar af lakunost Stjserneparenkym ; det underste Lag Celler nsermest Overhuden er oftest sammensat af noget langstrakt t0ndeformede Celler. I Svampvaevet fmdes 51 hist og her store, tyndvseggede Caller, om hviike de omkring- liggende Celler ere radialt rettede {Fig.^5E). Ved Nerverne findes paa Over- og Undersiden Sejbaststraenge. Garvesyre findes ikke i Bladet. Conocarpus erecta L. er et Trse, der hyppig forekommer i Laguner; men i Litte- raturen ere Meningerne delte om, hvorvidt man skal regne det med til Lagunfloraen eller ej. Eggers regner det be- stemt med til Mangrovevegetationen. Schenck skriver i Flora (1. c.) : „ An der Landgrenze der Mangue trifft man haufig verschiedene Straucher an, die auch sonst an der Kiiste verbreitet sind und nur als accessorische Bestandtheile zu der Formation gerechnet werden konnen. Hierher gehort auch die Gombretacee Conocarpus erecta^, — og Schimper skriver 1): „Mit Unrecht wird Conocarpus erecta den Man- grovebaumen zugezilhlt, er wachst aiisserhalb der Mangrove sogar oft auf Diinen". I dette kan jeg imidlertid for de danske 0ers Vedkommende ikke vaere enig med ham; thi Conocarpus erecta er endog meget almindelig i Lagunerne, dog oftest paa noget mere fast, men endnu fugtig og salt- holdig Lerbund. I Krauses Lagune f. Ex. voxede den meget almindelig sammen med Laciuncularia og Avicennia rundt om de store Lersletter. At den dog ogsaa, hvad Eggers lige- ledes har fremhgevet, er hyppig paa Klippekyst, hvor Sprojtet ofte vaeder den, er rigtigt. Professor Warming har meddelt mig, at ved Puerto Gabello voxede Conocarpus erecta paa en hoj, af Havet dannet Stenvold, og paa St. Thomas ved Smiths Bay iagttog Professoren den voxende i Sandgrus. Men hyppigst forekommer den — i hvert Tilfselde paa de danske 0er — i Mangrovekrattene, og jeg er derfor mest tilb0Jelig til, ligesorn Eggers at regne den med til Lagunfloraen. Conocarpus erecta kan findes som et lille Tree, men oftest ') 1. c. pag. 64 Anm. 52 er den buskformet og er sjselden h0jere end 3 — 4 Metre. De ni0rkegr0nne , tykke Blade have omtrent sanime Farve og Glans paa begge Sider og ere mere eller mindre kantstillede og opadrettede. Bladanatomien er kort omtalt af Ho Her- mann (1. c.) og Held en 1. c. pag. 73 og omtales endvidere af Warming i Halofytstudier Side 198. De urteagtige Lagunplanters Anatomi ere saa godt som alle omtalte i Warmings Halofytstudier^); Herpestis Mon- nieria er imidlertid ikke taget med der, og er maaske ogsaa rettest at opfatte som en Ubiquist; men da den hyppig voxer Fig. 26. Heiyestis Monnieria Kth. A. Tvsersnit af Blad. B. Oversidens Overhud. C. Undersidens Overhud. D. Kirtelhaar. E. Spalteaabning. G. Ejendommelig Overhudscelle (se Text). F. Samme i Tvaersnit. i Lagunerne mellem Bhizophora paa bl0d, saltholdig Bund, skal Bladets anatomiske Bygning her kort omtales. Herpestis Monnieria Kth. er en lille lav Scrophulariace, der med sine rodslaaende Grene kryber henover den blode Bund. Bladene ere glatte og ret kjodfulde. Overhudscellerne, hvis Ydervsegge ere tynde, have set fra Fladen staerkt bolgede Vaegge (Fig. 265ogC). Enkelte Overhudsceller , navnlig paa Bladets Overside, adskille sig fra de ovrige Geller ved folgende. ') Chenopodimn nmbrosioides Side 190, Bafis mariUma Side 213, Pectis humifusa Side 220. 53 De ere noget sterre, have ikke bugtede Vsegge (Fig. 26 6r) og rage frem over de 0vrige Celler med en ret stor, keglofoniiet Spids, hvori der, efter hvad jeg har set, ofte findes et lille fra den 0vrige Celle adskilt Rum med grynet Indhold (Fig. 26 i''). Den kegleformede Spids har tydelige Kutikularstriber og bliver i del Hele taget med Ghlorzinkjod gulbrun, er altsaa kuti- kulariseret I meget minde disse Overhudsceller om de en- cellede Hydathoder. som Haberlandt') har omtalt hos Gonocaryum pyriforme; da Ydervseggen iniidlertid som alt neevnt hos Herpestis er kutikulariseret . og da det ikke er lykkedes niig at finde nogen Kanal gjennem Fremragningens Spids i Lighed med, hvad Haberlandt angiver hos Gono- caryum, er det naeppe sandsynligt, at de her fundne Dannelser kunne fungere som Vandveje. Spalteaabningerne lindes paa begge Sider, de ligge i Niveau med Epidermis eller rage hdt frem (Fig. 26^5'). End- videre fmdes paa begge Sider spredtstillede , neds.Tenkede Kirtelhaar (Fig 26 D). Paa Tvsersnit (Fig. 26 J) ses, at Meso- fyllet ikke er sserlig steerkt udprieget dorsiventralt , det er meget lakun0st bygget og dets Celler gjennemgaaende store, Paa Oversiden fmdes 1—2 Lag Palissader med talrige Mellem- rum. Svampvaevets Celler ere rundagtige, det underste Lags naermest Overhuden noget langstrakte. Blade fra Lersletter ved St. .Johns vare mere udpryeget dorsiventrale (Bladene laa ogsaa omtrent fladt henad Jorden) ; Pladen var tyndere, der var foroven et Par Lag Palissader og dernnder et Svamp- vsev sammensat af rundagtige Celler. I 5te Afsnit af Plantesamfund , hvori Halofyterne oni- tales, opregner Professor Warming ogsaa alle de Ejen- dommeligheder, der udmserke disse, og specielt beskrives Mangroveplanternes maerkelige og udpraegede Tilpasnings- ') Haberlandt: Das tropische Laubblatt II i Sitzungsberichte der kaiserl. Akademie der Wissenschaften in Wien, 1894. pag. 10. 54 forhold , ligesom ogsaa Bladets anatomiske Bygning omlales, saaledes dels xerofile Karakter, der synes at vaere i Strid med. at disse Planter voxe i en stedse fugtig Bund. Til disse ana- tomiske Karakterer mener jeg, at man endnu kan foje de hyppig optrsedende, nedsaenkede Kirtelhaar, som Andes ikke blot hos selve Mangrovetraeerne , men ogsaa hos ikke faa af de trseagtige og urteagtige Planter, der slutte sig til disse, lige- som de endvidere hos de 0vrige vestindiske Halofytplanter (f. Ex, Sandstrandens) ere meget hyppige. Rimeligvis ere de fleste, maaske alle disse Haardannelser at opfatte som Hyda- thoder (cfr. Haberlandt: Das tropische Laubblatt) og tjene da muligvis ikke blot som Vandudskilningsorganer, men rimeligvis sa^rlig som vandoptagende, hvad der kan have stor Betydning for Halofytplanter, der gjennem deres Rodsystem hyppig kmi have Adgang til ofte staerkt saltholdigt Vand. Ligesom for Sandstrandens Vedkommende skal jeg her forsoge at beskrive et Par Exkursioner til Laguner og vil da f0rst omtale Ghristianssteds Lagune, som jeg har bes0gt adskillige Gange baade i 1892 og 1896. Denne Lagune ligger tset 0st for Byen Ghristianssted og staar ved en ganske smal og lav Rende i Forbindelse med Havet. Kommer man roende ude paa dette, ses paa Afstand kun en mindre, frisk gr0n, lav Skov, der staar i skarp Modssetning til den gulgraa Crotow-Bevoxning paa Hojderne, som ligge bagved. Nsermer man sig mere, opdager man, at det er Rhizophora Mangle, der voxer her, og tillige ses nu det smalle hidl0b, der er saa lavt, at Negrene maa ud i Vandet og skubbe Baaden over Revlen. Paa Bunden ses Masser af den ejen- dommelige Alge Penicillu^ capitatus, der her optreeder i saadan Maengde, at den danner rene Samlag. Laengere inde bliver Vandet bredere og tillige dybere, og Lagunen antager naermest Udseende af en stor, langstrakt Indso ; Vandet er uklart, af en gronliggraa Farve. Som en kun ganske smal Braemme voxe Mangrovetrseerne langs Bredderne. I Almindelighed 55 findes yderst eii Roekke Bhizophora og indenfor den Avicennia og Laguncularia; men hvor der er lavt Vand, ses ogsaa disse belt ude ved Vandet, der her aldrig vil kunne blive videre oprort. Ogsaa Conocarpus erecta findes hist og her. Umiddelbarl indenfor Mangrovevegetationen haever Landet sig, og Bakkerne ere bevoxede med Cro^o«-Krat, hvori tah'ige Agaver og Kaktus. Under Mangrovetrseerne er Mudderet i Almindelighed uden nogensonihelst Vegetation; hvor der er lidt lysere, ses dog af og til Batis maritima, Heliotropium curassavicum , Herpestis Momiieria o. a. Derimod er der hyppig en stor Maengde af „Aspargesr0dder" fra ofte ret fjaernt staaende Avicennier; Laguncularia' s Luftrodder ere mindre, mere forgrenede, mere uregelnjaessige baade i deres Form og Forekomst (ikke i de oftest lige Rader som Avicennia'^) og fJEerne sig ikke saa langt fra Traeet, I Vandet finder man paa Mangroveredderne en tset Be- voxning af tah-ige brogetfarvede Alger. Saaledes beklseder den elegante lille Caulerpa verticillata ofte Mangroverodderne med et merkegront, blodt Daskke og indblandede i dette ses af andre Gronalger Bnjopsis plumosa, Codium tomentosum, af Rodalger navnlig Bostri/chium- og Acanthophora-Aviei\ Cate- nella Opuntia etc. Paa Bunden ude i Lagunen optrsede foruden den ovennaevnte Penicillus flere Arter af Caulerpa (plumaris, crassi- folia var. niexicana, JiDnperifolia) , der krybe rundt i det bl0de Dynd og ofte ere mange Alen lange, endvidere Uclotea flahellata og flere Halimeda-kviev ( Tuna , tridentata etc.). Af Fanerogamer er der kun faa, jeg bar i Laguner kun fundet Halophila Engelmanni. En anden Lagune, som jeg ligeledes flere Gange bar be- S0gt, er den store Lagune paa 0stenden af St. Thomas (se Tavle 5). Den er ligesom Ghristianssteds Lagune omgiven af crotonkleedte Hojder; men det lavere, sumpede Terraen er oftest temmelig bredt. Lagunen staar i ret aaben Forbindelse med Havet, og Vandet er derfor mere uroligt, hvorfor ogsaa 56 Rhizophora Mangle alene danner den yderste Brsemme af Vegetationen. og forst indenfor den voxe Avlcennia og Laguncu- laria; ved en lille Bsek optraadte her et tset Krat si Anona palu- stris; den voxede i aldeles dyndet og sikkert saltholdig Jord- bund. Ude i Lagunen, paa Steder, hvor Vandet var lavere, havde Rhizophora dannet 0er i alle mulige Udvlklingstrin, fra en enkelt Kimplante, der strax forankrer sig ved til alle Sider at udsende talrige Luftredder, til store 0er med t0rt Land. Paa Billedet (Tavle 5) ses til venstre en niindre bestaaende af flere Mangrovetrseer, men endnu er der aabent Vand mellem Rodderne. Saltlioldige Lersletter finder man flere Steder paa St. Croix, navnlig i Nserheden af Laguner og Saltponds. De findes f. Ex. ved Sandy Point, ved Krauses Lagune og ved den store Saltpond paa 0st- enden. Navnlig ved Krauses Lagune er der udstrakte Ler- sletter (se Tavle 8 og 9), ganske fladt Land, hist og her med storre eller mindre Vandpytter og ofte med et smudsig hvidt Overtraek af udkrystalliseret Salt. Store Straekninger (de fugtigste) ere aldeles blottede for Vegetation , andre Steder (de mere t0rre) bsere en sparsom Vegetation, men dog i Almindelighed saa spredt, at det graalige, r^ieget fede, Ler nsesten overalt skinner igjennem. Fra Havet ere disse Lersletter paa lange Straekninger adskilte ved et smalt Sandbaelte med Manchiniltrseer , hvorimellem ind mod Ler- sletterne enkelte Laguncularia og Conocarpus optrsede. Hvor Terrainet hsever sig, findes hist og her som smaa 0er lave, ofte kun faa Alen hoje Krat af Laguncularia, Avicennia og Conocarpus-Buske spredte over Lersletten. Ved Overgangen til det t0rre Land ses after yderst enkelte Laguncularia, Avicennia og Conocarpus i spredt Bevoxning blandede med Scirpus f'errugineus L., Cyperus mucronatus Rottb., Pluchea odorata Cass., indtil man endelig paa det torre Land faar Legu- 57 minosbuske, hele Krat af den gulblomstrede Wedelia huphtal- tnoide,s Gr. og i det Hele taget Crotonkrat. Saaledes er der ganske jaevn Overgang fra vaadt til t0rt. De urteagtige Planter, der ere karakteristiske for saa- danne flade, saltholdige, lerede Strsekninger , ere folgende: Batis maritima L. (se Tavle 9), der snart er noget opret, omtrent alenhej, snart bar nedliggende, rodslaaende Grene med friskgrenne, paa alle Sider glinsende, opadrettede Blade; endvidere Saliconiia amhigua^) Mich, (se Tavle 8), der i 1892 fandtes her af Gand. Lassen; den er m0rkegr0n og voxer omtrent paa sanime Maade som Batis rued nedliggende rodslaaende Hovedgrene, hvorfra oprette Sidegrene skyde frem ; foruden paa det torre Sand forekoni begge disse ogsaa hyppig kransende de mindre Soer og voxede ofte endog ret langt ud i Vandet. Almindelig er Sesuvium portulacastrum L., der bar purpurfarvede Blomster; den danner ret store, til Bunden trykte morkegronne Puder (modsat Sandstrand, hvor Grene og Blade ere opadrette); af denne Plante fandtes talrige Kimplanter (om disses Bygning se Warming, Halofytstudier pag. 182). Endvidere voxede her Fhiloxerus venniculatus B.Br., ligeledes med nedliggende, rodslaaende Grene; af Grsesser fandtes Stenotaphrvm americanum Schrk. med alen- lange, rodslaaende, toet til Jorden trykte Udlobere. Ved Saltponden paa Sydostsiden af St. Croix fandt Prof. Warming i 1892 Atriplex cristata'^). I Tilslutning hertil skal kort omtales en mindre, dog najppe saltholdig Lerslette, som Ove Paulsen bes0gte; den fandtes neer Plantagen St. Johns. Her voxede en lav Vege- tation af Graes {Stenotaphrum o. a.) og krybende Urter (f. Ex. Herpestis Monnieria) med spredte Tuer af hojere Cyperaceer (Cyperus viscosus, Scirpus ferrugineus og capitatus) og enkelte ca. alenb0je Buske af en gulblomstret Acacia. ^) Anatomi i Halofytstudier Side 215. 2) I.e. pag. 229. 58 II. Krat- og Skovvegetationen af Ove Paulsen. A. Vegetationsbeskrivelse. „Orkaii0eii". Vestsiden af St. Thomas' Havn dannes af en lille 0, ^hurrican hole" kaldet, adskilt fra selve St. Thomas ved en kim for Baade passabel Kanal, der er spraengt i et Koralrev for at skaffe Strem og dermed frisk Vand gjennem Havnen. (Siden denne Sprfengning fandt Sted, skal den gule Feber have aftaget betydelig.) Ved Nytaarstid 1895 — 96 kom vi til at opholde os en Del paa ^Orkanoen" (saaledes vil den omhandlede i det folgende blive betegnet), da nemlig den nu afd0de Konsul S. Moron i St. Thomas elskvaerdig tilb0d os sit der liggende lille Hus „Garinin hole" til Arbejdslokale og Benyttelse saa meget, vi vilde. Vi flyttede derover med vore Sager og gjorde nu jaevnlig Exkursioner paa den lille 0, som vi jo havde paa neermeste Hold. 0en var kun lidet beboet; der var paa 0stsiden ud imod Havnen nogle Negerhytter med smaa Haver, — de eneste opdyrkede Arealer. Her dyrkedes isser Ananas, der paa denne Tid endnu ikke blomstrede; desuden „pigeonpeas" {Cajanus indicus Spreng.). Vestindiens Gr0n8erter, Yams [Dios- corea) og andre Kjokkenurter. Hele Resten af 0en laa aldeles uopdyrket hen, bedsekket med et Krat, der i dette regnfulde Aar var ret friskt og yppigt, men som dog tydelig nok fortalte om andre Aar, hvor dette ikke var Tilfaeldet. 59 Taet Haarklaedning og Torne ere jo vel bekjendte Karakterer for Torhedsplanter, og- det var der ingen Mangel paa, om end det xerofile paa andre Steder (f. Ex. 0stenden af St. Croix) var langt mere udprseget end her. Noget aegte „Gro- tonkrat" som det, Eggers^) beskriver fra St. Croix, var dette ikke, dertil var det navnlig alt for hojt. Naar man kommer i Land paa Stranden, vil man, livis det er Sandstrand, strax traeffe den bekjendte Busk Coccoloha uvifera (nSe-Drue"), Ipomcea pes caprce, der kryber i Sandet, og den med disse sammenhorende ejendommelige Strand- vegetation, om hvilken henvises til Borgesens foranstaaende Beskrivelse. Paa Klippestrand fandtes her ingen saerlig karakteristisk Vegetation , saaledes som den kan findes paa St. Croix, — hvad der voxede her, var Forposter fra Krattet: nogle tor- nede Acaciebuske, enkelte Grsesser (Aristida) og faa andre Planter, der vara n0J3omme nok for disse Steder, hvor Mul- den var meget sparsom. Men man behover ikke at gaa mange Skridt bort fra Soen, for man har ladet Coccoloha og de andre Karakter- planter for Strandvegetationen bag sig, og man er da inde i det ovenfor omtalte xerofile Krat (se Tavle 10). Om dettes almindelige Karakter kan folgende siges: Gjennemsnitshojden er 3 — 4 M., denne Hojde naa de almindeligste Arter; Traeerne blive naturligvis hojere, men de maa siges at vaere i Mindre- tal, idet de fleste Planter (i hvert Fald hvad Individantallet angaar) ere typiske Baske. Mindre Biiske, Dvsergbuske og Urter fmdes der ganske vist mange af, men de ere et langt mindre i0Jnefaldende Element. Tsetheden er stor, og den foroges foleligt af Lianerne. Paa mange Steder er det nteppe muhgt at komme frem ; smaa aabne Pletter okkuperes gjerne af Agaver, Cactus eller ') Eggers: St. Croix's Flora (Vid. Meddel. Naturh. Foren. Kbhvn. 1876). — : The flora of St. Croix and the Virgin Islands (Bull. Un. States National Mus. Nr. 13. 1879). 60 Bromelia Pinguin L. , hvad der kun gj0r ondt vaerre. Dog fmdes der enkelte Steder smaa Aabninger, bedsekkede med kort, silkeskinnende Grses {Aristida) og omgivne af lave Crotonbuske; de ere dog maaske ikke oprindelig dannede ad naturlig Vej. H0jt oppe paa en af Bakkerne var der nylig ryddet et st0rre Stykke, tbrmodenlig til Dyrkning, men det var endnu ikke taget i Brng. Efter at have svedet Krattet af fgeldede man Buskene og braendte dem vistnok igjen ; rundt om stode forbrsendte, endnu ikke faildede Croton- buske med sammenkr0llede Blade; men Bromelia Pinguin havde slet ikke skiftet Form , dens brunlige Udseende og T0rhed vidnede dog om 0del?eggelsen. Krattets hele Udseende var graaligt paa Grund af mange Planters tsette Haarklsedning. Af Traeerne vare ganske vist ingen haarklaedte, i det mindste ikke i nogen vsesenlig Grad, men af Buskene havde, i Henseende til Individantal i hvert Fald, langt den overvejende Del taet haarklsedte, ofte stjeerne- haarede Blade. Selv Dvaergbuske og Urter vare ofte haar- klsedte. Endnu en almindelig Karakter for dette Krat er, som allerede ovenfor anf0rt, Tornene. Man beh0ver kun at fserdes ganske kort Tid i Krattet for ikke blot at se, men ogsaa at f0le, hvor udbredte de ere. Cacteerne ere som bekjendt meget tornede, Cereus og de store Opuntia-Arter ere alle- rede tilstrsekkelig afskraekkende ; men vserst er en ganske lille Art af sidstnsevnte Slsegt, O.humilis Haw.: naar de mere end sylspidse Torne have boret sig fast — og de stikke igjennem alt Toj, — losnes et eller flere Led fra Moder- planten og blive hasngende, og tager man paa dem for at tjaerne dem, haenge de fast i Fingrene. Da et saadant Led let slaar Rod, hvor det falder til .Jorden, har Planten et ud- mserket Spredningsmiddel i sine Torne og den Lethed. hvor- med Leddene losnes. Acacier, Randia acideata L. , Pithecolohium unguiscati Benth. og Agaver ere andre Exempler paa tornede Planter, og 61 de here alle til de almindeligste. Det er en anstrtengende Marsch i dette Krat. Men vserst er den der, hvor den Ananas- lignende Bromelia Pingiiin har okkuperet hele Terra^net under Buskene og staar Plante ved Plante med sine lange buede Blade, hvis Kanter baere store, spidse Torne. Den har kvalt al anden Bund vegetation, som ellers ikke belt mangier i Krattet; kun nogle mandsheje Grsesser med store Toppe rage op over den. For at lette Oversigten over de Planter, der sammen- saette Krattet, kan man adskille dem i sex forskjellige Af- delinger, nemlig Tra?er, Buske, Urter, Saftplanter, Lianer og Epifyter og betragte hver af disse for sig. Naturligvis er der overalt Overgange. saa at en saadan Klassificering altid maa vsere kunstig. Trseerne blive aldrig ret hoje, 1- — 8 M. maa vistnok betragtes som Maximum. De vare alle — i det mindste paa ostlige Skraaniiigor — tydelig bojede i vestlig Retning: en Virkning af den vedholdende sydestlige Passat. Dette var dog langt tydeligere og mere iojnefaldende paa saadanne Steder, hvor Vegetationen gik ned til en aaben Kyst, — her inde ved Havnen var Vinden brudt af Bakkerne paa den anden Side. De storste Traeer vare : Crescentia Cujete L., Kalebastraeet, hvis Blomster og runde, mandshovedstore Frugter som be- kjendt sidde paa Stammen og de tykke Grene (Tavle 10), samt Pisonia subcordata Sw., en Nyctagine, der er kjendelig ved nogen Lighed med et Pasretrae, og som ofte naaede en ret betydelig Storrelse. Det synes at vaere karakteristisk for dette Tr», at Hovedreddernes 0verste Del (naermest Stammen) altid ses over Jorden, — i det mindste saa vi ingen Exem- plarer, der ikke udviste dette Forhold. Mindre Tracer vare f. Ex. Comodadia Uicifolia Sw.^), et *) Optraadte undertiden med eentornede Smaablade . normalt ere de tretornede. m lavt Tree med finnede og tornede Blade, Elceodendron xylo- carpum DC. med ovale, nieget tykke og stive Blade, Bucida Buceras L. og Tecoma leucoxylon Mart., hvilke to sidste her gjserne vare smaa Tracer eller endog Buske, niedens de under gunstigere Forhold kunde naa langt anseligere Dimensioner. Endnu skal kun nsevnes Plumieria alba L. , hvis mserkelige Udseende beror paa , at de tykke Grene ere bladl0se und- tagen i Spidsen, hvor de bsere Knipper af smalle, paa Under- siden hvidfiltede Blade. Med Undtagelse af den sidstnaevnte Apocyne, der i det hele var ganske afvigende f. Ex. ved sin Maelkesaft , havde alle de neevnte Trgeer i st0rre eller mindre Grad blanke, oftcst stive og mere eller mindre leederagtige Blade, Karak- terer, der gjenfindes hos mangfoldige andre tropiske Traeer, der voxe under t0rre Forhold. Trseerne staa ved disse glatte, blanke Blade i ret skarp Modsastning til Buskene, af hvilke, som allerede naevnt, de fleste have taet haarede Blade. (Her maa da naturligvis ikke teenkes paa de Traeer, der lejlighedsvis eller i Ungdommen optraede som Buske). Buskenes Hojde er forskjellig, de storste blive noget over mandshoje, men nedadtil mangier en fast Graense mod Dvaergbuske og Urter. Forst maa naevnes Croton^ af hvilken Slaegt navnlig to Arter, C.fiavens L. og C. astro it es Ait., vare ganske overordenlig almindelige. Deres Hojde var "2 — 3 M., men de kunde ogsaa blive h0jere, om end det var sjaeldnere. Ved Cruz Bay paa St. Jan voxede et Sted C. flavens sammen med nogle mindre Trseer [Tecoma starts Juss. , et Par Acacia-Avier)^ og den var da „stammet" staerkt i Vejret, havde faaet Stammer og Krone og lignede i Form en stor Syrenbusk. Her var det aabenbart den saerlig staerke Kon- kurrence, der havde virket. En lignende Form havde den paa „Orkan0en" paa en Lokalitet, hvor der foraden Bro- melia Finguin og Agaver naesten ikke fandtes andet end den. 63 oven i Kjebet i en ikke Sierlig taet Bevoxning, og dog naaede den her en H0jde af 5 — 6 M. Ved Siden af Croton-Avierne kan stilles Lantana invo- lucrata L. og camara L., Corchorus hirsutus L. og Melochia tomentosa L., der i Udseende alle staa dem ret nser. De havde lignende graa, haarede Blade og vare i det hele taget tydelig nok tilpassede til de samme torre B^'orhold. De fandtes alle almindelig i Krattet , undertiden var en af dem fremherskende, Melochia let kjendelig paa sine lila Blomster, Corchorus paa sine taet haarede Frugter og Lantana paa de netaarede Blade. Andre haarede Buske ere f. Ex. Wedelia huphthalmoides Gris., Solanmn-Arier (ogsaa ofte tornede) o. fl. Af glatbladede Buske maa saerlig naevnes Acaeierne, der i Sollys foldede de finnede Blade sammen og derved erstattede Mangelen af Haar eller andreTranspirationsvaern (se dog neden- for under Anatoniien), og deres Sleegtninge Leuccena glauca Benth, og Fithecolohium unguis cati, de forste og den sidste jsevnlig med tornformede Axelblade. Disse kunde maaske ogsaa have vseret naevnte blandt Tra^erne, da navnlig Acaeierne ofte op- traadte som saadanne (skjont smaa); deres Krone var ejen- dommelig skjsermformet udbredt. Fremdeles Bandia acideata, Citharexylum cinereum L., Antherylium Rohrii Vahl., Tricera Icevigata Sw., Cordia-Artev og mange andre. Alle disse ere mere eller mindre frisk gronne, ikke eller i uvaesenlig Grad haarede, men de fleste ere tornede. De spillede. som alle- rede nsevnt, en langt mindre Rolle end de haarede Buske. Mangfoldige Planter fra Krattet, saasom Capraria, Indi- gofera (glatte) , Turnera og Waltheria (haarede), vilde for en almindelig Betragtning staa som „store Urter" eller lignende, fordi de mangle buskagtigt Habitus, selv om de kunne blive meterhoje eller mere. Sete fra et botanisk Standpunkt ere de alle mere eller mindre buskagtige, om ikke netop Buske i dette Ords strsengeste Betydning, thi f. Ex. de to forstnaevnte have ikke deres Skud fuldt for- vedede. Men der mangier i h0Jeste Grad en fast Grasnse 64 paa det Sted, hvor ^Busk" holder op, og hvor „Urt" be- gynder. Antallet af den Slags Planter, som Grisebach i sin „Flora of the british Westindian Islands" kalder „suffru- teseent herbs" eller ,,suffrutescent herbs or shrubs" er ikke ringe. Det maa her bemaerkes , at „suffrutex" (Halvbusk) af Grisebach vist ikke bruges i den samme Betydning, hvori det Scedvanlig bruges herhjemrae, altsaa om „Arter, der have underjordiske eller lave overjordiske , perennerende og for- vedende Dele, fra hvilke der, om ikke aarligt saa dog fra Tid til anden, udgaar nye Skud" '), der forvede fuldstaendigere end hos Stauderne. Snarere kunde man oversaette G rise- bach s „sutfrutescent herbs" med „buskagtige Urter" eller „halve Buske", ikke „Halvbuske". Til disse h0re nu f. Ex. de tre f0rste af de ovenfor naevnte, medens den sidste kaldes Busk. Forskjellen er dog ikke stor. Fra de aegte Buske, der have fuldt forvedede Skud, er der Overgange i Maengde til de mindre stserkt forvedede, som Capraria, Wal- theria, Sida, og fra disse igjen til dem, man uden Betsenkning vilde kalde Urter paa Grund af deres Sterrelse, Udseende o. s. v., men som dog naesten alle ere mere eller mindre forvedede, i det mindste i Basaldelene. (I torre Egne er Forvedning altid meget udbredt og stserk). Her kan naevnes som Ex- empler: Ocimuni micranthumW ., Acanthospermum humileI>G. og Mollugo nudicaulis Lam. , hvilken sidste dog indtager en Sserstilling derved, at den er Krattets eneste Rosetplante (bortset fra Agaver og Bromelier) : den har et kort, forvedet Rhizom med mange spatelformede Blade og kvarterh0Je, bladl0se Blomsterskafter. Ogsaa mange Sida'ev h0re herhen, desuden Bouchea Ehrenhergii Cham,, Euphorhia piluUfera L., Justicia refexipora Rich. o. s. v. Rsekken sluttes af de fuldt urteagtige Planter : foruden nogle Graesser vistnok kun Comme- lina elegans. Alle (eller neesten alle) disse kalder Grise- bach eenaarige. Dette kan her ikke modbevises, men det ^) Warming: Lagoa Santa P. 211. 65 er dog maaske ikke rigtigt ; thi vi samlede dem i Januar, oven i Kjobet for storste Delen blomstrende, altsaa i Aarets terreste Tid, som for Vegetationen svarer til vor Vinter, og hvor eenaarige Planter derfor slet ikke skulde existere. Da dette Aar var langt regnfuldere end saedvanligt (det regnede ikke sjaeldent i Janiiar), er Sagen maaske dog kun den, at de „eenaarige" Planter ikke ere obligat eenaarige, men i gunstige Aar kunne forlsenge deres Levetid ud over det normale. Forovrigt er der ingen saerlig Grund til at antage Forekomsten af netop eenaarige Planter i et Klima, hvor — som Eggers siger — „en egentlig Regntid i Modsaetning til en absolut t0r Tid ikke kjendes", Der kan falde Regn paa alle Tider af Aaret. Efter Eggers bar (i Gjennemsnit af 22 Aar) den torreste Maaned (Januar) een (eng.) Tomme Regn, den vaadeste (Oktober) syv. Men der er jaevne Over- gange, og Regnen er ikke ens fordelt over Maanederne i de forskjellige Aar, lige saa lidt som over de forskjellige Egne af 0erne. Det skulde da synes rimeligt, at Urterne leve saa- laenge, indtil der kommer en saa tor Tid, at de draebes' derved, men at de ikke hvert Aar do i „T0rtiden". Herved maa dog felgende tages i Betragtning: 1) Det er muligt, at der findes obligat eenaarige Planter, der kun have existeret i Form af Fro, da vi vare i Vestindien. Dette forandrer dog ikke Forholdet for de omtalte Arter. 2) Der er nogle Trseer, der (efter Eggers) kaste Lovet i de torreste Maaneder, og beloves igjen, naar der er Regn nok. Hertil horer f. Ex. Eriodendron anfractuosum DC. (i Januar 1896 delvis bel0vet) og flere andre; — paa „Water Island" fandtes, trods den ret fugtige Tid, flere belt aflovede Buske eller smaa Trseer. Altsaa findes der periodiske Afbrydelser i Vegetations- tiden — dog kun hos de feerreste trseagtige Planter, og disse ere langt mere udsatte for Vind og Sol end de lave Urter. Vigtigere end dette vilde det vsere at tage en anden Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 5 66 Sag i Betragtning , nemlig Forekomsten af aegte Halvbuske. Hvis der findes saadanne, altsaa Planter, hvis Skud aarlig delvis d0 bort og erstattes af nye, der skyde frem fra nedre for- vedede Dele, saa maa det ogsaa antages, at eenaarige Planter kunne forekomme; thi saa er det givet, at Livsbetingelserne kunne blive saa daarlige, at unge, mindre forvedede Skud maa do, og derfraf falder det naturligt at slutte, at urteagtige eller lidet forvedede Planter ogsaa maa do. Men af typiske Halvbuske ved jeg ingen at naevne, — ved nojagtigere Undersogelser vil der dog maaske kunne fmdes nogle. Sluttelig maa det bemserkes, at Mosser manglede nsesten fuldstsendig i Krattet; ngesten overalt skinnede den nogne, stenede, rodbrune Bund gjennem det tynde Vegetationsdsekke. Om Saftplanterne er der ikke meget at sige. Agave americana L. og Fourcroya gigantea Vent, (den forste med, den sidste uden Torne langs Bladranden) fore- kom almindelig ; et enkelt Blad kunde vsere over 1 M. langt. Ikke sjseldent saas Exemplarer med Blomsterstande , som havde blomstret eller skulde til at blomstre, thi Blomstrings- tiden synes at vsere den samme for alle Planter: i Slut- ningen af Januar, lige inden vi rejste hjem, naaede vi netop at se de forste Blomster. Den oftere omtalte Bromelia Pinguin var en af de al- mindeligste Planter; den bar ligesom Agaven en Roset af lange Blade ved Jorden, men disse ere smallere, mindre kjodfulde og mere tornede. Cacteerne optraadte her langtfra i en saadan Fylde som i de torre Krat paa St. Croix, dog vare isser den store Sojle- kaktus (Cereus floccosus Hort. Ber.), Opuntia Tuna Mill, og den lille Op. humilis meget almindelige. Li an erne derimod vare her forholdsvis stserkt repree- senterede. Bignonia unguis L. klatrede op ad Traestammerne, holdende sig fast med sine „Kl0er" , smaa Kroge, af hvilke hvert Blad danner tre; desvaerre saa vi den intetsteds blom- 67 strende. (Alenlange Frugter fandtes paa St. Jan.) Den nyde- lige Metastelma alhifiorum Gr. med mange hvide Smaablom- ster herte til de slyngende Lianer, ligesom Passiflorerne og i^o/w«a-Arterne , af hvilke sidste navnlig Ipomcea arenaria Steud. var alniindelig, bedeekkende Trseer og Buske med sine smukke lila Blomster. Den gulblomstrende Malpighiace He- terojyteris og den prsegtige Serjania Jucida Schum. vare og- saa en Pryd, hvor de fandtes, hvorimod de to Bselgplanter Centrosema og Galactia horte til de mere uanselige. Echites suherecta Jacq. (Apocyne) med kvarterlange Baelgkapsler, Cissus trifoliata L. med smukke graalige, trekoblede Blade, Tragia voluhilis L. (Euphorbiace) og den slyngende Busk Tournefortia voluhilis L. (Borraginace) ere andre Exempler. I en Lavning paa 0stsiden af 0en havde Lianerne saa at sige dannet et naturligt Lysthus, idet de som et taet Flet- vaerk hang ned fra Kanten af en Fisonia's Krone. Pladsen under Kronen var ganske fri for Vegetation. Troperne ere som bekjendt Epify femes Hjem; alle Rejsende omtale dem, deres Rigdom paa Arter og den Mangfoldighed af Maader, hvorpaa de ere tilpassede til deres ejendommelige Levemaade. Ogsaa i Vestindien fmdes mange; Schimper*) har i 1884 givet en Oversigt over dem. Men af den Maengde Epifyter, som denne Forfatter fortseller om, tindes der desvaerre kun faa i det danske Vestindien, et Tegn blandt mange paa, hvor torre og fattige vore 0er ere i Sammenligning med flere af de andre Antiller. Saaledes Lokaliteten paa „Orkan0en" , der jo ganske vist horte til de fattigere og mere torre: Orchideer og Araceer manglede komplet, — i det mindste saa vi slet ingen, — og det, der var af Epifyter, repraesenteredes af den ene Slsegt: Brome- liaceen Tillandsia. To Arter, T. utriculata L. og recurvata L., vare meget almindelige, siddende paa alle Slags Buske og Traeer, hvis Grene de omklamrede med dertil indrettede 1) Schimper: DieEpiphytenWestindiens. Botan. Centralbl. XVII. 1884. 68 smaa R0dder, og de holdt aabenbart godt fast, thi man kunde se Exemplarer af den store Art T. utriculata med meterlange Blade siddende bogstavelig talt paa en Pind, der var mindre end fingertyk (Tavle 10). Disse Planter optage Luftens Fugtighed ved Hjaelp af smaa skjoldformede Haar, hvormed Bladene ere besatte. I T. iitriculata's store Bladskeder fandtes ofte Vand i litervis, som lob ud, naar den vendtes om, desuden Muld, Bladrester, Smaadyr, Skolopendre og meget andet. Det antages, at den drager Nsering af disse organiske Rester. Til Epifyterne kunne sluttes de parasitiske Planter, der for de h0jere Planters Vedkommende saa godt som ude- lukkende reprsesenteres af Lormithus emarginatus Sw. , da den anden vestindiske Loranthace (Phoradendron) er sjselden. Loranthus var meget almindelig i Krattet, snyltende paa Traeer og Buske, som den omklamrer og sender Sugerodder ind i. Den spirer paa Grenene og naaer aldrig Jorden, er saaledes en aegte Parasit*). I en Dal omtrent midt paa 0en laa en lille Lagune med brunt, uklart Vand. Denne Lagune omgaves af et frisk grpnt Baelte af Laguncularia racemosa, en velkjendt tropisk Busk, der horer til Combretaceerne, og som plejer at voxe i Mangrovesumpene. Her var den imidlertid eneherskende, og den trivedes frodig i det ganske lave Vand. Dens glinsende Blade indtoge i de varme Middagstimer ejendommelige Stillinger: Bladstilken var snoet, saa at Bladet kom til at staa lodret i det Plan, der dannes af Stsengelen og det af Bladet st0ttede Sideskud. Angaaende Laguncularia' s Aande- og St0tter0dder samt Bladanatomi vil man fmde Besked hos B0rgesen (S. 45— 46). ") Under vort Ophold i Vestindien fandt vi Loranthus emarginatus snyltende paa folgende Planter: Pisonia subcordata (meget hyppig), Croton astroites (hyppig) , Antherylium Rohrii (hyppig) , Nerium Oleander (Landfogedens Have paa St. Jan) , Anona sp. , Crescentia Cujete. 69 St. Thomas. 0en St. Thomas er for den almindelige Bevidsthed eet med Byen St. Thomas. Denne lever paa sin Havn, der maa siges at vaere Byens — og dermed 0ens — eneste Tndtaegts- kilde, thi Landet ligger ganske forsomt hen, uopdyrket i en saadan Grad, at Appelsiner, Bananer og andre Frugter, efter Sigende endogsaa Kokosnodder, indfores fra de engelske 0er. At der dog kan drives Frugtavl paa St. Thomas, vise enkelte Haver, hvor Privatfolk have rigelig Host. Der findes kmi faa Plantager; en af dem er Kvaeg- plantage, hvor der kun dyrkes Graes, men tidligere har der vaeret flere, hvorom gamle overgroede Ruiner bsere Vidne. Paa 0ens Nord- og Vestside er der flere Steder Negerhaver, hvor der dyrkes Bananer, Yams, Batater, Carica, Manihot og andet. Men nogen rationel Dyrkning af Sukker lindes nsesten ikke. Grunden til dette s0rgelige 0de maa soges dels i Jord- bundens efter Sigende ret tarvelige Beskaffenhed , dels, og vist isaer, i at Arbejdslonnen er langt hojere her end paa St. Croix. „Negeren vil hellere suite end arbejde", sagdes der, og skal han arbejde, vil han have det godt betalt. Vegetationen i Nserheden af Byen er selvfolgelig staerkt paavirket af Menneskers Naerhed. Her er hverken Krat eller Skov, men spredte Buske og Traeer (Anoner, Sivietenia^ Acacier o. s. v.), der opad Bakkeskraaningerne hist, og her samle sig til Grupper. Paa Jorden findes en Urtevegetation af en ret tilfaeldig Sammensaetning — her kan blot naevnes den smukke rod- og gulblomstrede Asclepias curassavica L. og en an den, oprindelig indfort Asclepiade Calotropis pro- cera R. Br. med siddende, meget brede og opadrettede Blade, fremdeles den lille folsomme Mimose {Mimosa pudica L.), Com- melina og Eupatorium foruden nogle Gacteer og Lianer, af de sidste navnlig Cucurbitaceer, Et Sted havde en lianagtig Kaktus {Cereus) omslynget en stor Fourcroya med saadan 70 Kraft, at denne ikke kunde faa sine unge Blade udfoldede: de vare klemte sammen som et Bundt, og alle Bladspidserne m0dtes 0verst oppe. Det er en fom0jelig Tur op til det lille Hus „ma folie", der ligger paa Bakkekammen over St. Thomas By, isaer paa Grand af den pragtfulde Udsigt ud over Havnen og S0en, men ogsaa den botaniske Side er nok vserd at tage med. Langs Vejen staa Buske af Teconia stans Juss., en Bignoniace, der netop paa denne Tid var fuld af straalende gule Blomster, og som paa Grand af sin Almindelighed var til stor Pryd. Coi^dia-Arier med r0de og hvide Blomster og den ejen- dommelige Thevetia neriifolia Juss. , der havde store tragt- formede gule Blomster, ere andre smukke Trseer, der voxe her. Ogsaa traeagtige Viftepalmer {Thrinax)^) findes, dog ikke sserdeles hyppig. Ficus pedmiculata Ait. og trigonata L., det segte Mahognytrae {Swietenia) med blanke, fmnede Blade, Guazuma tomentosa Kth. og andre danne Smaakrat eller Lunde, altid omslyngede af Lianer med blaa, rede eller hvide Blomster. Men det er kun ganske user ved Byen, at nogen tydelig og nylig Indvirkning af Mennesker kan spores. Resten af 0en er som sagt udyrket og ikke meget befserdet, med faa Menneskeboliger spredte hist og her. — Mange Steder er Vegetationen omtrent som paa „Orkan0en", undertiden lavere, mindre tset og mere tor, som f. Ex. paa nogle meget stenede Bakker paa 0ens 0stside, hvor Solen kunde skinne ned gjennem Krattet og Agaverne voxe under Buskene {Croton o. s. V.) — tit ogsaa frodigere og mindre xerofil, med hojere Trseer (f. Ex. Bucida Buceras L. og „Terpentintr£eet" Bursera gummifera L.) og flere Lianer (navnlig kan nsevnes lianagtige Graesser, med udspaerrede Grene, ved hvis Hjselp de hsenge 1) TJirinax Andes ikke sjaeldent paa St. Thomas og St. Jan, meget almindelig (dannende en vaesenlig Bestanddel af Vegetationen) paa den lille Water Island S. V. for St. Thomas; men den er meget sjselden paa St. Croix (Eggers). 71 fast: Panicum divaricatum L.). Paa saadanne Steder vare da de graafiltede og tornede Buske mindre fremtraedende. Inde paa 0en, paa lavere og fugtigere Steder, er Plante- vsexten nsermere at betegne som Skov end som Krat. Her fmdes h0je Trseer: den l0vrige Bucida Bitceras, Melicocca hijuga L. og dens Slsegtning Saj)indus, Ficiis- Arter med lange Luftr0dder, der heenge ned fra Grenene, Pisonier og Eugenier, Zan- thoxylum Clava Herculis L., hvis Stamme er besat med spidse, let afstodelige Torne, Mammea aniericana L,, en Clusiace ligesom Clusia rosea L., der er en af de be- kjendte ..Traekvaelere" (Baumwiirger) (se Fig. 27), der klynger sig fast til andre Trseer ved korte, vandrette R0dder, men som forovrigt ogsaa kan voxe som andre Traeer, og en Msengde andre. Endnu skal dog nsevnes Eriodendron anfractuosum DC, hvis Stamme hos gamle Individer havde et msegtigt Omfang, der filmed for- ogedes af „Br8etr0dderne'', d. V. s. h0je, lodretstaaende, braetformede Udvsexter ved Grunden af Stammen, fremkomne ved stserk Tykkelsevaext paa nogle Punkter af Kambiet, svag paa andre. Disse Braetrodder mangle ganske hos unge Exem- plarer og optrsede forst, naar Stammen har naaet en vis Fig. 27. Clusia rosea L. Et Stykke af en Stamme, der ved vandrette R0dder holder sig fast ved et andet Trass Stamme. (Stykket findes i Univ. botan. Mus. , sksenket af Ingeni0r Berg paa St. Thomas. Fotograti af F. B0rgesen). 72 Msegtighed. De tjene maaske til Stotte, hvad der dog kunde synes unodvendigt, da Traeet aldrig bliver saerlig hojt. Det gaar op for en, at man er i Troperne, naar man ser denne Skov og dens Frodighed og er vant til at faerdes i „Orkan0en"s graa og tilsidst traettende Vegetation, — og dog er der en Mindelse om denne sidste, nemlig i Croton og dens Fseller; thi Traeerne stode mange Steder ikke meget taet, og under og imellem dem voxede de naevnte xerofile Buske, rigtignok blandede med andre, mindre udprsegede Torheds- planter, der manglede eller spillede en ringe Rolle paa „0r- kan0en", som f. Ex. Pavonia spinifex Gav, og Melastomaceen Miconia Icevigata DC. Lianerne havde her en rig Udvikling, men for0vrigt var det omtrent de samme Arter som paa Orkanoen. Bregner og Araceer findes og ere ikke sjaeldne. Adian- tum- og Polypodium-Avter samt Blechnum occidentale L. ere Exempler paa de forste, Anthurium Huegelii Schott og cor- difolimn Kth. ere de almindeligste af de sidste. Disse ere midertiden Epifyter, der sidde fasthaeftede til Traestammer ved deres R0dder, der kunne danne et Vand opsugende og Muld samlende Fletvaerk. Epifytiske Orchideer manglede heller ikke. Mere almindelig var Cuscuta americana L. , der snylter paa samme Maade som andre Cuscuta -A.viev. Den optraadte f. Ex. ved Smiths Bay paa Nordsiden i en saadan Maengde, at den havde vaesenlig Indflydelse paa Egnens Udseende: Skoven var, set fra Bakkerne foroven, oversaaet med gule Pletter, og hver gul Plet var Cuscuta, der hang over Grenene af et Trae, ofte naesten som et Tag. St. Jan er den mindst vigtige af vore tre 0er. Nogen By, der kan sammenlignes med dem paa St. Thomas eller St. Croix, findes ikke, og Postforbindelsen besorges af en Sejlbaad een eller to Gange om Ugen. Veje, i hvert Fald Kjoreveje, mangle de fleste Steder, men der er heller ikke megen Brug for 73 deni, thi Postfoibindelsen sker til Hest eller til Fods, og her- til ere de smalle, stenede Veje eller rettere Stier tilstrsekke- lige. Klin Plantagerne — og af dem er der ikke ret mange — forbindes med Kysten ved Kjereveje. St. Jan er dog vist- nok en frugtbar 0. Grunden til dens ringe Opdyrkning siges at vsere den, at der mangier Arbejdskraft : Negrene ville ikke vsere der; komme de derover, lobe de deres Vej. Der findes nogle Graesningsarealer , og ogsaa en Del Sukkermarker. Men mest Interesse turde de paabegyndte Kaffe- og Gaeaoplantager have. En Mand fra St. Thomas, der ejede Jord paa St. Jan, var netop i Faerd med Anlaegget af saadanne Plantager. Plantningerne paabegyndtes i Novem- ber 1895, og saavel Kafifen som Cacaoen har, ifelge skriftlig Meddelelse fra Ejeren, Hr. L. Delinois, udviklet sig godt i Lobet af et Aar. Cacaotrseerne havde i November 1896 en H0jde af 4 Fod, og ogsaa Kaffen skyder godt, saa at den forste H0st ventes i 1899—1900. Plantningerne fortsaettes hvert Aar, og ogsaa andre Grundejere paa St. Jan have begyndt at plante Cacao. Der vselges hertil heist dybtliggende Steder med Skov, i hvis Skygge Traeerne plantes. Dog hugges nogle Traeer bort, saa at Solen et Par Timer hver Dag kan skinne paa de unge Planter. Det er en Fornojelse at gjore Ture paa St. Jan, thi der er en frodig Vegetation. Det lave graa Grotonkrat fmdes vel paa Bakkerne ved Cruz Bay og nogle andre Steder, men rider man 0en igjennem paa langs, fra Vest til 0st, ser man intet deraf. Vejen gaar Bakke op og Bakke ned, forst (i Vestenden) gjennem lav Skov med mange blomstrende Tecoma stans, — under Trseerne fandtes Bevoxninger af den smukke Tradescantia discolor Sw., — eller over mere bart Terraen, som er bevoxet med Graes og lave Buske, og hvor lose Kreaturer gaa om og graesse, forbi Plantagen „ Adrian" mellem hoje Bamhusa'ev, Brodfrugttraeer (Artocarpus incisa L.) „Mespels" {Sapota Achras Mill.) og maegtige Chrysophyllum, 74 hvis Blade paa Oversiden ere blanke, paa Undersiden be- dsekkede med tset gyldenr0d Filt, — og endelig Isengere 0st paa ind i Skoven, stadig bakket og med mange Krumninger. Hvei't 0jeblik aabner der sig Udsigt over Havet med dets Holme og Smaaoer, kantet af Strandcns hvide Koralsand, — eller Vejen f0rer ned i en dyb og fugtig, skyggefuld Dal, forbi Ruinerne af en Plantage fra 0ernes gode Tid; paa de gamle, morke Murrester staar et stort Figentrse, hvis R0dder ligge ned over Fladerne som tykke Tove. Disse Ruiner vise, at Landet bar vseret opdyrket, og f0lgelig er Skoven ingen Urskov, skjont man kunde fristes til at tro det, naar man ser den. Ganske vist er H0jden ikke sserlig stor, — en kraftig Bogeskov i Danmark bar omtrent samme Hojde, — men Vegetationen er meget tset, og den er tillige meget uensartet. 1 dette sidste staar den tropiske Skov i Modssetning til baade Grotonkrattet og den nordiske Skov, thi i begge disse er der een eller faa Arter, der dominere. Her paa St. Jan var der ingen Planteart, der saerlig gav Vegetationen sin Karakter, denne var netop Mang- foldigheden og Uensartetheden, Et af de almindeligste Trseer var den tidligere omtalte Bignoniace Tecoma leucoxylon, der her var et h0Jt og smukt Tree , men mange andre gjorde den Rangen stridig, f. Ex. Andira inermis („Picter tree"), Zanthoxylum Clava HercuUs, Morisonia americana L., hvis graa, haarde, kuglerunde Frugter vare meget paafaldende, Ixora, Faraniea, Mammea og Clusia (meget aim. som ..Epifyt" paa Trseer og Klipper (Fig. 27, S. 71), ^VcMs- Arter o. a.; Eriodendron syntes at vsere sjaelden, der saas kun eet (kaempestort) Exemplar. Af Buske var der kun faa, hvilket ganske naturlig fmder sin Grund i, at der var saa mange Trseer, og at disse stode saa teet; — nsevnes kan den „8egte" Jasmin [Jasminum imbescensW.) med smukke, hvide Blomster,i^/^coM^a, Psychotria- Arter o, a. I den dybe Skygge under Trseerne trivedes Bregner og 75 Araceer frodig, men de stode dog ret spredt. Folypodium Swartzii Baker er en klatrende Bregne og soni saadan den mest ejendommelige blandt disse, desuden kan nsevnes Foly- podium Phyllitidis L. , Blechnum occidentale og Polypodium tetragonum Sw. Isaer vare Araceerne hyppige, mest de samme to Arter som paa St. Thomas, men desuden maa mserkes en pragtfuld stor Art (vistnok Philodendron giganteum Sch.), der horer til den Klasse af Epifyter, hvis Luftredder naa ned i Jorden. Foruden disse lange Redder har den mindre, vand- rette, der spEende om den Trsestamme, som bserer Planten, og saaledes holde den fast; hertil bidrager det ogsaa, naar selve Epifyten slynger sig et Par Gange om Stammen. Bladene paa de Exemplarer, vi saa, vare henimod meterlange, og de stode over hinanden i 3—4 Etager. Dette kunde tyde paa en periodisk Vaext. En almindelig Skyggeplante var ogsaa det bredbladede Gra^s Phariis glaher Kth. Anden Bundvegetation end den naevnte manglede nsesten ganske; ved Vejkanter eller paa andre, mere aabne Steder stod f. Ex. BryopJiyllum calycinum Salisb. , der kunde blive mandsh0J. Den er vel kjendt paa Grund af sine Blades Evne til at danne Knopper. Efter Johow^) har denne Plante-to Slags Blade: hele og fjersnitdelte ; de sidstnaevnte vise sig forst, naar Planten har naaet en vis Alder, og da de ere meget let aflfaldende, synes de at vgere saerlig ind- rettede til at formere Planten ad vegetativ Vej. Evnen til at danne Knopper dele de dog med de hele, mindre let af- faldende Blade. Som en lille Busk optraadte her Pimenta acris W. & A., en Myrtace, af hvilken der destilleres det be- kjendte ^Bayrum". Lianerne vare meget fyldig reprsesenterede , isser vare Piperaceer (Enckea, Peperomia), Panicum divaricatum og den smukke Composite Mikania gonoclada DC. karakteristiske, ') Vegetationsbilder aus Westindien u. Venezuela (Kosmos 1884). 76 men foruden dem var der en Hser af Gonvolvulaceer , Cu- curbitaceer [Trianospenna, Momordica o. a.). Tilsidst ender Vejen og dermed Ridtet paa Toppen af Bordeaux, en h0J Bakke paa 0stsiden af 0en. Udsigten derfra overgaar alt, hvad man hidtil har set. Paa Bakkens Top voxede vilde eller forvildede Kaffe- buske, foruden to Slags „vild Kaffe", som de kaldtes: en Psychotria- og en Casearia-Avi. Ved Reef Bay paa Sydsiden af St. Jan besogtes en lille frodig Skovdal, der var smuk og ejendommelig dels paa Grund af en Baek, der skummende fossede ned over Klippesiderne, dels paa Grund af de gamle, i Klippevaeggen indhuggede Figurer fra Karaibernes Tid, og endelig fordi Vegetationen var interessant. Navnlig fandtes her en Del Epifyter, Clusia, Araceer og isser den smukke Orchide Epidendrum ciliare L., der var oversaaet med hvide Blomster. St. Croix. D. 15de Jan. gik „Fyen" til St. Croix. Hr. Guvernor Hedemann havde medgivet os Skrivelser til 0ens Autori- teter, saa at vi kunde passere frit, uden Pas og Told. Under vort Ophold paa 0en vare vi Gjsester hos Hr. Planter Switzer paa Plantagen „ Little Princess". Denne ligger taet ved Kysten N. V. for Ghristianssted, eller som det alminde- ligere kaldes: „Bassin". Nede ved Soen laa den af B0rge- sen omtalte Skov af Kokospalmer, kun fern Minutters Gang fra Plantagen. Til alle andre Sider strakte sig hoje, frodig gr0nne Sukkermarker , begraensede mod Syd af Bakker med ,,Buske", d. v. s. Grotonkrat. Paa den hojeste Bakketop saas — som paa saa mange andre af Bakkerne paa St. Groix — Ruiner af en gammel Vejrm0lle, Rester fra den Tid, da enhver Plantage havde sin egen Sukkerm0lle. Nu foregaar Sukkerets Prseparation (Knusning, Rensning, Krystallisation o. s. v.) ved Dampkraft, isaer paa Gentralfaktoriet 77 ved Christianssted ; nogle Plantager prseparere dog selv deres Sukker ved egne Maskiner^). Vegetationen i det opdyrkede Land har ingen saerlig Interesse ; Sukkermarkerne selv ere saa hoje og saa tsette, at de ikke tillade nogen videre Konkurrence ; kun langs Vej- kanter og lignende Steder findes vildtvoxende Planter (Ukrud), som f. Ex. Farthenium Hysterojihorus L., en Composite med hvide knapformede Kurve, Labiaterne Leonurus sibiricus L, og Leonotis nepeti folia R. Br., mange Grsesser og Euphorbia heterophylla L., hvis mest paafaldende Kjendetegn er, at de naermest Blomsterkopperne vaerende Blade eller Bladdele ere smukt purpurr0dt farvede, et Forhold der aabenbart tjener til at hidlokke Insekter. (I Haver ses undertiden en dyrket Euphorbia {E. pulcherrima?), som er belt purpurrod). Paa Marker, der ligge brak, eller paa mindre, udyrkede Arealer staar der en livlig Kamp mellem talrige Ukrudsplanter, ejendommelig nok mest Smaabuske (her i Norden er Ukrud altid Urter), af hvilke isser maa nsevnes de allestedsnaer- vserende Acacier („Gasha"), der hurtig voxe op og blive et nsesten uudryddeligt Ukrud, da de vedblive at danne Skud fra Stubbene, naar de hugges. Af de mere sluttede Vegetationer paa St. Croix er Crotonkrattet, som Eggers har bensevnet det, den mest ejendommelige og den mest udbredte. Omtrent Halvdelen af 0en ligger udyrket hen, og heraf er den sterste Del bedaekket med denne triste Vegetation, Navnlig er 0ens ostlige Del, fra Christianssted og 0stpaa, naesten at betragte som eet stort Crotonkrat. Det geengse Navn for dette er „Buskene", og det er en trseffende Betegnelse, thi Trseer mangle ganske, naar und- tages enkelte isolerede Exemplarer af Leuccena, Crescentia og faa andre. Treelosheden maa vgere en xerofil Karakter, thi den ^) Om Sukkerdyrkning paa St. Croix se: Warming, Om tropisk Agerbrug og tropiske Kulturplanter (Geogr. Tidsskrift XII. 1894). 78 kan ikke tilskrives Suit, d. v. s. Jordbundens Fattigdom, paa Steder, hvor Vegetationen i 0vrigt er kraftig. Noget kimde Kreaturer maaske ogsaa have bidraget til at forhindre Trgeer i at voxe op. Denne exklusive Buskvegetation — thi heller ikke Urterne ere mange — er i Habitus ret forskjellig fra den ovenfor skildrede Vegetation paa „Orkan0en" ; thi den er lav, uden Skygge og mangier i Hovedsagen Lianer. Men tog man „Orkan0ens" Trseer bort, vilde Lianerne forsvinde med dem, og det var da ikke mange Forandringer , der behevede at ske, for at Enderesultatet skulde blive et segte Grotonkrat. Vi have saaledes et Krat, hvis H0jde er en Mands eller efter Omstsendighederne lidt st0rre eller lidt mindre. St0rre Buske optrgede af og til ligesom Trseer, saaledes Anona squa- mata, Cordia-Arter o. a. Hovedfarven er graa med isprsengte friskere gr0nne Pletter, dannede isaer af Acacier og, if0lge Prof. Warming's Optegnelser, af f.Ex. Bunielia cuneata Sw. og Bursera gummifera. Dets Sammensaetning kjendes tildels fra Orkanoen, dog mangle eller forekomme mindre hyppig flere af dennes almindehge Buske, saasom Tricera Icevigata, Citharexylum o. a. Croton, isaer C.flavens, astroites og ovalifoUus, den sidste omtrent fodhoj, maa naevnes forst som den vigtigste Slaegt af alle. Melochia tomentosa^ Corchorus hirsutus, Lantana ogWe- delia biqjhthahnoides, en graahaaret Composite, hvis Kurve ligne vore „Oxe0Jne", vare ogsaa meget almindelige. Andre graa- haarede Planter ere Waltheria americana, Eupatorium og visse Solanum-Kviev. Af denne sidste Slaegt kan maerkes S. aculeatis- simum Jacq., hvis Artsnavn er tilstraekkelig veltalende, S. haha- mense L., igneum L. og andre Arter. Fremdeles findes Cordia cylindrostachya Sprengl., Hibiscus vitifolius L. , Malvastrum spicatum Gris. o. m.a. , ikke at forglemme Randia acideata, Acacierne {A. tortuosa W., macracantha H. B.) ^) og Leuccena ^) Acacierne kunne somme Steder danne uigjennemtraengelige Krat, kun gjennemskaarne af de halvvilde Koers Gangs. 79 glauca, naesten altid i Buskform, tillige med nogle Slaegtninge af de to sidstnsevnte de fornemste Repraesentanter for de uhaarede Kratplanter. Disse Slaegtninge ere isser HimnatoxtjJon campeschiatium L. (Kampeschetrce) med smukke gule Blomster, og Parkinsonia aculeata L., hvis finnede Smaablades Midtribbe vedvarer og assimilerer, efter at Smaabladene af anden Orden ere faldne af (Se S. 81). Almindelige ere ogsaa den glatbladede Fig. 28. Blade af Planter fra Grotonkratlet. 1 — 10: Glatte Blade. 1. Tecomaleucoxylon'MAvl. '2. Capranabiflorah. 3. Dtirantu Phimieri Jacq. 4. Randia aculeata L. 5. Ditaxis fasei- culata Schlecht. 6. Vertionia punctata Sw. 7. Clerodendronaculeatumh. 8. Citharexylum cineremn L. 9. Anthacanthus spinosus Nees. 10. Pi- thecolobiumu ngtcis cati Benih. 11—23: Haarede Blade. 11. Solanum polyganmm Vahl. 12. Lantana Camara L. 13. Croton flavens L. 14. Lantana involucrata L. 15. Sida carpinifolia L. 16. Croton ovali- folius West. 17. Croton hetulinus V. 18. Melochia tomentosa L. 19. Eupatoriiim repandum W. 20. Croton discolor Willd. 21. Cordia cylindrostachya Spreng. 22. Corchorus] hirsutus L. 23. Wedelia buph- thalmoides Gris. (Fotografi af F. Borgesen). Verbenace Clerodendron aculeatnm L. og Acanthaceen AntJia- cmithiis spinosus Nees. Sluttelig naevnes endnu blot Rutaceen Castela erecta Turf, og Euphorbiaceen Ditaxis fasciculata Schlecht., der have den fselies Ejendommelighed, at Bladene ere smaa, et Middel til Indskrsenkning af Trarispirationen, lige saa vel som Haarklasdning, Lsederagtighed og Blankhed. 80 Der er her i det hele kun faa Planter, der ikke vise saerlige Forhold til Vairn imod Terken. Her kan ogsaa mindes om mange Leguminoser, hvis finnede Blade kunne foldes sammen, og for Resten har f. Ex. Acacia tortuosa, der vist maa kaldes absolat xerofil, Blade, der i Forhold til de fleste af dens Slaegtninges ere ret smaa. I anatomisk Henseende viser den udpreeget xerbfile Karakterer (se nedenfor). Hvad Bladenes Form angaar, er der nogen Ensartethed at spore (se Fig. 28). (Her bortses fra Leguminosernes finnede, bevsegelige Blade). Bladene ere oftest hele, sjaildent sammen- satte (1, 10). Der synes at vgere Tilbojelighed til det mere eller mindre aegdannede (aflang-aegdannet, oval-aegdannet o. s. v.); hos de glatte Blade (1—10) ses mest omvendt seg- dannede Former — ogsaa hos de sammensatte Blades Smaa- blade, — hvormed folger Kortstilkethed ; hos de haarede (11 — 23) ligefrem aegdannede og mere langstilkede. En anden Forskjel er den, at de glatte ere helrandede (undtagen f. Ex. Capraria biflora L., der vistnok egenlig ikke h0rer til i Cro- tonkrattet), medens de haarede meget ofte ere takkede i Randen. Fra alt dette gives der dog selvfolgelig Undtagelser, saa- ledes de elhptiske Blade 11, 13, 16, 22, det ovale og aflangt- lancetdannede 20, 21 o. s. v. En langt storre Overensstemmelse vise Strandplanterne, der nsesten alle som een have spateldannede Blade, og her skulde det synes sikkert, at det er de ydre Forhold, der have fremkaldt denne Bladform, medens man med Hensyn til Grotonkrattet maa huske paa, at dets Bladformer, foruden at vsere langt mindre ensartede, tillige ere langt almindeligere ogsaa andensteds og under andre Forhold. Endelig er Torndannelse en almindelig Karakter for det xerofile Krats Planter. Tornene ere hos de forskjellige Arter langt fra homologe Dannelser. Medens de hos Gacteerne ere omdannede Blade („Tornblade"), ere de hos Agaverne og Bromelia „Bladtorne", d. v. s. Emergenser, ligesom hos 81 Solanum-Arienie , hvor de ofte endog besaette Bladfladerne. Academes Torne ere Axelblade, dog kunne ogsaa Barktorne forekomme. Hos Randia og Anthacanthus findes axillsere Torne. Og endelig dannes Tornene hos Verbenaceen Clerodendron acideatum af Bladfoden, der forveder og bliver staaende (se Fig. 29), og hos Leguminosen Parkinsonia aculeata ^) af det dobbelt finnede Blads meget korte Hovedaxe, saa at Smaabladene af ferste Orden ere som fuldstaendige, enkelt finnede Blade, der sidde ude paa Tornen. Li an erne ere faa i Krattet; dog er Metastelma alhi- fiorutn Gr. ahiiindelig, jaevnlig ses ogsaa Ihatia muricata Gr. Disse ere begge Asclepiadeer nied Mtelkesaft. Det vii vaere nieget nser ved Sandheden, naar det siges, at urteagtige , e n a a r i g e Planter ganske mangle. Der kunde maa- ske findes nogle Grsesser, men herom har jeg ingen Optegnelser, ligesom i det hele de mindre Planter ikke faengslede Opmserk- somheden saa meget som de dominerende Buske, — dog sam- ledes f. Ex. Ruellia ttiberosa L., DicUptera sp., Heliotropium fruticosum L., Croton ovalifoHus West og Rivina Icevis L. , alle forvedende Dvserg- og Halv- buske, ofte med tykke og knudrede Basaldele. Rivina Icevis har ganske glatte Blade, men da den synes at gro ogsaa paa naesten alle andre Lokaliteter (er Ubiquist), kan den be- tragtes som en tilfseldig Gjaest. Der staar endnu tilbage at omtale en meget vigtig og karakteristisk Bestanddel af Grotonkrattet , nemlig Saft- planterne. Bromelia Pi nguin, Agave og Fourcroya findes Clerodendron aculeahcm. Bladfoden bliver staaende som Torn. >) Se F. Didrichsen (Naturhist. Tidsskr. 1861). Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. i Msengde og blive meget store, men navnlig naa Gactus- arterne her deres Maximum i Udvikling. De ere vel ogsaa med deres saftrige Legemer, hvis Rumfang er forholdsvis jangt st0rre og hvis Overflade er forholdsvis mindre end hos nogen anden Plante — fraset de (asiatiske og afrikanske) kaktuslignende Euphorbier — ganske saerlig skikkede til at ud- holde T0rke. „Popeshead", Melocactus communis, kunde blive meget store (0,30 M. i Diameter) og vare sande Naalepuder at se til, Opuntia Tuna, der har spiselige, indvendig blodrode Frugter („prickly pear"), udvendig besatte med Knipper af haar- flne Naale, der blive siddende i Fingrene, den lille Opuntia humilis Haw. og store Arter af samme Slsegt {0. ciirassavica og spmosissima, hvilken sidste efter E g g er s kan blive 8 M. h0J), og endelig Sojlekaktus [Cereus floccosus), ofte grenede i Kande- laberform, — alle disse vare mere eller mindre almindelige og bidroge i hojere Grad end alt andet til at gJ0re Krattet im- passabelt. Her paa den ostlige Del af St. Croix bliver Crotonkrattet undertiden til et blot og bart Kaktiiskrat, medens Gacteerne paa den mellemste og vestlige Del af 0en tindes i langt ringere Ma^ngde, ja nsesten mangle. I Vinteren 1892 havde der hersket en Itengere tor Periode, og om Grotonkrattenes davserende Udseende meddeler Bo r ge - sen folgende: „Krattene vare, sete paa Afstand, af en langt mere smudsig gulgraa Farve end i 1895, og dette skyldtes dels en ringere Bladrigdom, dels fremkom det derved, at Bladene vare mere eller mindre nedhsengende og indrullede; tillige manglede den Gang de Lianer, som nu ved mit sidste Besog i saa h0j Grad virkede oplivende i Krattene, og endelig vare mange Buske ganske bladlose. Under Grotonbuskene laa tal- rige afraldne Blade; det var egenlig kun de overste og yngste Blade, der vare bevarede, men disse hang temmelig slapt nedad og vare sammenrullede, og dette Forhold saas ikke blot hos selve Grotonbuskene, men det samme viste Lantana, Lippia, Wedelia og andre. Hvor Krattet derimod, som man hyppig 83 kan finde det ude paa 0stenden af St. Croix, naesten iide- lukkende var sammensat af tornede Acacier, stod det ganske bladl0st og gjorde ved de talrige spldse Tome et alt andet end behageligt Indtryk. Kun Saftplanterne, f. Ex. Kaktus, Agaver, Bromelia etc, syntes ganske ubererte af T0rken; mange Agaver vare endogsaa i fuld Blomstring og virkede ved deres smukke, mange Meter hoje Blomsterstande med gule Blomster oplivende i det ellers ret triste Landskab. Den Blomsterrigdom, som nu fandtes i Krattene, mang- lede dengang ganske : hist og her saas en enkelt rodlig Lan- iawa-Blomst eller en halvvissen gul Wedelia\ men som Helhed betragtet var alt vissent og forbraendt af Torke og Sol; Luften selv var brasndende hed og opfyldt af en harpixagtig Duft, stammende fra aetheriske Olier soerlig i Croton-Arternes Blade". Naar man har vaeret oppe i Crotonkrattet og er bleven traet af den graa Farve og har stukket sig tilstr8ekkt4ig , er det overmaade forfriskende at komme ned i mere frodige Egne, at kjore langs de heje Sukkermarker ad V^eje, kantede med Palmer, Kokos- eller Kongepalmer (Oreodoxa) (se Tavle 11), og paa de udyrkede Steder at treeffe friskere og hojere Vegetation. Naar man saaledes fra de Croton-klsedie^ skyggelose Bakker S. 0. for Christianssted kommer ned i de dybere liggende Strsekninger ved Mount Welcome, saa for- staar man fuldt ud den formgivende Evne, som Vandmaengden har overfor Vegetationen , thi her er Skov og velgjorende Skygge. Naermest Christianssted er der Hojskov, staerkt paavirket af Mennesker og derfor nsesten uden Underskov. Naevnes kan af Traeer: Cicca (Euphorbiace), Eriodendron, Anacardi- imi, Sivietenia, Hura crepitans L., Andira inermis Sw. (Le- guminos) og Kongepalmer, og som Bundvegetation ses under- tiden Capparideen Cleome pentaphylla L. Men laengere ude fmdes paa en mindre Lokalitet en vistnok spontan Vegetation, der er mere interessant. Bunden 6* 84 her var muldet og bl0d, men stenet og vist ikke syndeiiig gunstig, thi Vegetationen var, skj0nt ret h0J, dog ingenlunde tset; de fleste Steder kunde man gaa frit omkring. Hovedmasngden af Trseer udgjordes af Manchinil {Hipj>o- mane), — den Mulighed kunde teenkes, at Jorden var noget salt- holdig, maaske fra den ikke fjaerntliggende Ghristianssteds Lagune- — ; i ringere Maengde, men dog hyppig, forekom Kalebas- trseet [Crescentia Cujete) og en Acacia (A. Lebbek?) , og den tynde Underskov dannedes isaer af Randia aculeafa, en Croton-Art, nogle h0Je Grsesser og Bromelia Pinguin, hvilken sidste forekom ene i hele smaa Samlag. Desuden saas nogle Lianer, af hvilke sserlig naevnes Abrus precatorius L., hvis Fr0 ere de bekjendte r0de „Krebse0Jne", og nogle andre, mindre Papilionaceer (Desmodium). — Af disse Planter h0rer Hippomane hjemme ved Stranden, Crescentia forekom f. Ex. almindelig i Krattet paa „Orkan0en" og kan saaledes, skj0nt den ikke saas ofte i det aegte Grotonkrat, taale ret t0rre For- hold, og Croton, Bromelia og Randia ere xerofile. Denne lille Lokalitet bar sin Interesse derved, at den viser, hvorledes de forskjellige Vegetationsformationer kmme blande sig mellem hverandre. For0vrigt kan det bemaerkes, at baade Hippomane og Coccoloba uvifera kunne findes langt inde paa 0en, hvad Borgesen bar fremhaevet. Den vestlige Del af St. Croix er mere opdyrket end den ostlige, mindre rig paa Grotonkrat, ja endogsaa paa sine Steder (isser den nordvestlige Del) bedsekket med segte H0J- skov, af Eggers bensevnet Eriodendron-Vegetationen, efter et af de karaktergivende Trseer: Eriodendron anfrac- tuosum (omtalt under St. Thomas). Denne Skov, der streekker sig omtrent fra Saltriver^) over Mount Eagle til 0ens nordvestlige Punkt (Hams Bluff), have vi kun bes0gt nogle faa Gange. F0rste Gang kom vi dertil fra Ghristianssted , altsaa 1) Se Kaartet i Eggers' danske Af handling. 85 0stfra. — Man kjorer (i den lille, lette „ Phaeton") forst det leengste Stykke gjennem temmelig fladt Land, bedeekket med Sukkermarker og med Plantager spredte hist og her; mange af dem have meget flotte og smukke Bygninger, Rester af fordiims Herlighed, da (som man sagde) Driftsomkostningerne vare betalte, naar Rommen var solgt, saa at Sukkeret var Nettofortjeneste. — Ved Vejkanten fmdes spredte Troeer og Buske, saasom Melicoccct hijuga, Mango og Anoner. Hos de to forste hoenge Bladene, medens de ere imge, slapt lodret ned, saa at Solens Straaler trteffe de unge Bladflader under en meget spids Vinkel , hvorved Klorofyllet beskyttes og Transpirationen bliver mindre. Mango'ens unge Blade have tihned en ildrod Farve, hvorved vistnok meget Lys kastes til- bage. (Et Billede af en Mangobusk med unge, slapt nedhtengende Blade fmdes i Haberlandt's „Eine botanische Tropenreise" S. 119). — Eet Sted passere vi et Vandlob og hilse paa en gammel Bekjendt fra Danmark, nemlig Typlia angustlfolia L. — dog som var. domingensis Pers. — af hvilken der her voxer mange frodige Exemplarer. Lsengere mod Vest bliver Terrsenet mere bakket, snart er man i mindre dyrkede Egne og kjorer af og til gjennem smaa Skovpartier, hvor saerlig Trompettraiet {Cecropia pel- tata L.) tildrager sig Opmaerksomheden. Hist og her staa Buske af Poinciana {Ccesalpinia) pulchen'ima Svv., der ikke for intet har dette Artsnavn: den store klaseformede Stand af rod- og orangefarvede Blomster er meget smuk. Ogsaa er der Grund til at gleede sig over en Busk, der staar ved Vejen, omslynget af fire Iponicea-Aviev , der klsede den i Blomster: de to have hvide Blomster, den tredje hojrode og den fjerde blegrode med morkt SvEelg. Men snart ere vi ved vort Bestemmelsessted, Plantagen Springgarden. Hesten spaendes fra, og vi leje en sort Forer, der skal bringe os til den anden Side Bakkerne. Vi arbejdede OS gjennem et Krat, til vi naaede Skrsenten ned mod Havet. Saa vendte vi om og styrede mod Caledonia, en dyb Dal, 86 der gaar omtreiit i 0st-vestlig Retning, gjennemstrommet af et Vandleb. Imidlertid noterede vi Krattets Planter. Dette var vel en Slags Grotonkrat, men temmelig forskjelligt fra det ovenfor beskrevne. De tornede Planter vare feerre, og heller ikke Croton var sserlig hyppig. HovedmEengden var Wedelia buphthalmoides , den ovenfor omtalte gulblonistrede Composite med haarede Blade, og Eugenia ligustrina W., en smuk Myrtace-Busk med blanke Blade og sorte Frugter, der ligne Ligusterbaer. Desuden fandtes mange Buske af Anona muricata L. („Som'sop"), hvis Frugter ere spiselige, Melasto- maceen Tefrazygia elceagnoides^), Tecoma stans og andre. Imidlertid vare vi blevne trsette og torstige af at gaa i det solhede Krat, saa det var en sand Vederkvasgelse, da vi ved Nedgangen til Dalen fandt et Par Appelsintrseer med friske grenne eller gulnende Frugter. Iniod saadanne frisk- plukkede Appelsiner ere vore her hjemme for intet at regne. Og nu kom vi ned i den skovbevoxede, skyggefulde Dal, hvor vi fandt en frisk og segte tropisk Vegetation. Figentrgeer, Bucida, Mammea og mange andre danne en praegtig H0J- skov, dog udtyndet af Menneskehaand og derfor ikke synder- hg tset , ja det mindede undertiden endogsaa om en Have. En Maengde mindre Trseer trivedes i Skyggen, saaledes Cocco- loha harhadensis Jaeq., Trichilia hirta L., Artocarpus incisa og Carica Papaya'^) („Melontrge"), den sidste sikkert plantet for sine spiselige P'rugters Skyld. Paa Skrsenter voxede f. Ex. Solvbregnen , Gymnogramme calomelanos Kaulf. — At der var et Utal af Lianer, behover nseppe at siges, nsevnes maa isser den graafiltede Cissampelos Pareira L. — Men ') Denne synes altid kun at findes h0jt oppe; laengere nede paa Bakkerne mangier den. ^) AUe de af os unders0gte Exemplarer af dette Trse viste sig nor- male, tvebo med frikronbladede (^-Blomstei' og helkronede J-Hlomster. Derimod findes der i liotanisk Museum nogle Blomster. samlede i Venezuela af Prof. Warming, og en af disse er $<^, helkronet med lost., overensstemmende med den af Solms-Laub acli opstillede brasilianske „forma Correa*. 87 hvad der iseer gav Galedoniadalen Interesse, vare de Plantninger af Kaffe og Cacao, som Springgardens Ejer har ladet fore- tage her. Hvor gamle disse Plantninger vare, fik vi desvaerre ikke oplyst. Buskene vare over mandshoje, kraftige og smukke at se til, og Gacaotrseerne bare de store agurkelignende Frugter, der som bekjendt sidde paa Stammen selv. Gale- doniadalen liar netop ved sin Fugtigiied og Skygge Betingelser for Gacaoplanternes Trivsel, Dog vare Plantningerne kun af ringe Udstrsekning , og efter Sigende driver Ejeren dem kun „con amore". Den anden Gang , vi besogte St. Groix's Skovegne, vare vi i Grequis'et, en Dal af lignende BeskafiFenhed som Cale- donia, ligesom denne gjennemstrommet af et Vandleb og gaaende omtrent i vest-ostlig Retning. Men den er langt mere uberort og derfor paa sin Vis mere tiltalende; indtil for nogle Aar siden skal den have vaeret ufarbar, men nu forer en bekvem Kjorevej paa langs igjennem den. Maegtige fingerbladede Adansonid' er , behaengte med fodlange, ten- formede, brune Frugter, kappes i Hojde med Bucida, Hura crepitans og Figentraeer; Eriodendron breder sine tykke Grene mere ud til Siden, behaengte med lange graalighvide Tjavser af Tillandsia nsneoides (se Fig. 30), den uiperkelige Epifyt, der ikke som de fleste andre Epifyter sidder rodfaestet paa etUnderlag, men hsenger lost over Grene og Kviste, opsugende Luftens Fugtighed med sit taette graa Haardaekke. Antagehg maa den flyve med Vinden fra Gren til Gren og saaledes udbrede sig. Af andre Traeer fortjene saerlig at nrevnes Br0dfrugttraeerne {Artocatyus incisa), af hvilke der her stod flere taet sammen og som ined deres mange brede, frisk gronne Blade gjorde et overordenligt Indtryk af Yppighed og Frodighed, — de smukke blanke Eugenier, i Reglen Buske eller mindre Traeer, Mammea americana og mange andre. Ved Vandlobet i det fugtige Muld stod den sjaeldne Lycopodine PsUotum triqitetrum Sw. , ejendommelig ved sit underjordiske, ganske rodlose Rhizom, og den lille Urticace 88 Filea microphylla Liebm., der kan have en vis habituel Lig- hed med en Selaginella. Et Bidrag til Skildringen af Skovene paa St. Croix er felgende, der stammer fra B0rgesens tidligere Rejse i 1892 : „Mount Eagle, St. Croix's hojeste BJEerg, er skovklsedt lige til Toppen. Man rider derop ad en ret besvserlig Vej, Fig. 30. Grequis paa St. Croix. I Midten ses de tykke, vandrette Grene af Eriodendron anfraduosum, hehasngte med lange, hvide Tjavser af Tillandsia usneoides. (Fotografi af F. Borgesen). der forer gjennem Skov hele Tiden. De storre Traeer ere navnlig Eriodendron anfractuosuni, der nu i Februar Maaned var bladlos og derved stod i skarp Modsaetning til den ovrige Vegetation, endvidere Cecropia jjeltata^ Spond ias- Arter, Tri- chilia hirta^ Chrysophyllum o. s. v. Hojere oppe fandtes flere Lianer, saasom den nydelige, med graa, lodne Blade og talrige Smaablomster udstyrede Cissanipelos Pareira, flere Sapindaceer, Cissus trifoliata og 89 sici/oides, Polypodium Swartzii^ der kreb op ad Traestaniiner, og Epifyter, f. Ex. Araceer , og i en Busk paa Toppen sade store Exemplarer af Epidendnim ciliare. Udsigten heroppe fra var pragtfuld; mod Nord saa man ud over de skovklsedte Skrsenter ned til Havet, mod Syd bredte det dyrkede Lands Sukkermarker sig for ens Fodder, Plantager med deres Negerbyer laa deri som hvide Pletter, og yderst ude laa Krauses Lagunes morkegronne Mangrove- skove umiddelbart foran det morkeblaa Hav", De frodige Skove ere i sig selv langt mere tiltalende end de torre Grotonkrat. Men disse sidste have dog maaske den storste botaniske Interesse, da de leve under de mest extreme Livsforhold. Skovenes hojere og kraftigere Vege- tation vil altid bedre kunne holde paa Fugtigheden end de lave og af Solen let gjennembra^ndte Krat. Kommer hertil, at den aarlige Nedbor ikke er stor for et tropisk Land (omtrent 48 eng. Tommer ^), saa vil man kunne forstaa, at Crotonkrattets Planter have et xerofilt Praeg. Dette er delvis allerede omtalt i det foregaaende, men det Forhold hos Planten, hvori Omgivelsernes torre Natur vistnok bedst viser sin Indflydelse, er dog Bladenes indre Bygning. Der skal derfor i det Folgende gives en Fremstilling af B. Nogle xeroflle Blades Anatomi. De anatomisk undersogte Blade kunne deles i tre Grupper, nemlig: L Staerkt haarede Blade. IL Glatte eller svagt haarede Blade. in. Leguminosernes finnede Blade. 1) Se Eggers: St. Croix's Flora. 90 I. Stserkt haarede Blade. Bladene ere beklaedte med el stserkt Haarfilt, oftest damiet af Stjaernehaar , ikke sjseldent dog af almindelige ugrenede Haar, som f. Ex. hos Lantana. Fig. 31 vil kunne illustrere, hvilken Rolle en saadan Haarklsedning kan spille for Bladet; Haarene fmdes i sterst Antal paa Undersiden, hvor ogsaa Spalteaabningerne findes (disse mangle ganske paa Oversiden) , og her ere de hos mange stjsernehaarede delvis stilkede, medens de paa Over- siden ere fserre og ustilkede, og hos den afbildede Lantana Fig. 31. Haaiede Blade. a. Solanum polygamum. b. Lantana involucrata. e. og d. Spalte- aabninger af sidstrifevnte. e. Kirtelhaar af samme. (Fig. c. d, e tegnede af Prof. Warming). ere de ugrenede (o: ikke stjserneformede) Haar paa Undersiden lange og bojede, paa Oversiden kortere og mere rette. Foruden disse Haar fmdes ofte korte Kirtelhaar paa den ene eller paa begge Sider. Som andre karakteristiske Trsek for denne Bladtype kan nsevnes: en tyk, men oftest tynd- vgegget Overhud med Kutikula, men uden kutikulariserede Vaeglag, eet Lag oftest udelte Palissadeceller paa Oversiden, i Regelen ingen paa Undersiden, og et Svampveev, der bestaar af omtrent isodiametriske Celler. Bladene ere altsaa dorsi- 91 ventrale. Om Nerverne findes ofte klare Skeder. Endnu et fselles Trgek er, at der ingen forvedede Celler findes, ligesom at overhovedet Styrkevsev al deles mangier. Croton fiavens L. (Euphorbiace). (Se Fig. 32). Bladet er stilket, omtrent aflangt-elliptisk og naesten ganske helrandet (Fig. 28, 13) , paa begge Sider klaedt med et tykt, ofte gulligt Fill af Stjsernehaar, som for0vrigt be- klaeder alle yngre Dele af Planten. Bladene ere ikke sammen- foldede eller paa anden Maade bojede for at undgaa Sollyset ; dog meddeler Prof. Warming, at ban paa Barbados paa Fig. 32. Croton flavens. a. og b. (« fra Barbados; Seiberts Mikrosk. Ok. 0. Obj. VI; — b fra St. Thomas; Seiberts Mikrosk. Ok. 0, Obj. Y). c. Oversidens og e. Undersidens Epidermis, d. en Spalteaabning. meget torre Kalkklipper bar set Grotonbuske, der bojede Bladene sammen i Rendeform. Det Blad, der er afbildet i Fig. a, tilherer en Plante fra Barbados , og det ses paa Fig. at vgere tyndere end Bladet Fig. b , som endda er tegnet under svagere Forstorrelse end a; b er fra St. Thomas. Om a's ringere Tykkelse skulde staa i Forbindelse med, at Bladet bar vaeret sammenbojet, maa staa hen. Overhuden er eenlaget og ret tyk, paa Undersiden ere Cellerne baade i H0jde og i Fladeudstrsekning noget mindre end paa Oversiden. Sete paa Fladesnit ere de omtrent polygonale (Fig. c, e). Kutikularlag mangle i Ydervaeggene : 92 disse blive violette med Chlorzinkjod. — Spalteaabninger findes kun paa Undersiden; de ligge i Flugt med Overfladen eller ere noget haevede over denne (Fig. (/, e). Der findes eet Lag af h0je Palissadeceller, som af og til ere delte ved en Tvgervgeg. Derunder kommer et 3-4-5 Cellelag tykt Svampvaev, hvis Celler ere omtrent isodia- metriske eller have svage Udbugtninger, Intercellularerne ere betydelige. Mange af Gellerne i Svarapvaevet indeholde Krystalstjserner af oxalsur Kalk. Gellerne i det Lag, der Fig. 33. Solammi polygamum. a. Tvaersnit. b. Oversidens og c. Undersidens Epidermis, d. en Spalteaabning. /. et Kirtelhaar. e. Kirtelhaar af Melochia tomentosa. g. et lignende af Corchorus hirsutus. st0der op til Undersidens Epidermis, ere korte Palissadeceller med belgede Vaegge. Solarium polygmmim VaM. Fra „Orkan0en". (Se Fig. 31 « og 33). En Busk, der ligner Croton flavens , saa at den, naar den mangier sine Torne, naesten kan forvexles dermed. Bladformen er afbildet i Fig. 28, IL Ogsaa Behaaringen er som hos Croton, dog findes der paa begge Sider smaa Kirtel- 93 haar, som jeg ikke har set hos Croton. Paa Undersiden ere Epidenniscellernes Vaegge belgede, hvad de ikke ere hos Croton. I det Indre adskiller Bladet sig fra dennes ved kortere Palissader (hele Bladet er noget tyndere), ved at Svampvaevet er dannet at tre Lag ret regelmaessige, firkantet- afrundede Geller, og ved at Cro^on-Bladets lave palissade- agtige Celler paa Undersiden mangle. Spalteaabninger ligesom hos Croton paa Undersiden, i Flugt med de ovrige Overhuds- celler eller lidt haevede over deni. Melochia tomentosa L. (Sterculiace), Fra St. Thomas. Busk med temmelig smaa, ovalt-«gdannede, savtakkede Blade (Fig. 28, 18). Stjaernehaar paa begge Sider , flest paa Undersiden, alle ustilkede ; koUeformede , stilkede Kirtelhaar paa begge Sider (Fig. 33/"), Oversidens Overhud er meget tyk, men uden sserlig fortykkede Yderveegge, derimod ere mange af Indervceggene forslimede, og alle Overhudscellers Lumen opfyldt af et brunt Stof, vistnok et Garvestof. Under- sidens Overhud er langt tyndere, Cellerne ogsaa her fyldte af Garvestof, men uden forslimede Vaegge. Mesofyllet udgjores af 5—6 Lag Geller, alle af Palissade- form ; de to overste Lag Geller ere de tykkeste (d: Gellerne de Isengste), deudgjore over Halvdelen af Mesofyllets Tykkelse. Hist og her findes lange Geller (f. Ex. omtrent dobbelt saa lange som de laengste Palissader, og parallele med dem), der indeholde hver en prismeformet Krystal af oxalsur Kalk. Lantana involncrata L. (Verbenace). Fra St. Thomas. (Fig. 31, h, c, d, e). Busk med smaa, omtrent ovale, fmt takkede Blade, let kjendelige ved den netformede Nervatur (Fig. 28, 14). Ingen Stjaernehaar, men almindelige udelte Haar, korte og temmelig rette paa Oversiden, lange og bojede (alle til samme Side) paa Undersiden. Foruden disse fmdes paa begge Sider smaa, brune, tyndvseggede, kugleformede Haar, der have en lav Fod- celle (Fig. 31, e). 94 Oversidens Overhud er ret tyk, og Ydervaeggene ere tykkere end i de foregaaende Tilfelde, Undersidens ere noget tyndere og have Spalteaabninger, der ere noget haevede over Yder- fladens Niveau (Fig. 31c, c^). — Sete paa Fladesnit ere Over- sidens Epidermisceller omtrent polygonale, Undersidens have noget bugtede Vsegge. Der findes to Lag Palissadeceller, liggende ofte noget mindre regehnasssig end tegnet paa Fig. 3 1 &, og 3 — 4 Lag polygonalt-afrundede Svanipvaevsceller. Klare Skeder om Nerverne. Co7xliorus hirsutns L. (Tiliace). Fra St. Croix. Busk med elliptiske, rundtakkede, tset stjaernehaarede Blade (Fig. 28, 22). Behaaringen er svagest paa Oversiden, og her er Epidermis meget tyk, stserkest paa Undersiden (endog meget staerk), hvor Epidermis er langt tyndere og har ganske tynde Ydervaegge. Der lindes Kirtelhaar af lignende Form og St0rrelse som hos Melochia (Fig. ^'^g). Oversidens Epidermis udgjor nsesten en Tredjedel af hele Bladets Tykkelse. Gellerne ere meget hoje og klare, have ofte forslimede Indervsegge og ret tykke Ydervaegge. Gellerne i Undersidens Epidermis ere overalt tyndvaeggede ; Spalteaabningerne ere lidt fremragende. Begge Siders Over- hudsceller ere i Fladesnit omtrent polygonale, dog med noget bugtede Vaegge. Der fmdes eet Lag typiske Palissadeceller, derunder folger et ret lakunost Svampvaev, hvis overste Celler ere noget palissadeagtige , og som i alt er omtrent tre Gellelag tykt. Krystalstjaerner fmdes. Om Nerverne klare Skeder. Castela erecta Turp. (Se Fig. 34). Busk, hvis omtrent elliptiske Blade ere glatte paa Over- siden, men paa Undersiden taet besatte med Berstehaar. Dens Bladbygning er unders0gt af Prof. Warming, som velvillig har overladt mig sine Tegninger og Notitser. Oversidens Overhud er meget tyk, delt, og har forslimede 95 Indervaegge {si, Fig. 34, b) ; Slimen kan vise en tydelig Lag- deling. Undersidens Epidermis er langt tyndere ; den liar Spalteaabninger, der ere noget haevede over Overfladen og som have Biceller ; Cellerne ere undertiden delte (Fig. b). Begge Siders Ydervaegge ere iv^utikulariserede. Paa Over- siden tre Lag Palissadeceller, paa Undersiden Antydning til eet. Svarnpvsevet er dannet af 2-3-4 Lag noget udbugtede Geller. I Mesofyllet findes talrige Krystalstjserner. De sterre Nerver ere belagte med Styrkevaev. Fig. 34. Castela erect a. a. og b. Tvaersnit; det sorte i a er Bastbelsegninger paa Nerverne; si. Slim. c. Oversidens Epidermis, d. Undersidens Epidermis. e. en Spalteaabning. (Tegn. af Prof. Warming). IL Glatte eller svagt haarede Blade. Der kunde vaere Grund til at vente, at de stserkt haarede Blades Anatomi var meget forskjellig fra de ganske glattes. Nogen meget vaesenlig Forskjel er der dog ikke. Man finder begge Steder den tykke Overhud, der er karakteristisk for T0rhedsplanter, og begge Steder ere Indervaeggene ofte for- slimede. Dog ere Ydervaeggene i de glatte Blades Epidermis gjerne tykkere end i de haaredes, og Kutikularlag findes hos de f0rstn8evnte oftest under Kutikula. Spalteaabninger findes begge Steder kun paa Undersiden, de ligge hos de haarede midertiden over Overfladens Niveau. De glatte Blades Palis- 96 sader danne oftest et enkelt Lag — ligesom de haaredes — , dog forekommer ogsaa delte Palissader {Randia aculeata). Svampvsevet er i nogle Tilfelde {Cordia Sebestena, Citha- rexylum cinereum) uddannet som typiske Stjserneceller; men dette forekommer dog kun spredt og kan ikke betegnes som karakteristisk for de glatte Blade. Her som hist forekommer ofte i Mesofyllet Celler med Krystalstjserner. Styrkevaev mangier ganske hos de haarede, men fore- kommer hos nogle af de glatte, saaledes f. Ex, hos Citha- rexylum cinereum, Coccoloba microstachya og Tecoma leuco- xylon som Belsegninger paa Nerverne, naaende helt ud til Overhuden og saaledes delende Bladet i Felter. Garvesyre forekommer undertiden {Randia acideata , Myginda pallens), men dette fmdes jo ogsaa hos Melochia. Ved Sammenligning af nedenstaaende Figurer med oven- staaende, vil man selv bedst kmme domme om Forskjel og Lighed. Se for0vrigt S. 105. Nedenfor omtales f0rst de Blade, der intet Styrkevsev have, sidst dem, der have det. A. Uden Styrkevsev. Randia acideata L. (Bubiace). Fra St, Thomas, (Se Fig, 35). Busk med ret smaa og tynde, glinsende Blade, ovale med tilspidset Basis (Fig. 28, 4). Dorsiventralt Blad. Epidermis er tyk, isser Oversidens, der alene udgjor over en Femtedel af Bladets Tykkelse, Begge Siders Epidermisceller ere i Fladesnit polygonale, Spalteaabninger fmdes kun paa Undersiden, de have Biceller og ligge i Flugt med Overhuden eller ere lidt hsevede over denne, Palissaderne ere delte i 3 — 4 Celler, de ere meget smalle (tynde) og indeholde ingen Stivelsekorn, men store lys- brydende Oliedraaber. Enkelte udelte Palissader ere fyldte med Garvestof, Imellem Svampvaevcellerne kan fmdes store, runde Celler med Garvestof {gs, Fig, 35, a), og saadanne danne ofte en farvet Linie midt igjennem Bladet (paa langs). Svampvsevet er 97 Fig. 35. Randia aculeata. a. Tvaeisnit; gs. Garvestoflioldige Geller. b. Oversidens og d. Under- sidens Epidermis, c. en Spalteaabning. 4— G Cellelag maegtigt. Lange garvestofholdige Geller {^s) ligge langs Nerverne, og forovrigt bliver hele Mesofyllet gronligt med svovlsurt Jernforilte og er derfor antagelig helt gjennem- trukket af Garvestof. Bursera gmnmifera L. (Terebinthine). Fra St. Croix. (Se Fig. 36). Tree med uligefmnede Blade, hvis Smaablade ere glinsende, stilkede og aflangt-asgdannede med hjsertedannet Basis. Dorsiventral Bygning. Over- huden er tyk, isser Oversidens; her ere nogle Geller storre og klarere end de andre, der inde- holde nogle smaa, ubestemmelige Korn. (Lignende Korn fmdes i Palissaderne). Spalteaabninger kun paa Undersiden, lidet eller slet ikke fremragende. Eet Lag Palis- sader, hvori der findes Legemer, der baade vise Fedtreaktion (Over- osmimiisyre) og Garvestofreaktion (Gardiner-Roses Reagens, svovlsurt Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. Fig. 36. Bursera gummifera, ungt Blad. a. Tvaersnit; ner. en Nerve. b. Oversidens og c. Under- sidens Epidermis. 98 Jernforilte). Stivelse er ikke fundet. Et 4 — 5-laget, ret laku- n0st Svampveev, hvori undertiden Krystalstjasrner. TiHcera Icevigata Sw. {Buxus Vahlii Bail).) (Euphorbiace). Fra St. Croix. (Se Fig. 37). Busk med omtrent ovale, tykke og ret kjodfulde Blade, der ere noget opadrettede og i Overenssteraraelse dermed kun i ringe Grad dorsiventrale. Overhuden er paa beggeSider tyk; Gellerne ere h0Je og ligge meget regelmsessig ved Siden af hverandre. Oversidens og Undersidens ere ens, ogsaa paa Fladesnit (se Fig.b, c). Der findes dybt nedssenkede Kirtelhaar (Fig. f). Fig. 37. Tricera Icevigata a. Tvaersnit. b. og c. Oversidens og Undersidens Epidermis, cl. Spalte- aabning. e. ^Aandehule", set indenfra. f. Kirtelhaar. (Fig./! tegnet af Prof. Warming). Spalteaabninger findes kun paa Undersiden, de ligge i Flugt med Overhuden. To Lag Palissadeceller paa hver Side, men Oversidens ere kraftigere udviklede end Undersidens. I Midten findes et Svampvaev, dannet af omtrent fern Lag rundagtige Celler. Ingen Krystalstjasrner. Dette Blad danner en ret enestaaende Type. Planten angives af Eggers at voxe paa Kalkbund. Myginda pollens Sm. V (Gelastrace). Fra St. Croix og St. Thomas. Busk, naermest h0rende til Eggers' „Overgangsforma- tion". Bladene ere kredsrunde med spids Basis, bredt 99 rundtakkede og mere eller mindre dorsiventrale. Epidermis er ikke synderlig tyk, men Ydervaeggene ere forholdsvis msegtige og kutikulariserede. Sete ovenfra ere begge Siders Epidermisceller polygonale. Spalteaabninger fmdes kun paa Undersiden i Flugt med Overfladen. Mesofyllet varierer') noget i Bygning hos de forskjellige imders0gte Spiritusprseparater. Paa Oversiden er der ofte tre Lag Palissadeceller , men undertiden er der kun to Lag og Antydning til et tredje, — paa Undersiden kan der fmdes eet eller to Lag, eller Palissader kimne her ganske mangle. I et Blad, hvis Tykkelse paa den ene Side af Midtnerven kun var to Tredjedele af Tykkelsen paa den anden Side, havde den tynde Side to Lag Palissader paa Oversiden (og Antydning til et tredje), og eet Lag paa Undersiden, medens den tykke Del af Bladet havde tre Lag paa Oversiden og to paa Undersiden. I et Tilfaelde som dette sidste bliver Svampvaevet naturligvis meget indskraenket : det bestod kun af \—i Lag runde Celler. I andre Tilfselde er der 2—3 Lag Palissadeceller paa Oversiden (ret uregelmsessig skudte ind imellem hverandre), og derunder et 4— 5-laget Svampvaev af polygonalt-afrundede Celler, men ingen Palissader paa Undersiden. Paa Nerverne Andes en ikke videre staerk Beleegning af Sklerenkym. I Mesofyllet ses Krystalstjaerner og en Del store Oliedraaber. Garvestof er meget udbredt i Bladet; det udfylder nogle Palis- sader belt, andre delvis (den 0vre Del), — af after andre (i 0verste Lag) afgrsenses den ydre Del ved en Veeg, hvilken ydre Del da ei" fyldt med Garvestof, medens den indre Del mangier det. Undertiden finder det omvendte Forhold Sted. Det kan i nogle Blade gaa saa vidt, at der nsesten dannes en garvestofholdig Hypoderm under Oversidens Epidermis, ') Dette hidr0rer maaske delvis fra, at Myginda- Arievne ere daarligt begi'fensede, saa at de unders0gte Blade maaske tilhore forskjellige Arter, — men de kunne ikke sikkert bestemmes. 7* 100 ja tilmed kunne mange af Palissaderne og en Del af Svamp- vsevcellerne V8ere garvestofholdige. B. Med Styrkevoev. Citharexylum cinere^mi L. (Verbenace). Fra St. Thomas. (Se Fig. 38). Busk med leederagtige, glinsende, stive, omtrent aflange Blade (Fig. 28, 8), der ere ru at fole paa. Bladet er dorsiventralt. Epidermis er tyk, isaer Over- sidens, og Ydervseggene ere isser tykke. Vseggene ere, sete paa Fladesnit, stserkt bugtede. — Der er to Slags Haar, som begge fmdes baade paa Over- og Undersiden: 1) korte. Fig. 38. Citharexylum cinereuni. a. Tvfersnit (svagt forstorrel); man ser Palissaderne og Nerverne med deres Bastbelaegninger. b. Tvaersnit, stserkei'e forst0iTet. c. Oveisidens og d. Undersidens Epidermis. B.h. Borstehaar. K.h. Kirtelhaar. e. et Kirtelhaar. f. en Spalteaabning. stive, tykvseggede, eenrummede Haar (Fig. b) ; det er dem, der gj0re Bladet ru at fele paa, og 2) skjoldformede Kirtelhaar, der forudeh Stilkcellen kun bestaa af een Etage Geller (Fig. c, d, e). Spalteaabninger paa Undersiden, i Flugt med Overhuden. Der er eet Lag Palissadeceller, og i Svampveevet omtrent fire Lag Stjserneceller. Paa begge Sider af Nerverne fmdes en tyk Belsegning af Styrkevsev, der naaer belt eller naesten helt ud til Overhuden. 101 Tecoma leiicoxylon Mart. (Bignoniace). Fra St. Croix. Trae med trefmgrede, Isederagtige, stive, glinsende Blade (Fig. 28, 1). Den slutter sig i de anatomiske Karakterer ret riser til foregaaende : har den samme Overhud, Kirtelhaar af omtrent samme Bygning (men ingen B0rstehaar), et Lag Palissader, undertiden delte, men et lidt mere lakunost Svampvsev af mere afrundede, men dog bugtede Geller. Paa Nerverne ses Bastbelaegninger , men af en noget slankere Form. De naa ud til Overhuden. Coccoloha microstacluja W. (Polygonace). Fra St. Croix. Busk med ret tynde, laederagtige, glinsende Blade, som ere dorsiventrale, om end ikke i nogen hoj Grad. Epidermis er tyk, navnlig Oversidens, og her ere mange Indervgegge forslimede. Cellerummene indeholde Garvestof der for0vrig er udbredt i hele Bladet. — Smaa, nedsaenkede Kirtelhaar paa begge Sider; Spalteaabninger kun paa Under- siden, i Overfladens Niveau. To Lag Palissader paa hver Side, Oversidens mest ud- viklede. Svampvgevet kun tolaget. Paa Nerverne tykke Bast- belsegninger, der naa ud til Overhuden. Elceodendron mjlocarjmm'D^j. (Celastrace). Fra „Orkan0en". (Se Fig. 39). Dette lave Trai h0rer isser hjemme paa Khppekyster, men da det f. Ex. paa „Orkan0en" ogsaa fandtes inde i Landet, tages det med her, saa meget mere som det er ret afvigende fra de her tidligere behandlede. Bladene ere omtrent aegdannede, tykke, stive og glinsende (bruskagtige). Deres Farve er blegt gr0n, hvilket hidrorer fra den tykke, trelagede Epidermis, som fmdes paa Oversiden. Denne Epidermis er ganske ejendommelig. Kutikularlaget er meget tykt (se Fig. 6, hvor den line Linie over de yderste 102 Celler angiver dets Grsense). Cellevaeggene i de tre Lag ere kollenkymatisk fortykkede; et Intercellulai'lag kan tydelig skjelnes, Lumen tiltager indadtil. I det yderste Gellelag findes ofte Krystaller af oxalsur Kalk, indlejrede i en Cellulosemasse (Fig. c, cl, e). Imellem alle Gellerne findes talrige Porer. — Undersidens Hud er som Oversidens, men oftest er der kun to Lag Celler (Fig, er skulle da Forskjellighederne frem- haeves: 1. Epidermiscellernes Ydervaegge ere tykkere og have Kiiti- kularlag hos de glatte, tyndere og ikke eller svagt kuti- kulariserede hos de haarede. Vsegge som dem hos f. Ex. Citharexylum forekomme vist aldrig hos de haarede, raedens derimod Corchorus og Lantana have lige saa tykke Ydervnegge som Bursera. — Castela, der har kuti- kulariserede Veegge, tages her ikke i Betraglning, da den er ret afvigende. . 2. higen af de undersogte haarede Blade har Styrkeva3V, ligesom forvedede Dele i det hele mangle, bortset fra Karstraengenes Veddele. Styrkevaev er derimod alminde- ligt hos de glatte Blade, men slet ikke uadskillelig knyttet til dem. 3. Kirtelhaarene ere af en anden Form hos de haarede end hos de glatte. — Solanum, Lantana, Corchorus, Melochia og desuden Cordia ctjlindrostachya have alle Kirtelhaar, der ere frit fremragende mellem Stjaerne- eller B0rstehaarene, medens Tricera, Citharexyluni, Coccoloba og Clerodendron aculeatiim alle have nedssenkede Kirtel- haar, og med Undtagelse af Tricera ere disse af en lignende Type som den, der er afbildet for Cithare- xylum's Vedkommende. — Fra denne Kegel har jeg ingen Undtagelser set. Den almindelige Forekomst af Kirtelhaar med den samme eller en lignende Bygning som den, der fmdes hos forskjellige af Haberlandt's ') „Hydathodei" — er her ret ejendommelig. Thi mider de t0rre Forhold, som de vest- •^) Das tropische [iaubblatt. II: IJber wassersecevnirende und -absor- birende Organe (Sitzber. d. kais. Akad. Wiss. Wien. Bd. CI. 1892). 106 indiske Xerofyter ere udsatte for, skiilde man ikke tro, at der var Raad til at 0dsle med Vandet og udskille dette i Draabeform. At Kirtelhaarene ere vandabsorberende Or- ganer, er rimeligere, navnlig maa Vanddraaber let kunne blive hsengende mellem de store Stjaerne- eller Borstehaar, og saa er det jo muligt, at det opsuges gjennem de frit frem- staaende, tyndveeggede Kirtelhaar. Men for dette foreligger der hos de her omtalte Planter intet Bevis. Paa Grund af visse mserkelige Forhold, men udenfor den 0vrige Sammenhaeng, hidsaettes Anatomien af folgende to Arters Blade. Evolvidns nummularius L. (Gonvolvulace). Fra St. Croix. (Se Fig. 42). En lille krybende Plante med kredsrunde, haarede Blade; den fmdes i Krat os: Skov. Fig. 42. Evolvulus nummularius. a. Tvaersnit; lak. Lakune. b. Overhud med Haar. c. Fladesnit af Mesofyllet ; en Lakune ses. d. og e. af lignende Snit; i d er ne en Nerve, s.m. st0iknet Mfelkesaft i et Majlkekar, der stoder op til Nerven. Overhuden er ikke saerlig tyk; dens Geller have paa Fladesnit noget bolgede Vfegge. Den baerer paa begge Sider to Slags Haar: lange Borstehaar med Kutikularvorter , og 107 smaa koUeforaiede Haar, der gj0re Indtryk af at vsere Ud- spilinger af Kutikula ovenover visse smaa Geller i Overhuden (Fig. J). Spalteaabningerne ligge paa begge Sider, have Bi- celler og ligge i Fliigt nied Overhudens Yderside (Fig. e, 0verst). Et (~to) Lag Palissader og et Svampvoev, dannet af 3 — 4 Lag afrundede Geller. Det mrerkeligste ved dette Blad er imidlertid, at der i Mesofyllet findes store, tyndvseggede Rum af forskjellig, uregel- msessig Form (Fig. 42 a paa Tvgersnit, c,d,e (nederst) paa Fladesnit). Fig. e viser, at de kunne vsere ineget lange, vqv- agtige, forgrenede, og at to kunne stede op til hinanden. Ogsaa paa Tvaersnit ser man ikke sjselden. at de ere vide Ror, der lobe ud og ind i Mesofyllet. (Dette kan ikke ses paa Fig. a). Fig. f? (Fladesnit) viser et, der stoder op til en Nerve; indeni den ses et Indhold af en homogen, noget lysbrydende Masse (mork paa Fig. d) med forskjellige Huller i. Dette Indhold er vistnok storknet Mselkesaft, og HuUerne maa kunne vaere fremkomne ved Storkningen. Gzapek's ') Fig. 3 og 4 (Tavle II) giver et noget lignende Billede af Sekretbeholdere hos Cahjsteyia septum og Convol- vidus tricolor som vor Fig. 14 af Evolvulus. dog er at mserke, at i sidste Tilfaelde mangle de saakaldte „Nebenzellen", o: Geller af Mesofyllet, der saeriig slutte sig til Beholderen. Saadanne findes i Gzapek's naevnte Figurer. Loranthiis emarginatus Sw. fra St. Groix. (Se Fig. 43). Denne i Vestindien almindelige epifytiske Parasit er anatomisk unders0gt af Hr. cand. mag. F. Kelp in Ravn, der velvillig har overladt mig sine Tegninger og Optegnelser. Bladene ere kortstilkede, kredsrunde, mere eller mindre udrandede, ret tykke, glatte og helrandede. De ere skraat opadrettede og desuden noget sammenlagte med Hovedribben som Axe. ') Gzapek: Zur Kenntniss des Milchsaftsystems der Convolvulaceen. (Sitzber. d. kais. Akad. Wiss. in Wien. Bd. GUI. 1894). 108 Isolateral Bygning. Epidermis er eenlaget, ens paa begge Sider, Gellerne ere paa Fladesnit polygonale. Ydervseggene ere noget, men ikke sserlig stserkt fortykkede. Tykt Kuti- kularlag under Kutikula. Epidermiscellerne indeholde Gr0n- korn med Stivelse. Der er lige mange Spalteaabninger paa Over- og Under- siden, de ligge i Flugt med Overhudens Yderside. Mesofyllet bestaar af omtrent 8 Lag Geller, af hvilke de yderste ere mindst. Smaa Intercellularer. Gellerne have tyndere, porelignende Steder, enkelte af dem indeholde Kry- staller. a b tmch 'Eryst. \0 Fig. 43. Loranthus emarginatus . a. Tvaersnit; track. Vandtrakeider (^Speichertracheiden"). Kryst. ^Krystalkamre". b. en Gruppe saadanne. c. en Nerveende med Trakeider. (Tegn. af F. Kolpin Ravn). Isser langs Straengene, umiddelbart op til dem eller deres Ender, samt hist og her i de indre Dele af Mesofyllet (ikke i de to yderste Gellelag) ses rundagtige eller langstrakte (cylindriske) Grupper af Geller, der hver bestaar af en Vaeg, som taet omslutter en prismatisk Krystal. Hver af Grupperne har Sterrelse som en af de omgivende Parenkymceller, og i hver Gruppe fmdes 10—15 krystalforende Geller. Krystallerne bestaa af oxalsur Kalk (oploses i Saltsyre uden Brusen). Vseggene ere forvedede, utydelig lagdelte med tydelig Midt- lamel. 109 Til Nerveenderne slutte sig store, fra isodiametriske til cylindriske Geller med tykke, forvedede Vsegge og Ringporer, men uden Indhold. De kimne klumpe sig sammeu i flere Lag ovenpaa iiverandre, eller de kunne danne mere eller mindre fuldsteendige Skeder om Nerverne, afbrudte af Paren- kymceller eller „Krystalkamre". Til disse sidste kan der findes Overgangsformer. Disse „Speichertracheiden" ere efter Form og Stilling omdannede Parenkymceller og have intet med Initialstrsengene at gjore. Et Exemplar fra „Orkan0en'', som jeg har anatomeret, viste ingen vgesenlige Afvigelser fra det ovenfor angivne. 110 Floristisk Tillseg. I Tilslutning til foranstaaende Afhandling tilfeje vi her en Liste over de nye Fund af Fanerogamer, hvormed 0ernes Flora er bleven beriget siden Eggers' Fortegnelse i „St. Croix's Flora" og i „The Flora of St. Croix and the Virgin Islands". Salicornia ambigua Mich., i 1892 fundet af H. Lassen ved Krauses Lagune paa St. Croix, hvor den efter hvad vi have set dsekker betydelige Arealer. Solatium hirtum W. St. Thomas og St. Jan (0. P.). Clerodendron longicolle F. W. Mey. St. Croix, forvildet (Gartner 0. Hansen, Grange). Diodia radicans Ch. et Schl. I Strandsand; Water Island (F. B.). Sida glomerata Cav. 0st for St. Thomas Havn (0. P.). Fectis Swartziana Less. Water Island ved St. Thomas (F. B.). Endvidere har Dr. phil. E. Rostrup godhedsfuldt be- stemten Del af Professor Warming, Baron Eggers, Cand. Lassen og os hjembragte Svampe, over hvilke her meddeles en Fortegnelse^). ') Cfr. Ellis and Kelsey: New West-Indian Fungi (Bull, of the Torrey bot.Club. Bd.24. 1897). Ill Ustilaginaceae. Schroeteria Cissi (DC.) de Toni. Vestindien (H. Lassen). Fair Plain, St. Croix (F. B). — I Blomsterstilke af Cissus. Foraar- sager Hexekoste. Uredinaceae. Uroniijces Sidae Thiim. St. Croix (0. P.). — Asclepiadis Cooke. Paa Blade af Ibatia muricata. St. Jan (0. P.). Hymenomycetes. Stereum versicolor (Sw.) Fr. St. Jan (0. P.). Peniophora sp. nov. Paa Bark. Ltl. Princess. St. Croix (F. B.). Polyporiis sanguineus (L.) Fr. St. Thomas (F. B.). — lucidus (Leys.) Fr. St. Thomas (0. P.). Vestindien (F. B.). — conglohatus Berk. St. Jan 1888 (Eggers). — pinsitus Fr. St. Thomas (0. P.). — hirtellus Fr. St. Thomas (Warming 1892). — hirsutus Fr. St. Croix 189G. — velutimis Fr. St. Thomas . (0. P.). — resinosus (Schrad.) Fr. St. Croix (0. P.). — ohlectans Berk. St. Thomas (0. P.). Polyporus incrustatus Fr. St. Thomas (0. P.). — fornicatus Fr. St. Thomas (Warming). — fomentarius (L.) Fr. Peters Rest (St. Croix) (0. P.). Trametes elegans (Spr.) Fr. St. Croix (0. P.). Lenzites striata (Sw.) Fr. Findested ikke angivet. Samlet 1896. Schizophylluin commune Fr. St. Thomas (F. B.). — multifidum (Batsch). St. Thomas (0. P.). Gasteromycetes. Cgathus vernicosus (Bull.). St. Croix 1870 (Eggers). — amhiguus Tak. St. Croix (F. B.). Ascomycetes. Erijsiphe communis Fr. Paa Blade af Sida sp. Ltl, Princess (St. Croix) (0. P.). Hypoxylon coccineum Bull. St. Jan (0. P.). 112 Daldinia concentrica (Bolt.) de Not. St. Jan (0. P.). Lisea australis Speg. St. Croix (0. P.)- Hypocrea rufa (Pers.). Fr. St. Croix (0. P.). Dichomera Sauhinetii (Mont.) Cooke. En afbarket Gren. Coniothyriuni Palmarum Cda. Bladskeder af Thrinax. St. Thomas 92 (F. B.). — melasporum (Berk.) Sacc. Paa dode Sukkerrar i Maengde. Christianssted (H. Lassen). Lichenes. SHcta Weigelii (Ash.) Wainio. St. Croix 92 (F. B.). St. Thomas (F. B.). Graphis scripta L. St. Croix 92 (F. B.). Lecidea huelliana Miill. St. Croix (F. B. og 0. P.). Pertusaria Wulfenii (DC.) Fr. St. Croix (F. B.). Parmelia perlata (L.) Ach. St. Thomas. St. Jan (0. P.). — coralloides (Mey. et Plot.). St. Croix (0. P.). Physcia integrata Nyl. St. Jan (0. P.). Rinodina sp. Paa Bark. Sporer torummede, blegbrune. St. Croix (O.P.). Verrucaria sp. Paa Bark. Sporer ellipsoidiske, enrummede, svagt farvede. St. Croix (0. P.). Arthonia radiata (Pers.). St. Croix (0. P.). Schizoxylon sp. St. Thomas (F. B.). Endelig har Bergesen hjembragt en betydelig Samling Ferskvands- og navnlig Havalger, der dog endnu ere ube- arbejdede. 113 Til Slutning henlede vi Opmserksomheden paa, at 6 Uger kun er en nieget kort Tid overfor den tropiske Naturs Rigdom, selv paa vore smaa og forholdsvis fattige 0er, og at foranstaaende Af handling, derfor blot maa opfattes som at lille Bidrag til Kundskaben oni disse 0ers Vegetation; man maa haabe, at der snart maa blive givet Botanikere Lejlighed til alter at gseste 0erne; thi der vil stadig vsere nok at udrette. Naar vi dog trods den korte Tid fik noget ud af vort Ophold, saa skyldes dette maaske dels, at Borge- sen i 1892 havde opholdt sig derovre el Par Maaneder og saalcdes strax var lokaliseret, dels at vi gjorde os Umage for at sprede vor Opmserksomhed saa lidt som mulig for grundigere at kanne studere nogle faa Lokaliteter. Denne Afhandling er udgivet sferskilt ined Understottelse af Garls- bergfondet. Uen aftrykkes her i Botanisk Tidsskrift med velvillig Til- ladelse af Carlsbergfondets Direktion og af Forfatterne. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 114 I n d li 1 d. Side Forord 1. I. Halofytvegetationen 3. Havgrgesvegetationen 3. Sandstrandsvegetationen 4. Pescaprje-Samlaget 5. Goccoloba-Manchinil-Samlaget 11. Klippekystvegetationen 27. Mangrovevegetationen 27. Saltholdige Lersletter 56. II. Krat- og Skovvegetationen 58. Vegetationsbeskrivelse 58. Orkanoen 58. St. Thomas 69. St. Jan 72. St. Croix 76. Nogle xerofile Blades Anatomi 89. I. Stajrkt haarede Blade 90. II. Glatte eller svagt haarede Blade 95. III. Leguminosernes finnede Blade 102. Floristisk Tillaeg: ^'ogle for 0erne ny Fanerogamer 111. Liste over Svampe og Lichener 112. Slutning 113. 115 Oversigt over de siden 1894 i Danmark indslaebte Planter. Af otto Moller. I. 1 1894 omtalte Cand. mag, G. Ostenfeld her i Tids- skriftet^) en Del ny-indslgebte Planter; som en Fortssettelse af denne Afhandling fremkomraer efterfolgende Fortegnelse over de siden den Tid fundne Arter, Man kunde muligvis gj0re den Indvendlng, at saadanne tilfeldige Gaester, der jo som oftest forsvinde igjen efter kort Tids Forl0b , ikke have Krav paa nogen sserlig Interesse ; men man maa dog mdromme, dels at man i Forvejen ikke veed, om en eller anden af dem muligvis vil finde Borgerret i vor Flora, dels at mangen Florist, der trseffer dem paa sin Vej, ikke har Adgang til den spredte Literatur, som maa gjennemses for at kmme bestemme dem. Jeg mener derfor, at Berettigelsen til den forholdsvis udf0rlige Behandling ligger i to Ting, nemlig: i Konstateringen af Indvandringens Tids- punkt og i den Lettelse, der bydes vore Florist- Amatorer med Hensyn til Bestemmelsen. Der er medtaget en Del Arter, som ere naevnte andet- steds, nemlig i 2 Afhandlinger af Prof. J oh. Lange, da der i disse Afhandlinger ikke har vseret nogen Beskrivelse af dem. Foruden de hos Prof. Lange naevnte Arter, af hvilke jeg ikke har medtaget saadanne Arter, der tydelig viste deres ^) Nogle ny-indslaebte Planter, af G. Ostenfeld Hansen. B. T. Bind 19 pag. 295. 8* 116 Udspring fra Haver, har jeg saa viclt mulig samlet sammen alle de i de sidste 3 Aar iagttagne Arter; desuden har jeg for de hos Ostenfeld 1. c. neevnte Arters Vedkommende an- givet, om de ere forsvundne'eller ej, og tilfejet nye Lokali- teter, hvor saadanne ere fundne. Der er i Tyskland i de senere Aar fremkommet en Del Afhandlinger angaaende de der indslsebte Planter. For om muligt i Fremtiden at se, hvor kosmopolitisk de indslaebte Planter optraede, har jeg, hvor jeg har set Angivelse om de Arter, der ere fundne her i Landet, tilf0jet det. Jeg har dertil benyttet folgende Afhandlinger, hvoraf den forste findes i „Abhandlungen herausgegeben von d. naturwissenschaftlichen Verein zu Bremen"; de ovrige, nndtagen den sidste, fmdes i „Verhandlungen des botanischen Vereins der Provinz Bran- denburg". G. Bitter: Beitrage zur Adventivflora Bremens, 1896. P. Ascherson: Adventivpflanzen der Oelfabrik in Mannheim, 1889. W. Behrendsen: Ein Vorkommen von Adventivpflanzen zu Riidersdorf bei Berlin, 1889, og: Zur Kenntniss der Berliner Adventivflora, 1896. E. Biinger: Die Adventiv-Flora auf dem Bau-Terrain am Stadt- bahnhof Bellevue in Berlin, 1885. Richard Biittner: Flora advena Marchica, 1884. E. Jacobasch: Funde eingewanderter und seltener Pflanzen bei Berlin, 1889. R. und 0. Schulz: Adventivpflanzen aus der Berliner Flora, 1896. P. Taubert: Eine Kolonie siidost-europaischer Pflanzen bei Kope- nick unweit Berlin, 1886. P. Pi*ahl: Kritische Flora der Provinz Schleswig-Holstein. 1890. Jeg bringer min bedste Tak til D'Hrr. Gand. pharm. 0. Gelert, Gand. pharm. Jac. Hartz, Gand. mag. G. Osten- feld og til de ovrige, som have ydet mig Bidrag hertil. Hr. Inspektor Kiaerskou takker jeg tillige for Benyttelsen af en Del Planter i Botanisk Museums Herbarier. 117 Der er i det efterf0lgende benyttet felgende Forkortelser : 0. G. = Cand. pharm. 0. Gelert. J. H. = Cand. pharm. Jac. Hartz. J. L. = Professor Jul. Lassen. H. M. = Seminarielaerer H. Mortensen. C. 0. = Cand. mag. C. Ostenfeld. 0. M. = Forfatteren. B. T. = Botanisk Tidsskrift. Lge. R. og T. = Lange: Rettelser og Tilfejelser til Haandbog i den danske Flora. 1897. Aarhus = Wallensteins Skanse ved Aarhus. F. =.Fyen. Jyll. = Jylland. Sj. = Sj^lland. ME. = Mellem-Eiiropa. NAm. = Nord-Amerika. SE. = Syd-Europa. SAm. = Syd-Amerika. Br. = Bremen. Brl. = Berlin. Brdbg. = Brandenburg (Provinsen). H. = Hamborg. Maalene ere Metermaal. Kjohenhavn i Marts ISOS. Eragrostis Host. Slasgten ligner meget Po«-Sla3gten ; Smaa- axene indeholde som Kegel Here Blomster (6—25), og Forbladet er tokolet, belt. E. pilosa P. B. Topgrenene haarfine , bolgede , lidt ru , de nederste halvkredsformet samlede, 4 — 5 sammen. Smaaaxene linieformede, 4 — 12-blomstrede. Deekbladet temmelig spidst , ru paa Kalen med 2 svage Sidenerver. Bladene smalle med 5 frem- springende Nerver paa Undersiden. Skedehinden oplost i en Haar- krans. O. 0.10 — 0,30. SE., Asien og tropiske Egne. Jyll. Aar- hus 1895 (0. M.). [Brl.]. Bromiis (latuliis M. & K. Nedre Bladskeder haarede , Toppen oftest rigblomstret med lange hsengende Grene; Smaaaxene 1 — 2 Ctm., lancetformede med 8 — 12 Blomster; Daekbladene med violet Anstrog. Stakken ved Modenheden drejet og stumpvinklet ud- staaende. Forskjellig fra B. squarrosus L. ved de lange Top- grene, de mindre Smaaax og ferre Blomster i hvert; sidstn^evnte bar nemlig oftest over 10 (indtil 20) Blomster i hvert af de 2 — 3 Ctm. lange Smaaax. O- 0,20—0,60. SE. Sj.: Jagtvejen 1895 (J. L.); Fribavnsterrainet 1897 (J. H. & C. 0.); „Kl0vermarken" 1897 (0. M.); Jyll. Oliemolle v. Aalborg 1895 (C. 0.); «ornh. 118 Aaremyre i Maengde (Neuman 1894j. (Se Lge. R. og T. pag. 8). [Br. 1879; Brl; Altona ; Kiel]. Bromns squarrosus L. Jyll. Oliemolle i Aalborg 1895 (C. 0.); Sj. Frihavnsterrainet 1896 (J. H.); 0sterbros Glacis 1896 (Frk. Thorsen). [Br. 1876; Brdbg.; Brl.; H.; Kiel]. Bromiis iinioloides (Willd.) H. B. K. Blaagraa. Bladene og Skederne ru eller haarede. Skedehinden haaret. Toppen nikkende eller ppret, med 2 — 3-grenede eller ugrenede, ulige lange Grene i Kransene. Smaaaxene ere ru, 2 — 10-blomstrede. Deekbladet 7 — 15- nervet, S-klavet med en kort Stak. Q. 0,30 — 1,00. N.Am, og S. Am. var. Schraderi (Kunth). Gren med bredere Blade. Toppen nikkende udbredt. Smaaaxene i Reglen 6-blomstrede. Sydl. N. Am. Sj. Strandmarker ud for Gharlottenlund 1882 (0. G.); Jagt- vejen 1897 (0. M.); mellem Gefionsgade og Strandboulevarden 1896 (Frk. Thorsen). Jyll. Oliemolle i Aalborg 1895 (CO.); [Brdbg. 1864]; — var. Jagtvejen 1897 (0. M.). Panicum capiUare L. Findes stadig paa nKlevermarken", men sparsommere; Sj. Ruderatplads v. Vestervold 1895 (Boysen); Jagtvejen 1895—97 (G. 0. & 0. M.); Strandboulevarden 1897 (Frk. Thorsen). [Br. 1868; Brdbg.; H.]. PhaLiris |». damascena L. Blomsterne omgivne af dobbelt fjersnitdelte Svobblade. Stovknapperne ikke braadspidsede. Bselgkapslerne sammenvoxede til Spidsen, kuglerunde. Blomsterne blegblaa. ©. 0,25—0,30. S. E. Sj. Gilleleje 1897 (0. G.). [Brdbg.; H.]. Glaueiuin corniciilaTuiii Curt. Staengel og Blade haarede. De nedre Blade stilkede, de 0vre siddende, med omfattende Basis, fjerdelte. Kapslen skulpeformet , taet beklaedt med stive, borste- formede Haar, c. 3 — 5 Ctm. lang. Bgegeret bekl^edt med lange, udstaaende Haar, omtrent af Lsengde med Kronbladene, der ere brunrode med sert Negl. ©. 0,10—0,50. S E. og ME. „Kl0ver- marken" 1897 (0. M.). [Brl. 1887; H.]. Brasska adpressa (Monch) Boiss. Forsv. v. Odense og v. Bastrup. Brassica elougata Ehrh. Bladene paa Undersiden sagrenne, langagtig sgdannede eller langagtige, afsmalnede i Bladstilken, fjerdelte, uregelmtessig stumpt tandede; de overste langagtig linie- dannede, helrandede; Blomsterstanden forlasnget, bladlas; Bsegeret opret udstaaende. Froene sammentrykte. Blomsterne gule. var. armoractoides (Gzern.) Aschs. , livortil alt det fundne Materiale borer, adskiller sig ved; at Rodbladene ere grovt og uregelmsessig savtakkede, ikke fjerdelte. Skulperne ere hengere og stffirkt snoede, og Froene ere runde. O eller 'l^. 0,60 — 1,00. Ucrania. ^Klovermarken" 1894 (G. 0.); bolder sig stadig i stor Mffingde; Sj. Frihavnsterrainet og Lersoen 1897 (0. M.); Jj'il. Hor- sens 1897 (Wiinstedt). [Mimchen; Brl.]. Anm. Er noteret i G. Ostenfelds Afhandling 1894 som Nr. 29. Chorispora tenella (R. Br.) Poll. Forsv. paa Amager. [Br. ; Brl.]. Eriica sativa Lam. 5rass«c« -Gruppen. Skulperne lancet- formede, med en stor, ydre, gold; dolkformet Del. Arret tolappet. Froene i 2 Raekker i hvert Rum, kuglerunde. De nedre Blade lyredannet-snitdelte, stilkede; de ovre siddende, savtakkede. Staenglen med spredle Stjaernehaar. Baegeret temmelig tset baaret. Blomster- stilken halvt saa lang som Blomsten. Kronbladene bleggule med violette Aarer. ©. 0,20—0,60. Middelhavslandene. I''. Kjfers- m gaard pr. Odense i Maengde i Lucernemarker 189G (Ahlefeldt- Laurvigen); Jjll. Aarhus 1895 (0. M.); Sj. Frihavnsterrainet 1897 (0. M.). [Br. og Brl. 1893; H.]. Erysimum orientale (L.) R. Br. Holder sig sparsorat paa Amager 1897 (J. H.); Rudkjobing Teglvaerk paa Langeland 1892 (Knud Jespersen) ; Odense 1 893 (Th. Schietz). [Br. ; Brl. ; Liibeck : H.]. Enjsimum repandum L. Findes stadig , men sparsomt paa Amager 1897 (CO.). [Br.; Brl.; Altona; H.]. Eiiclidiuin syriacuin (L.) Fv. Br. (Cruclferce). Skulperne ere kort stivhaarede , kugle- eller iegdannede , tilspidsede i den kegle- formet krummede Griffel , torummede , oprette . med kort Stilk. Rummene ere enfroede. De nederste Blade omvendt aegdannede, afsmalnede i en kort Stilk; de 0verste lancetdannede , alle noget tandede og, ligesom den udspaerret grenede Stsengel, spredt liaarede. Blomsterne hvide. Q. 0,05—0,10. 0stl. SE. Jyll. Olieraolle v. Aalborg 1895 (F. Kolpin Ravn). [Brl. 1864; H.]. Lepidium perfoliatwn L. Stadig i stor Mtengde paa Amager. [Br. 187G; H.]. Lepidium virginicum L. Holder sig i rigelig Msengde paa Amager ; Sj. Frihavnsterrainet , ode Pladser ved Gefionsgade og Ruderatplads i Lersoen 1897 (0. G., H. M. &: 0. M.); Jagtvejen 1897 (0. M.). [Brdbg. 1879; H.; Liibeck]. Rapistnim Linii:eaniiin Boiss. og Rent. Skjelnes fra de to tid- ligere naevnte Arter (Nr. 13 og 14 i B. T. XX pag. 209) ved, at Skulpens nedre Led er meget kort og smalt, og det ovre er kugle- dannet, lille, med kort, blivende Griffel. Planten naesten glat. G- 0,50—1,20. SE. Sj. V. Jagtvejen udenfor Kjobenhavn (H. M. 1892). (Se B. T. XX pag. 276)?, ExpL ikke opbevaret. Rapistnim perenm (L.) All. Holder sig stadig i flere Exp]. V. „Faste Batteri" ; Sj. Ruderatpladser mell. Tivoli og Rysensten (Rostrup 1866). (Se B. T. Bind XX pag. 276). [Br.; H.]. R. rugosum All. Forsv. paa Jagtvejen; Fandtes i 1882 paa en Byggeplads ved Ladegaardsaaen ved Kjobenhavn (0. G.j. [Br.; Brl. 1882; Brdbg. 1856]. Siuapis dissecta Lag. Ligner meget -S*. alba L. Bladene ere snitdelte med talrigere, mere delte Afsnit. Stasnglerne talrige. Friigtstilkene bueformet opstigende. Blomsterne forholdsvis smaa. Skulperne trenervede, korte; den ovre golde Del indsnsevret fra sin Basis (hos S. alba kun mod Spidsen). ©. 0,20—0,50. Kor- sika og Spanien. Sj. Ret talrig paa Frihavnsterrainet 1896 (Ove 122 Paulsen) ; Ruderatplads i Lerssen v. Lyngbyvejen v. Kjobenhavn mellem Her 1897 (0. G. & H. M.); ^Klovermarken" og Sundby- vester paa Amager 1897 (C. 0.). [Bii.; Innsbruck 1886; Thii- ringen 1891]. S. Coliiinnie Jacq. Minder ligesom folgende om S. Loeselii. Hele Planten er haaret. Bladafsnittene ved Grunden med oprette 0rer. B^geret opret, lukket. Skulperne opret udstaaende, mange (c. 10) Gauge l^engere end Stilkene. Q. 0,30 — 1,25. SE. og Orienten. Amager: Sundbyvester 1895 (C. 0. & 0. M.), 1897 (J. H.); Sj. Ruderatplads v. Fabriken 0resund 1897 (0. G.). [Br.; Brl.; Kiel; H.]. Anni. S. Irio L. , der i mange Aar ikke bar vteret fundet her i Landet, fandt jeg i flere Exemplarer i 1895 v. Aarhus. Sisj'uibi'ium rolgense M. B. Minder meget om S. Loeselii L., men hele Planten er glat eller nsesten glat. Bladene ere triangel- dannede, dybt fligede v, Grunden, med triangel- eller lancetdannet Endeafsnit. Skulperne ere linieformede, trinde, opret udstaaende. O eller 0. 0,30—0,90. Sydl. Pvusland. Kalkbrsenderihavnen 1893 (G. Raunkifer). [Brl. 1889; Hamburg; Uetersen i Holsten; Riga 1894]. Auni. Den na;rstaaende S. austriacum Jacq. (ME.) afviger blandt andet fra denne Art ved, at Frugtstilkene ere lidt snoede, saa at Skulperne krydse Hovedstfenglen i alle Retninger. Hibiscus Trionuin L. (Malvacece). Kapslen tegformet, 5-delt og 5-klappet. Rumraene delte ved en Midtskillevaeg, 1 — flerfreede. Yderbffigeret 6 — 12-delt med liniedannede Afsnit. Stfenglen grenet, ru ligesom Blomsterstilke og Bfeger. Blomsterstilkene af Lfengde med de .3 — 5-delte eller lappede Blade, bvis midterste Afsnit er over dobbelt saa langt som Sideafsnittene. Bfegeret hindeagtigt med 20 sortebrune, haarede Nerver, mod Frugtmodningen oppustet. 12 spidse, liniedannede, randhaarede Yderbtegerblade. Kronbladene gule med sortebrun Negl, dobbelt saa lange som B^egeret. Blomsten visner burtig („Tretimersblomsten''). O- 0,10—0.30. Orienten. Sj. Udyrket Plads v. Gefionsgade v. Kjobenhavn 1897 (0. G.). [Mannheim; Mimchen; Br.; H.]. Malra Alcea L. f. Morenii Poll. De nederste Blade hja^rte- dannede, kredsrunde, dybt femlappede; Lapperne afrundede, den midterste fortil spidstandet; de overste Blade trelappede. Forovrigt som Hovedarten. 7^. ME. Sj. Jagtvejen 1895 (C. 0.1. Potentilla intermedia L. Sta^ngelen opret, allerede nedenfor Midten grenet, oventil mangeblomstret. Bladene 5-tallige; Smaa- 123 bladene paa begge Sider gronne og haarede, grovt savlakkede, paa de nederste Blade omvendt asgdannede, paa de 0versle lang- agtige, afsmalnede mod Grunden. Blomslerne temmelig smaa, gule; Frugtstilken opret. 7^. 0,30—0,60. SE. og Rusland. Jyll. Randers 1888 (CO.); Dybdal v. Aalborg 1891 (J. H.); Aarhus (C. Gronlund 1888). Sj. Ruderatplads paa 0sterbro (Job. Lind- hard). (Br. 1884; Brl. 1874; Konigsberg 1893; Tilsit 1870]. var. IleidenreicliU Ziinm. Rigeligere behaaret; Sinaabladene paa Undersiden noget filtede, graalig gronne; Midtsmaabladel dybt tredelt. Sj. Ruderatplads paa 0sterbro 1894 (Job. Lindbard) ; 0stro Glacis 1881 (0. G.) ; paa et Gjserde mellem Montebello og Klostermosegaard ved Helsingor^) 1895 (0. M.); Ruderatplads nord for Kronborg 1897 (0. M.). Amager. ^Klevermarken" 1886 (H. M.), 1895 (J. H.); Jvli. Dybdal v. Aalborg 1891 (J. H.). [Brl.]. Poterium muricatum Spacb. Fven: Bederslev Dalskov 1896 (Skovfoged Petersen) ; Klovermark v. Bederslev 1 895 (Lrerer Watson); Otterup i Lucernemark 1895 (0. M.). Coronilla L. (Pcqnlionocea^. Bfelgen linieformet, cylindrisk, lige eller na^sten lige, mangeleddet, 2 — 4— 6-kantet. Borvaldsdalur i N. Island. 172 For Sagina suhulata er der her anf0rt Finclesteder; den er f0r publiceret (Gelert og Ostenfeld 1. c. pag. 344) som funden i S.V.-Island (Findested kjendtes ikke). Naar jeg regner disse Arter for nye for Floraen , gaar jeg ud fra Gronlunds „ Islands Flora" som Grundlag og tager kun Hensyn til de after 1881 udkomne Bidrag. Paa aeldre Lister findes ialtfald 2 af disse Arter opforte. Uden Nr. har jeg opfort 7 Arter, da Exemplarer af dem fra denne Egn, saa vidt jeg veed, ikke forefmdes. De ere: Asplenium Trichomanes Stellar/a horealis Juncus lampocarpiis S. uliginosa Carex no7'vegi.ca Dlapeusia lapponica. — rivpestris Ruderatpl ant erne foretrsekker jeg at omtale her istedetfor at opfore dem i Listen. Jeg traf: Anthemis arvensis L. D:') Hvammur Avena sativa L. D : Olafsdalur Brassica campestris L. D: Hvammur Gamelina silvestris Wallr. D: Hvammrn-. S:^) Stakkharaar Conringia orientalis (L.) Andrz. D : Hvammur Hordeum vulgare L. D : Vogur Secale cereale L. S: Stakkhamar, Mafahli5, Sta9asta5ur Sinapis arvensis L. D: Hvammur, (Mafsdalur Thlaspi arvense L. D: Hvammur. Dyrkede Planter. Foruden Kartofler og Roer, der dyrkes mange Steder, fmdes paa enkelte Steder andre uden- landske Blomsterplanter dyrkede. Dette saa jeg isasr ved Stykkisholmur, SauSafell og Hvammur. Jeg vil her kun nsevne to af de dyrkede Arter : Chamcenerium angustlfoUum (Hvammur) og Valeriana officinalis (Sau5afell). Da ingen af disse to Arter, skondt de tilhore Islands Flora, ere fundne vildtvoxende i V.-Island, vil det vsere af Interesse at se, om de udbrede sig der. Fra Hallbjarnareyri paa Snsefellsnses angives i Rostrups Bidrag ^) D: = Dalasysla; S: — Snfefellsnfessysla. 173 Lotus corniculatus L. (p. 172) Potentilla Toimentilla L. (p. 173) Geranium luolle L. (p. 174). Disse Planter fandtes i DaviSssons Herbarium. Hr. DaviSsson har meddelt mig, at han har faaet dem fra Hr. M. Haldorsson Fridriksson; men fra hvem denne har faaet dem, vidste han ikke. Hvor Exemplarerne ere eller om de existere, veed jeg ikke. Da Angivelsen af disse Arter forekommer mig noget usikker, idet Finderen ikke kjendes og Exemplarerne ikke haves, har jeg ment, at det ikke var berettiget at tage Hensyn dertil. Lichener, bestemte af J. S. Deicliiiiann Branth. 1. Bryopogon juhatus (L.) var. chahjhceiformis. D: Melar, i Fuglebjerget. 2. Aledoria ochroleuca (Ehrh.) var. cincinnata. Meget hyppig i Fjeldene i over 300 M. H. , i Fjeldmark. S: SaxahoU, Mafa- hli'O, Berserkjahraun, Neshraun, Olafsvik. D: Hvammur. 3. J. nigricans (Ach.) Nyl. D: Hvammur, i Fjeldmark 400 M. 0. H. 4. A. divergens Ach. S: Saxaholl. 5. Corniciilaria aciileata (Ehrh.). D: Hvammur, i Moshede, paa Stene. 6. Thanmolia vennicularis (L.). Blandt Mosser i Mo og Fjeldmark. S: Stykkisholmur, Olafsvik, MafahlW. 7. Ramalina scoptdorum (Retz.). Paa Klipper. S: Neshraun, Sandur, Bi'iOir, Stjupm6i)urh6lmi. D : Melar. Deichmann Branth skriver om denne Art; „Marvlaget skifter i Regelen ikke Farve med Kali (o: R. cuspidata Nyl.), men bliver stundom redligt. Omend de islandske Planter maa betegnes som finere Former af Ramalina scopulornm (eller cuspidata) med som oftest morke Ssedhuse, ngerme de sig dog undertiden saa meget til Ramalina farinacea, at det kunde forsvares at henfere dem til denne. Det samme gjfelder om alle de af tidligere Samlere paa Island fundne Ramaliner, som tildels ere henforte til fraxinea, farinacea og polymorpha, men saavidt de kjendes maa regnes til Ramalina scopulorum'". 174 8. Cetraria islandica (L.). Moshede. S: Mafahli'd 300 M. o. H. 0. fl. St. var. Delisei. S: BuQir. D: Vi'gholsstaQir (naermende sig til var. crispa). 9. C. nivalis (L.). Moshede, Fjeldmark. D: Vi'gholsstaSir. 10. Peltigera aphthosa (L.). I Mosdaekke paa Klipper. S: Olafsvi'k. D : Olafsdalur. 11. P. can if m (L.) Fr. Hyppig i Mosdiekke. S: Grundar- fjorOur, MafahlM, Saxaholl, RauOimelur. D: Hvammur, Hvitidalur. 12. P. rufescens Fr. f. sorediifera. I Mosdaekke paa Klipper. S: BuOir. 13. Solorina crocea (L.). Moshede. S: MafahlW (300 M. o. H.), Saxaholl. 14. S. saccata (L.). Paa Jord. D: Hvitidalur. 15. Parmelia saxatilis (L.). Aim. paa Klipper. S: Stykkis- holmur, StjupmoOurholmi (fertil), BiiOir. D: Barkanaulur o. 11. St. var. oniphalodes. S : Berserkjaliraun, i Moshede. 16. P. olivacea (L.) var. aspidota. D: Ytrafell, paa Birk. 17. P. stygia (L.). Paa Stene. S: GrundarfjorOur. 18. P. lanata (L.). Paa Khpper. S: Saxaholl, BuOir. D: Vighdlssta5ir, Skari). 19. Phgscia ciliaris (L.) var. scopulonun. D: Melar, i Fuglebjerget. 20. Xanthoria parietina (L.). S: Sandur, paa Husvaegge af Sten. 21. X. nmroriDii (Hoffm.) var. miniatHm Ach. S: poris- holmi, paa Klipper, 22. Pannaria hrunnea (Sw.). S : Bu5ir, i Moshede. 23. Placodium alphoplacuni (Wahlenb.). S: porisholmi, paa Klipperne i M;engde. 24. P. geliduni (L.). Paa Stene. S: RauOimelur. Saxaholl. 25. P. stramineuDi (Wahlenb.). Paa Strandklipper i stor Msengde. S: porisholmi, Steinakiettar. 26. Lecanora tartarea (L.). Oftest paa Jord. S : Stykkis- holmur, Saxaholl. D : Ytrafell. 27. L. protuherans (Sommerf.). Paa Birk. S: Bi'iOir. 28. L. atra (Huds.j. Paa Klipper. S: Steinakiettar, Stykkis- holmur. 29. L. suhfusca (L.). Paa Stene. D: VigholsstaOir (550 M. o. H.). 30. L. varia (Ehrh.). S : BreiOibolstaOur, paa Birk. 175 f. sijmmicta Ach. D : Ytrafell, paa Birk. 31. Lecanora poJj/tropa (Ehrh.) var. intricata. Paa Stene. S: Stykkisbolmur. 32. L. parella (L.). Paa Stene. S: Stykkisbolmur. 33. L. hi/pnorum (Vahl). Moshede. D: Hvammur (400 M. o. H.). 34. CalopJaca pyracea (Ach.) Nyl. Paa Stene. S: Stykkis- holmiir. 35. Rinodinu turfacea (Wahlenb,). D: Hvammur, i Mos- dajkke 400 M. o. H. 36. B. exigua (Ach.) var. confragosa (Ach.). S: Stykkis- holmur. 37. Aspicilia gibhosa (Ach.) Th. Fr. Paa Klipper. S: Stykkisholmur , Saxaholl , RauOimekn*. D : Vi'gholsstaOir (crusta bicolore). var. diamarta. Paa Khpper. D: Vi'gholsstaOir (550 M. o. H.). 38. Sfereoraulon de}ii(datii»i (F\k.). Paa Klipper. S: Stykkis- bolmur, Berserk jabraun. D : VigholsstaOir. f. genu'ma. S: Neshraun, Sandur, Mafahli'O (fertil). var. pulvinata. S: Neshraun, Sandur, MafahliO. Meget aim. i Lavamarkerue, danner ofte store Puder paa Stenene. 39. Cladonia gracilis (L. ). S : Saxaholl , i Mosdaekke bejt til Fjelds. f. chordalis Flk. S: MafahliO. Fjeldmark 300 M. o. H. 40. C. pgxidatd (L.). Moshede og paa Jord. S: Breidibol- sta5ur, Bii5ir, Sandur. D: Hvammur. 41. C. fiircata (Schreb.) L suhulata. Moshede. S: Mafahlid, Budir. D : VigbolsstacJir. f. racemosa. S : GrundarfjorOur, paa Stene. 42. C. cormccojnoides (L.). Paa Jord. S: Stykkisholmur. D : Vi'gholsstaOir. 43. C. rhangiferina (L.). Meget hyppig i S. og D. 44. C. nncialis (L.). Moshede. S: Stykkisholmur, Mafahli'D, Olafsvik. 45. Gijyophora proboscidea (L.). Paa Klipper. S: Mafahli'O, Saxaholl. D: Vi'gholsstaOir. 46. G. arctica Ach. f. minor. Paa Klipper. S : MafahliO, BuOahraun. 47. G. cijlindrica (L.). Paa Klipper. S: GrundarfjorOur, Mafahli'O, BuOahraun. 48. G. erosa (Web.). Paa Stene. S: Stykkisholmur. 176 49. Toninia lugubris Th. Fr. S : Berserkjahraun. 50. Biatora Tornoensis Nyl. Paa Birk. S: BreiOibolstaOur. 51. Lecidea tessellata Nyl. Paa Stene. S: Stykkisholmur. 52. L. Uthophila (Ach.) Nyl. Paa Stene. S: Stykkisholmur. 53. L. lapicida Nyl. Paa Stene. S: Berserkjahraun, Sandur. D : Barkanautur, VigholsstaOir. 54. L. Dicksonii Ach. Paa Stene. S: Berserkjahraun. 55. L. macrocarpa (DC). Paa Stene. S: BuOir. 56. L. elceochroma Ach. og f. latypea. S : Stykkisholmur. D: Ytrafell. 57. Buellia myriocarpa (DC). Paa Stene. D: Vi'gholsstaQir (550 M. o. H.). 58. B. atroalha (Ach.). Paa Stene. S: Steinaklettar. var. dilorospora Nyl. Paa Stene. S : BuOir. 59. B. hadia Korb. Paa Stene. S : Steinaklettar. 60. Bhizocarpon geographicum (L.). Paa Stene. S : BiiQa- hraun, Saxaholl. 61. R. viridiatriim Flk. Paa Khpper. S: Saxaholl. D: Barkanautur. 62. Spluerophoron coralloides Pers. Moshede. S : Bjarnar- hofn, Mafahlid. D : Deildarey. 63. S. fragile (L.). Moshede. S: Stykkisholmur, Saxaholl. 64. Pertusaria xanthostoma Sommerf. Paa Birk. S: BreiOi- bolstaQur. D: Ytrafell. 65. Verrucaria niaura Wahlenb. Aim. n^r overste Vand- maerke paa Klipperne. S : Saxaholl, Einarslon. D : Arney, Barka- nautur. Desuden har jeg fundet denne Art i NV. -Isl. ved Kolbeinsa, i N.-Isl. ved Arnarnes 1898 og i 0.-Isl. i Seydisfjord og ReyOar- fjord (1898). 66. V. mucosa Wahlenb. 1 Fjaeren mellem Hildbrandtia. S: Stykkisholmur, Steinaklettar. I 1898 har jeg desuden fundet den i N.-lsl. ved Arnarnes og 0.-Isl. i Seydisfjord og Reydarfjord. 67. Arthopijrenia grisea (Schleich.). D: Ytrafell, paa Birk. 68. Endococcus pygmceus (Koerb.). S: Sandur, paa Stene. 69. Lichina confinis (0. F. Muller). S : Stykkisholmur, 0nd- verdarnes. Paa Strandklipper sammen med Verrucaria maura. 177 Mosser, bestemte af C Jensen. Marchantiacese. 1. Marchantia polymorpha L. Meget hyppig blandt andre Mosser i fugtige Lavninger. S : Mafahlii* c. fr. , IngjaldshoU med Knopkorn, FroOarheiOi c. fr. Juiigermaiiniaceae. 2. Frullania Tamarisci (\j.) Dnm. S: Sandur, i en Lavagrotte. 3. F.dilatata (L.) Dum. D: Melar, i et Fuglebjerg samnien med Orthotrichum. 4. Lejeunea cavifoUa (Ehrh.) Lindb. S : Sandur, i en Lava- grotte. 5. Radula complanata (L.) Dum. S: BuOahraun, paa Sorbus Aucuparia sammen med Metzgeria furcata. 6. Odontoschisma denudatiim (Nees) Dum. var. elongatum Lindb. S : BuOahraun , i Lavaspraekker i smaa Puder , der vare dannede hovedsagelig af Hylocomium loreum og andre Mosser. 7. Cephalozia hicuspidata (L.) Dum. S: Setberg. D: Olafs- dalur. 8. C. divaricata (Frank) Dum. D : Krossa, paa Klipper ved Floden. 9. Hmyanthus Flotowii (Nees) Nees. D : Olafsdalur, jnellem Sphagnum teres. 10. Chilosci/pfms polyanthos (L.) Cord. S: Arnabotn , i et Vandhul. 11. FtlUdimn ciliare (L.) Nees. S: BuOahraun. D: Ketils- staOir, mellem Sphagnum fimbriatum i en sumpet Myr og desuden mellem Grimmia ericoides i Myrens Tuer; Vi'gholsstaOir , i Mos- daekke, der dannede Undervegetation til Sahx herbacea- Vegetation i 550 M. Hejde over Havet. 12. Anthelia nivalis (,Sw.) Lindb. S : MafahliO , Saxaholl, Neshraun, FroOarheiOi. D : Hvammur, Vi'gholsstaOir, Vogur. Voxer saedvanlig hojt til Fjelds og danner her graafarvede Pletter, sterre eller mindre, indstroede i Fjeldmarken og ofte afvexlende med Salix herbacea Bevoxninger. 13. MartinelUa undulatu (L.) Gr. S: RauOimelur; Vals- hamarsa (Feddersen). D: Vogur, i ^Di". var, purpurea Lindb. S: GrundarfjorOur, i en Vandpyt. var. purpurea f. minor. S : Arnabotn, paa Sten med Blindia acuta. 178 14. Martinellia irrigua (Nees) Lindb. S: Setberg. D: KetilsstaSir, i Myr begge Steder. 15. M. mrta (Mart.) Lindeb. var. S: Saxaholl , mellem Anlhelia nivalis. 16. Diplophyllnm albicans (L.) Dum. S : BuOahraun. 17. Plagiochila asplenioides (L.) Dum. f. elongata iimbrosa. S : GrundarfjorOur. Dsekkede sammen med Pleurozygodon sestivus en lodret Klippevaeg. 18. Jungermannia cordifoUa Hook. D: Vogur, voxede i et „Di". 19. J. quinqnedentata Huds. S : Neshraun i en Lavagrotte, Bu5ahraun i Grimmia-Hede , Setberg mellem Sphagnum teres, StaQastaOur mellem Sph. Warnstorfii. D : KetilsstaOir, Olafsdalur, begge Steder mellem Sphagnum. 20. J. Igcopodioides Wallr. S: Neshraun i Lavagrotte, Brei9ib6lsta5ur i Skovbunden. 21. J. Floerkeana W. M. S : BuQahraun paa Klipperne. 22. J. harhata Schmid. S : StjupmoOurholmi paa Klipper, Bjarnarhofn i Tuer i Tunet, Berserkjahraun i Grimmia-Hede. 23. J. gracilis Schleich. D : Vogur i Fjeldmark 550 M. o. H. 24. J. ventricosa Dicks, var. p)orpliyrolenca (Nees). S : Setberg. 25. J. Miilleri Nees f. gracilis. S: Saunghellir, i Grottens Aabning. 2Q. J. Kimzeana Hiib. S: Setberg. D: KetilsstaOir, Olafs- dalur, i Myr alle Steder. 27. Nardia scalaris (Schrad., Hook.) Gr. J- S: Setberg. 28. Cesia concinnata (Lightf.) Gr. S: MafahliO i Moshede i 280 M. Hojde, Sandur i Hulrum mellem Stene. 29. Metzgeria furcata (L.) Dum. S : Sandur i en Lavagrotte, BuSahraun paa Stammen af Sorbus. Sphaguacese. 30. Sphagnum inundatum Russ. S : GrundarfjorDur, dannede smaa Puder i en Kilde. 31. S. sauarrosum Grome. D: Oddinn i Saurbser, voxede i en Myr. 32. S. teres (Schimp.) Angstr. S: FroOarheiOi, Bjarnarhofn, GrundarfjorOur. D: KetilsstaOir. f. dasyclada, S: Setberg. D: Olafsdalur. f. squarrosa. S : Saxaholl. 33. S. fimbriatnm Wils. S : Stykkisholmur. D : KetilsstaOir. 179 34. Sphagnum Girgensohnii Russ. S: BuOahraun i en Lava- sprsekke nederst, Arnabotn i Myr, Ingjaldsholl meget udbredt langs Bsekke i Lien. 35. S. Warnstorfii Russ. S : Stykkisholmur, Grundarfj6r5ur, StadastaOur. D: Vogur, KjarlaksstaOir, Melar. f. dasyclada. D: Olafsdalur. 36. S. Lindhergii Schimp. D : KetilsstaOir. Bryacese. Acrocarpi. 37. Polytrichwn commune L. S: Setberg, Grundarfjortiur i Sphagnum-DiBkke, Saxahdll. 38. P. Jnniperlnum Willd. S: Stykkisholmur i Fjeldmark, ogsaa i lidt fugtig Myr. 39. P. strictuni Banks. D : Olafsdalur i Myr. 40. P. pilosum Neck. S: Stykkisholmur. 41. P. atteniiatum Menz. D : Sokkolfsdalur (Feddersen). 42. P. gracile Dicks. D : KetilsstaOir, paa Tue i Myr. 43. P. alpimim L. S: Bjarnarhofn, BuOahraun paa Klipper. D: Sokkolfsdalur, Laxa (Feddersen). 44. P. nanum Weiss var. Dicksoni (Turn."). S : Stykkis- holmur (Steenstrup). 45. Oligotrichum glahratum (Wahlenb.) Lindb. D: StaSarfell (Steenstrup). 40. Fissidens taxifolius (L.) Hedw. S : Sandur i en Lavagrotte. 47. Astrophyllunt ■pnnctatum (L.) Lindb. S: Ingjaldsholl, FroOarheidi, begge Steder i fugtige Lavninger. D : KetilsstaOir i Myr, 48. A. cinclidioides (Blyttj Lindb, S: Stykkisholmur, Bjar- narhofn begge Steder i Myr, Saxaholl i Btek. D: KetilsstaOir, i Di, KjarlaksstaOir i fugtig Li. 49. A. cuspidattcm (L., Neck.) Lindb. S : GrundarfjorOur i Myi'. 50. A. hornum (L.) Lindb. S: Setberg, StjupmoOurholmi. 51. Gymnocyhe palustris (L.) Fries. S: Stykkisholmur, GrundarfjorOur, i Myr begge Steder. 52. Paludella squarrosa (L.) Brid. S : GrundarfjorOur. D : KetilsstaOir, i Myr begge Steder. 53. Philonotis calcarea (Br, eur,) Schimp, S : FroOarheiOi i et ,Di". 54. P. fontana (L.) Brid. S : Bjarnarhofn, GrundarfjorOur, Mafahh'O, Ingjaldsholl. D : KetilsstaOir. Er meget hyppig, danner Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 12 180 som oftest Hovedmsengden af Vegetationen i de saakaldte „Di'", men voxer ogsaa i Myr. forma. D : Olafsdalur i fugtige Klipper. 55. Bartramia ityphylla Brid. S: Hvi'tabjarnarey i Grtes- lavninger, BuOahraun i Klipperevner. D: Vogur i Fjeldraark 550 M. o. H. sammen med Grimmia ericoides. 56. Bryum ventricosum Dicks. S : Bjarnarhofn , Grundar- fjorOur i Myr. D: KjarlaksstaOir i Skovbunden. Vogur i Di, Hvitidakir, var. duvalioides Jtz. S: Fr65arhei0i i Di, Olafsdalur i fugtige Klipper. f. brevifolia $. S: Biidahraun paa Sten. 57. B. Duvalii Voit. S : Bjarnarhofn, FroOarheiOi, Ingjalds- holl, AUe Steder i Di. 58. B. pallens Svv. S: Bjarnarhofn i ,Di". 59. B. 6iHMomcj/.w< (Hedw.) Hedw. S: BiiOahraun paa Klipper. 86. Grimmia ericoides (Schrad.) Lindb. S: Saxaholl 800 M. o. H., Bi'iOahraun paa Klipper. D: Hvammur i Fjeldmark, Ketils- stadir i en Tue i sumpet Myr, Vogur i Fjeldmark, Krossa paa Stene. 87. G. hypnoides (L.) Lindb. Aim. udbredt og mange Steder hededannende, 88. G. fascicularis (Schrad.) C. Miill. S: Saxaholl i rigelig M^ngde i 600—700 M. o. H. 89. G. heterosticha (Hedw.) G. Miill. S : BiiOahraun paa Klipper. 1. atra. S: MafahlW i Moshede 300 M. o. H. D: Vighols- stadir 550 M. o. H. i Fjeldmark. 90. G. patens (Dicks.) Br. eur. S : BuOahraun paa Klipper (i Gjaer). 91. G. ocalis (Hedw.) Lindb. S: BuOahraun paa Klipper. 92. G. sudetica (Funck). S: Saxaholl hojt til Fjelds. 93. G. /"^//ia^/s (Schwaegr.) Schimp. S : BiiOahraun paa Klipper. 94. G. torquata Hornsch. S: BiiQahraun i Mospuder paa Klipperne. 95. G. apocarpa (L.) Hedw. S: Bu5ahraun i en Gjavseg. 12* 182 96. Grimmia alpicola (Sw.) Hartm. S : Bjarnarhofn paa Sten. 97. Andrecea petropliila Ehrh. S: Berserkjahraun i Klippe- spraekker, Stjiipm69urh61mi paa Sten, BuOahraun paa Klipper. D : Paa Stene ved Krossa. Pleurocarpt. 98. Thyidium Blandowii (W. M.) Br. ear. S : GrundarfjorQur i Fjeldmavk. 99. Amhlystegiuvi serpens (L.) Br. eur. f. S : BuOahraun paa Sten. 100. A. radicale (P. B.) Mitt. S : 0ndverOarnes, da^kkede sammen med Trentepohlia Stene indvendig i Vgeggen af en Brand. 101. A. Sprucei (Bruch) Br. eur. S: Saunghellir, BuOahraun i Klippehuler. D : Hvitidalur paa Sten. 102. A. chrysophyllum (Brid.) De N. D: Hvitidalur paa Sten. 103. A. stellatiim (Schreb.) Lindb. S: Bjarnarhofn, Grundar- fjorOur i Myr. D: KetilsstaOir i sumpet Myr; Laxa (Feddersen). 104. A. intermedium Lindb. S : GrundarfjorOur i Myr. 105. A.revolvens (Sw.) De N. S: Stykkishohnur i Myr. D: KetilsstaOir i sumpet Myr. 106. A. iincinatum. (Hedw.) Arnell. S: Stykkisholmur, Bjar- narhofn, i Myr begge Steder, Saxaholl i Lien, BuOahraun i Lava- sprsekker. D : Vi'gholsstaOir i Fjeldmark 550 M. o. H., KetilsstaOir i Myr, Melar, Olafsdalur i Myr; f. submersa. S: Saxaholl i Bsek. 107. A. fluitans (L.) De N. S: BreiOibolstaOur (Feddersen). 108. A. exannulatum (Br. eur.) De N. S : Ingjaldsholl, FroOarheiOi, BauOimelur. D: KetilsstaOir, som oftest i Di men ogsaa i fugtig Myr. 109. A. seofpioides (L.) Lindb. S: Stykkisholmur, higjalds- holl, Brokey. D: Olafsdalur. Oftest i sumpet Myr ogsaa i Torve- grave. 110. A. ochraceum (Tarn.) Lindeb. D: Krossa i en lille Arm af Floden ; S : Valshamarsa (Feddersen). var. filiforme Limpr. D: Laxa (Feddersen). 111. A. rivulare (Sw.) Lindb. D: Laxa (Feddersen). 112. A. (jiganteum (Schimp.) De N. S: Mafahli'O, Ingjalds- holl, Bjarnarhofn, RauOimelur. D : Hrappsey ; HaffjarOara (Fedder- sen). Som oftest voxer den i Vandpytter , Torvegrave , i Bsekke med sagte Strom og kan ogsaa forekomme i Di. Hvor der i 183 Vandliuller findes et Menyanthetum , danner den som oftest dets Undervegetation. 113. Amhhjstegium sarmentosum (Wahlenb.) De N. D: KetilsstaOir i sunipet Myi". 114. A. stramineum (Dicks.) De Not. S: B.jarnarhofn, GrundarfjorDur i Myr. 115. Hi/pnuDi piliferum Schreb. S: BuOahraun nederst i en dyb Spraekke. 116. H. glaciate (Br. eur.) C. Hartm. D: Melar i Fugle- bjerget. 117. H. plmnosum Huds. S: BuOahraun nederst i en dyb Spraekke. 118. H. sericetim L. S: StjupmoOurholmi paa Klipperne. 119. H. trichoides Neck. S: GrundarfjorOur , StaOastaOiir. D: Melar; overalt i Myr. 120. IsotheciiirntemiinerveKmdh. S: BuOahraun paa Stammen af Sorbus. 121. Pf O 01 > Oh > Q .2, '^ « S o ->-> 4) "53 bo O r- T3 ci O t a 'r: > -a t. O 0) o a ^3 a > o c aaHippuris vtdgaris; den er nu ogsaa funden i Danniark, nemlig ved Ejby i Fyn af J. E. Lange, paa samme Vsertplante. — Spichytrium glo- bosum Schroet. fandt jeg i Horsekjser, Tisvilde Hegn, paa Veronica Anagallis. — Synchytrimn aureum Schroet., som jeg tidligere har set paa Hydrocotyle paa Falster, fandtes paa den bot. Forenings Exkursion sidste Sommer paa Valeriana dioica i Freilev Mose paa Lolland. — Physoderma deformans Rostr.2) har jeg i de senere Aar dels selv bemserket, dels faaet tilsendt fra mange Egne. Ssedvanlig har jeg faaet Vgert- planten sendt som en ukjendt Varietet af Anemone nernorosa. Til den tidligere givne Beskrivelse kan f0Jes f0lgende Enkelt- heder; det er ikke altid let at fmde Svampens Sporer i de nionstr0se Anemoner, men naar man lader Planten henstaa en Ugestid i fugtigt Rum, fmder man i Regelen et rigeligt 1) Meddelelser om Gronland III, S. 631. 2) Botanisk Tidsskrift, Bd. 14, S. 237, resume franc, p. 23. ^ 255 Antal af Sporer, isser i det tykke, kjodfulde og store Blomster- dsekke; Sporerne ere kugleformede eller tykt segformede, 13—16// i Diameter, tykvaeggede og blegt gulagtige; det noget grenede Mycelium er ret kraftig udviklet, med ganske enkelte Tvaervsegge. H. Klebahn ^) bar nylig publiceret en Artikel „Ueber eine krankbafte Veranderung der Anemone nemorosa", hvori ban beskriver og afbilder en Misdannelse, der fuld- sta^ndig svarer til saadanne, hvori jeg bar fundet Physodermu deformans. Klebabn siger, at ban forgjgeves bar S0gt efter Aarsagen til Misdannelsen, tbi den af bam i Haarene fimdne Trichodytes Anemones findes ogsaa bos normale Individer og bar neeppe med den ombandlede Monstrositet at gj0re. 2. Peronosporaceae. I den nyeste fortrseffelige Be- arbejdelse af denne Familie ved Alfr. Fiscber ^) nsevnes Pero- nospora Knautiae Fuckel^) kun i en Anmaerkning og som en tvivlsom Art, som Forfatteren ikke bar bavt Lejligbed til at uiidersoge. Jeg vil i den Anledning bemserke, at jeg fandt den ifjor i rigelig Msengde ved Rungsted paa Bladene af Knautia arvensis, ligesom jeg tidligere bar set den et Par andre Steder i Sja^lland; den synes at vfere vel adskilt fra P. Dipsaci Tub, til bvilken flere Forfattere ere tilbojelige til at benfore den, isaer ved den Maade paa bvilken den optraeder; tbi medens P. Dipsaci breder sig over store sammenbaengende, afblegede Partier af Bladene, optr^eder P. Knautiae paa talrige, overalt paa Bladene spredte, smaa rode Felter. — Den i det bele vistnok sjselden forekommende Peronospora Candida Fuckel fandtes paa Bladene ?d Primula elatior i Odense-Egnen af J. E. Lange. — Ved Flaskekroen fandt jeg sidst i August i Maengde Cystopus Tragopogonis (Pers.) Scbroet. paa Bladene af Inula salicina. — Som bekjendt optraeder Cystopus candidus ') Berichte d. Deutsch. Bot. Gesellsch. (1897) Bd. XV, S. 527— 536. 2) Rabenhorst Kryptogamen-Flora, Bd. 1, Abth. IV, p. 461 (1892j. ^) F0rst anfort, men uden Diagnose, af Cornu i Bull. soc. bot. France tome 25 p. 295 (1878), senere med Diagnose af Schroeter i Krypto- gamenflora von Schlesien p. 251. 256 (Pers.) Lev. paa de tteste Arter af Korsblomster; men disses Modtagelighed er dog meget forskjellig. Den trseffes saaledes paa alle de tre giile Korsblomster, der spille en saa frem- ragende Rolle som Ukrudtsplanter i vor Vaarssed; men der er stor Forskjel i deres Forhold til den nsevnte Snylter. Paa Agre ved Tisvilde, hvor der fandtes en teet Bevoxning af de tre Korsblomster i omtrent ligelig Msengde, var Raphanus Raphanistriim i den Grad forsynet med de bekjendte, af Svampen fremkaldte , mangfoldige Former af Misdannelser, at det var vanskeligt at fmde et Exemplar, som var ganske frit herfor; derimod maatte man s0ge laenge for at fmde et enkelt af Cystoims angrebet Exemplar af Brassica campestris og Sinapis arvensis. 3. Ustilaginaceae. Til min i Bot. Forenings Fest- skrift givne Oversigt over danske Arter af denne Familie kan fojes f0lgende Tillseg fra de to sidste Aar. Fra Gand. pharm. J. Lind modtog jeg i Jiili 1897 Exemplarer af Holcus mollis fra en Skov ved Ryslinge i Fyn; Toppen var angreben af en Brandsvamp , hvis Sporer havde en nsgedvanlig smuk og fm netribbet Skulptm-. Den er tidligere kim fundet i Belgien paa Holcus lanatus og er beskrevet af Fischer de Waldheim under Navn af Tilletia BmiwenJioffii^); men da den tidligere af Westendorp er benaevnt Polycystis Holci'^), b0r den kaldes Tilletia Hold (West.). De omtalte Exemplarer fandtes paa nogle faa Kvadratalen, hvor alle Planterne vare angrebne; senere modtog jeg fra samme Indsender den naevnte Brand- svamp baade paa Holcus lanatus og H. mollis, samlede i Lykkesholms Skov paa Fyn, hvor navnlig den sidste fandtes angrebet i Msengde, samt fra et Krat ved Skive, ligeledes paa Holcus mollis. — Endvidere modtog jeg fra J. Lind Exem- plarer af Luzula multiflora fra Lykkesholms Skov, hvis Blade vare angrebne af Urocystis Luzulae Schroeter, hvilken Art ') Apercu systematique des Ustilaginees p. 50 (1877). 2) Bull. Acad. Belg. ser. II, tome XI, pag. 660 (1861). 257 tidligere kuii liar vseret funden paa Luzula pUosa i Schlesien. — Fra StatskonsLiIent K. Hansen fik jeg tilsendt Exemplarer af Agroiyyrum repens, samlede i Lyngby, i hvis Blade fandtes den sjaeldne og kun lidet kjendte Tilletia aculeata Ule, soni hidtil kun var funden ved Berlin og Koburg. — Tilletia levis Kiihn fandt jeg i Vaarhvede i Lyngby; den afviger vaesentlig kun fra T. Caries ved sine glatte , lidt storre og ofte ellip- soidiske Sporer, medens den almindelige Art bar regelmaessigt kugleformede og netribbede Sporer. — Angaaende Opdagelsen af en ejendommelig Konidieform i Stevknapperne af Convol- vulus arvensis, tilh0rende Thecaphora Convolvuli kan jeg hen- vise til en nylig andensteds given Meddelelse ^). — Endelig bar jeg ganske nylig fra J. Lind modtaget Exemplarer af Graphiola Phoenicis (Moug.) Poit. fra et Va^xthus i Skive, voxende paa Blade af Phoenix dadylifera, og kort efter fik jeg Meddelelse om dens Optrseden paa samme V^ertplante i et kJ0benhavnsk Vaexthus. Det er som bekendt tvivlsomt, hvor dens rette Plads i Systemet er at finde; den blev op- rindelig henfort til Slsegten Phacidium af Mougeot og Fries, og bar senere vseret regnet snart til Rustsvampene, snart 111 Brandsvampene, til bvilken Familie man dog i nyere Tid er mest tilbojelig til at benf0re den. Efter Publikationen af „Ustilagineae Daniae" (1890) er der kommet ikke mindre end 15 for Danmark nye Arter til, hvad der formentlig vsesentlig skyldes den Omstsendighed, at man nu bavde en Oversigt over, hvad der i den Retning var kjendt hos os. Forsaavidt jeg har faaet disse Fund meddelt fra andre,- er Finderens Navn anfort efter Navnet paa Svampen i folgende Liste over disse nye Fund. TJstilago Roller i Wille paa Havre. U. Panici (Pers.) paa Hirse. — K. Hansen. U. Eabenhorstiana Kiihn paa Digitaria. — J. Jeppesen. U. Vaillantii Tul. paa Scilla. — J. E. Lange. '} Oversigt o. d. kgl. danske Vidensk. Selsk. Forh. 1898, S. 269. Tilletia levis Kiihn paa Hvede, T. Hold (West.) Rostr. — J. Lind. T. separata Kze. paa Agrostis spica venti. T. aculeata Ule paa Kvik. — K. Hansen. T. Calamagrostidis Fuckel. Vrocystis Luzulae Schroeter. — J. Lind. V. sorosporoides Kke. paa Thalietr. min. — S. Piutzou. Sorosporium Montiae Rostr. — G. Ostenfeld. Sorosphaera Veronicas Schroet. paa Ver. hederifolia. Entorrhiza Cijpericola (Magn.) de Toni. — F. K. Ravn. Graphiola Phoenicis (Moug.) Poit. — J. Lind. 4. TJredinaceae. Af denne Familie er der i de sidste Aar kun fundet meget faa nye Arter. Enkelte Fund og lagt- tagelser fortjene dog at anfores. Af Slsegten Uredinopsis omtalte jeg i Mykol. Medd. VII en mellem Rebbild Ranker paa Blechnum funden Art: V. Scolopendrii; jeg fandt den atter ifjor i Addit Skov i Jylland. — Den Art, paa hvilken Slsegten oprindeJig er opstillet af Magnus, nemlig U.filicina (Niessl) Magn. , som ikke for bar vasret kendt fra Danmark, fandt jeg i sidste Septembeii Maaned paa Lastrcea spmulosa i Almindingen paa Bornhohii. — Uromyces Silenes (Schlect.) Fuck., som er ahnindelig paa Silene nutans, fandtes sidste Sommer i Lyngby paa Silene Armeria, hvilket anfores, fordi denne ikke findes opfort i de ellers saa udforlige Lister over Uredinaceernes Vsertplanter hos Dietel og Saccardo. — Pi/c- cinia Tanaceti DC. , som er ret almindelig paa Tanacetum og Artemisia, fik jeg sidste Sommer tilsendt paa to nye Vsertplanter, nemlig paa Chrysanthemum indicum i Bernstorf Slotshave (F. Bruun) og paa Matricaria Chamomilla ved Ringe (J. Lind). — Aecidium Grossulariae Sebum, optraadte i sidste Sommer i ganske ussedvanlig Msengde paa mange Steder. Paa Rihes Grossularia optraadte den f. Ex. i Land- bohojskolens Have overalt, ikke alene paa Bladene, men ogsaa paa Blomsterstilke , paa Frugter, paa unge Skud, ja selv paa Tornene. Ogsaa paa Ribes rubrum fandtes den, 250 men i ringere Maengde, og endvidere optraadte den meget rigelig paa de fleste af de der dyrkede Ribes-Arter, saasom paa Rihes mulUflorum, R. glaciale, R. Bieberstemii, R. diacan- thAim, R. stenocarpiim og isaer paa R. Gordonianum , hvis Blade herved bleve misdannede og fik blodrode Pletter, medens Flertallet af de ansatte Bser vare angrebne af ^Ecidier og faldt tidlig af. R. nigrum, som voxede mellem de andre Buske, var ikke angreben af ^Ecidier, og den Skaalrust, som undertiden fmdes paa denne Vsertplante, er vistnok arts- forskjellig fra Skaalrusten paa de andre Ribes-Arter. Som bekjendt bar H. Klebahn ved en Rsekke Forsog paavist, at Aecidium Grossulariae paa Stikkelsbser staar i Vaertskifte med den paa Carex vulgaris og Carex acuta optrsedende Puccinia Fringsheimiana Kleb. Det skal dog bemserkes, at ingen af disse Garices findes i Naerheden af de saa staerkt af iEcidier angrebne Stikkelsbaerbuske i Landbohojskolens Have. — Midt i sidste August Maaned fandt jeg i en Skovsump ved Stens- gaard paa Lolland talrige Exemplarer af Sium latifolium besat med iEcidier paa Bladene. Saadanne iEcidier ere af DieteP) ved Forsog paavist at tilhore Vromijces Uneolatus (Desm.) Schroeter, som alene vides at snylte paa Scirpus maritimus; men da denne Plante kun voxer ved Kysten og nfeppe na^rmere end en halv Mils Afstand fra nsevnte af Skov omgivne Sump, er det ikke sandsynligt, at de omtalte ^cidier kan skyldes denne Uromyces. Man maa enten antage, at Uromyces Uneolatus ogsaa kan voxe paa andre Vsertplanter end Scirpus maritimus, eller at der paa Sium latifolium kan optrsede to forskjellige Slags iEcidier. — Paa den botaniske Forenings Exkursion i sidste Sommer fandtes iEcidier paa nogle Blade af Sonchus arvensis i Fuglsang Storskov paa Grsensen mod en Strandeng; jeg bar tidligere fundet den nogle Gauge under lignende Forhold, bl. a. ved Sydkysten af Fyn, hvor den ogsaa fandtes i Maengde paa Sonchus paluster ') Hedwigia Bd. 29, p. 149 (1890). Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 17 i260 i Selskab med Puccinia Uttoralis paa Juncus Gerardi. Disse iEcidier ere sikkert vaertskiftende og have intet at gj0re med den paa samme Vsertplante overall forekommende Puccinia Sonchi Rob. Det eneste Sted i Literaturen, hvor jeg finder en Angivelse af, at en Aecidium er bemaerket paa Sonchus arvensis, er hos Plowright^), der citerer Johnstone (Flor, Berw. 1881) som Kilde. — Paa Falsters 0stkyst ud for B0t0 Nor fandtes i sidste Sommer Coleosporium paa Pefasites spurius og Senecio vernalis, paa hvilken sidste Vaertplante den ogsaa er funden i Jylland af J. Lmd, der lejhghedsvis oplyser, at den er den ahiiindeligste Ukrudtsplante i Egnen onikring Sparkjser, Daubjaerg og Vridsted, og at den farver Markerne gule om Foraaret i disse Hedeegne. — Under Ferieophold i Tisvilde i 1897 og 1898 fik jeg Lejhghed til, ved lagttagelser og Forsog, at godtgjore, at den paa Mare- halm optreedende Rostrupia Elymi (West.) Lagerh. og Aeci- dium Thalictri minus ere Udviklingstrin af samme Svamp, hvad jeg nylig andensteds^) har publiceret. Lejlighedsvis skal her tilfojes, at der nu af Slsegten Rostrupia er kjendt 4 Arter, nemlig foruden ovennsevnte endvidere en i N. Amerika paa Bromus sp., en i Brasilien paa Scleria sp. og en i Afrika paa Rhamnus sp. 5. Mynienoniycetes. Af denne omfangsrige Gruppe skal her kun omtales nogle faa Arter, som frembyde en eller anden, sserlig biologisk Interesse. I September 1897 modtog jeg en Del smiikt iidviklede Exemplarer af den temmelig sjseldne Nt/ctalis parasitica Fr. paa Russula, samt af den endnu sjaeldnere Boletus parasiticus Bull., der snylter paa Scleroderma, begge samlede i Ravneholt af G. Raunkiaer og 0. Rostrup. — Polijporus umbellatus (Pers.) Fr. og de til samme h0rende Sklerotier , som i 1887 blev funden af J. H. Bornebusch i en Skov ved Hardenberg og hvorom jeg har M Brit. Uredineae and Ustilagineae p. 266 (1889). ') Oversigt o. d. kgl. danske Vidensk. Selskabs Forh. 1898. S. 269. 261 givet iiterniere Meddelelse i Bot. Tidsskr. 17. Bil. S. ;231, liar ikke i en Raekke Aar vist sig paa sit gainle Findested. Men i sidste Sommer fremkoni her alter en Del Frugtlegemer, til Dels af betydelig Sterrelse; det storste Exemplar var over GO Gentim. i Onikreds og med over 300 Hatte. Da jeg af den oprindelige Finder fik Meddelelse herom , tog jeg under et Ophold paa LoUand til Aastedet. Pletten hvor Svampcn Polyporus umhellatus. Skematisk Figur af Sklerotielaget , gjengivet i omtrent Viooo af Arealets Storrelse. De fern Frugtlegemer ere betegnede ved de af smaa Girkler dannede Figurer. De syv Girkler med koncentriske Ringe angive de endnu voxende 20— SOaarige B0ge; de to Kred?e med radierende Revner betegne B0gestubbe ; de to storre Kredse, dannede af prikkede Linier, angive gamle, raadne Bogestubbe, i og om hvilke Sklerotierne have ud- viklet sig. Figuren udfort efter et Udkast af J. H. Bornebusch. fandtes , var nogle hundrede Alen fjsernet fra det tidligere Voxested, og Jordbunden fandtes paa et Areal af over 30 Kvadratfod brolagt med et sammenhaengende Lag af de ejen- dommelige koralformet forgrenede Sklerotier, der gjennem- vaevede to aeldre, raadne Trsestod og omslyngede flere yngre Boge, som dog tilsyneladende ingen Skade havde lidt. 17* Sklerotieme fandtes dels overfladisk, dels dsekkede af det sparsomme, visne Lev, dels iiidtil 6 Tommer dybt i Mulden. Sklerotierne bare 5 Frugtlegemer, hver bestaaende af 1 a 3 Hundrede Hatte. At disse Sklerotier virkelig er et Mycelium, som tilh0rer Polyporus timhellatus kan der ikke vsere nogen Tvivl om. Ganske lignende Sklerotier, tilligemed de af samme udviklede Frugtlegemer, ere ogsaa fundne i Belgien af Ch. Bomraer^). — Paa et Bes0g i Tokkekjeb Hegn i Slutningen af Oktober 1897 fandtes Skovbunden i sterre Strsekninger paa lavere liggende Steder beklgedt med en overordentlig Msengde af de fine, traadformede, oprette Frugtlegemer af Typlmla juncea (Fr.) Schroet., der dannede et luftigt Tseppe over Lovdsekket, isser over Birkeblade, hvis Plade var over- spunden med det krybende, bugtede Mycelium, som spandt talrige Blade sammen til tgette Kager, medens selve Frugt- legemerne i Regelen udgik fra Bladets Hovedribbe. — Af den vistnok i det hele sjasldne og nseppe hos os for bemserkede Clavaria rosea Dalm. fik jeg Exemplarer, samlede paa Rebbild Bakker i Jylland i August 1897 af Frk. Sofie Johansen. 6. Ascomycetes. I sidste Maj Maaned fandt jeg i Frederiksberg Have et Exemplar af MorcJieUa gigas (Batsch) Pers. Da denne store og smukke Morkel nseppe er funden her i Landet for og overhovedet synes at vaere sjselden og sporadisk forekommende, fortjener den at naevnes. Hele Frugtlegemet var 15 Gent, hojt, Stokken forneden 5, foroven 4 Gent, tyk, hul, skor, uJEevn buglet, hele Overfladen kliddet- sksellet, oventil under Hattens frie Del dybt furet-foldet, gul- agtig hvid. Hatten brun, halvkugleformet, foroven lidt kegle- formet, 5 Gent, hoj, 6 Gent, tyk, med langstrakte Laengdefolder og anastomoserende Tvaerribber ; over Halvdelen af Hatten var ved Grunden fri. Sporesaekken 230^7.1., 20/^1., Sporerne ellipsoidiske, farvelose, 24 — 26/^ 1., 13—14^ t. — En anden ') Memoires couronnees puhliees par TAcademie Royale de Belgique. Tome LIV. 1894. (4to.j 263 af disse st0iTe om Foraaret optrsedende Discomyceter tik jeg i Maj tilsendt fra J. E. Lange. Det viste sig at vsere den ligeledes sjaeldiie og hos os ikke fer kjendte Discina reticulata (Grev.) Sacc, soni fandtes i et Buskads under jEdelgraner i Haven ved Dalum Landboskole i Fyn. Frugtiegemet var 11 Gmt. tykt; saerlig karakteristisk for denne Art er et lille, bredt Plasma-Vedhseng i hver Ende af Sporerne. — En tredie til Discoinyceterne herende interessant Svamp, soni blev mig meddelt af Dr. Kolderup Rosenvinge, viste sig at vgere Hy- menoholus Agaves Dur. et Mont., som er den eneste kjendte Art af Slsegten; den voxede paa Bladene af en Agave i Botanisk Have, men er ellers kun kjendt fra Algier. Fra Cand. G. Simmons i Lund modtog jeg i Marts 1897 en Del Exemplarer af en redlig, slimet Svamp, som optraadte i Maengde paa Slamkalk ved Keflinge Sukkerfabrik. Det viste sig at vaere en ubeskreven Art Fiisarhmi, som jeg kaldte F. Uinosum; Sporodochiis gelatinoso-carnosis, rubellis, confluen- tibus ; hyphis vage ramosis, hyalinis ; conidlis fusoideis, pauUum cm'vatis, 3 — 5-septatis; longit. 32— 40^;/, crassit. b fi. Samme- steds fra modtog jeg senere, i August, andre, makroskopisk ganske lignende Svampe, men som nu foruden Konidier ogsaa indeholdt Sporessekke, og som viste sig at tilliore Humana hmnosa (Fr.) Cooke. Jeg maa derfor antage, at den ovenfor beskrevne Fusariiim er en herhen h0rende Konidieform. Da Konidier ellers ere ukjendte hos Humaria kan det nsevnte Forhold maaske tjene som et Fingerpeg til at finde de Asco- myceter, til hvilke de mange andre beskrevne Arter af Fu- sariiim hore hen. Samme Efteraar modtog jeg fra Kommit- teret ved Statsbanerne Haarlov nogie Exemplarer af samme Svamp, som optraadte paa vaadt Murvserk i en under Op- forelse vgerende Bygning i Kjobenhavn. I sidste August Maaned fandt jeg Cnjptomyces maximus (Fr.) Rehm paa 1^ — 2aarige Grene af Salix alba ved Stens- gaard paa Lolland, og senere modtog jeg rigt Materiale af samme Svamp paa 1 — 4aarige Grene af Salix lanceolata fra 264 Aal ved Varde (Overklitfoged Bang). Begge Steder vare Exem- plarerne rigt forsynede med Sporessekke og Sporer. Derimod faiidt jeg i sidste Oktober ved Damhuss0en, paa unge Grene af Salix alba, i stor Msengde en Svamp, som makroskopisk aldeles lignede den nsevnle Cnjptojmjces , ved de sorte lak- agtige indvendig hvide Skorper, der bedsekkede lange Stroek- ninger af Grenene; men Sporeseekke og Sporer fandtes ikke, derimod talrige teet stillede Pyknider, som indeholdt en Vrimmel af tenformede, ofte lidt krumme, farvelose, firrummede Konidier. Disse Pyknider svare noje til den under Exci- pulaceae ssedvanllg henf0rte PUidiuni fuliginosum (Fr.) Awd., der ogsaa horer hjemme paa Pilegrene. Men denne Pyknide- form bliver af Karsten, Rehm og flere Mykologer henfort til Sderoderris fuliginosa (Fr.) Karst. Jeg bar oftere fundet denne Pyknideform paa Grene af begge de ovennaevnte Pile- arter, men aldrig i Forbindelse med den ascusbajrende Sde- roderris. Jeg maa indtil videre anse Pilidium fuliginosum som en Pyknideform af Oryptomyces maximus. Af Sphaeriaceer skulle folgende Fund nsevnes. Baade ved Asserbo Ruin og i Sonnerup Plantage i Odsherred fandtes Astragalus danicus i stor Maalestok angreben af en Snylte- svamp, der for blotte 0je mindede om en Rustsvamp, men som ved nojere Undersogelse viste sig at vaere Physalospora Astragali (Lasch) Sacc. Jeg bar bemaerket den flere Gauge tidligere , men forst iaar fandt jeg den med fuldt udviklede Sporehuse. Den er hidtil kun kjendt fra Mark Brandenburg paa Astragalus arenarius og den angives at optrsede paa de henvisnede Blade, medens den her fundne var en udpra?get Parasit, der begyndte Angrebet paa de friskgronne Blade. — Gjennem Gand. mag. Ostenfeld modtog jeg Exemplarer af BotrgcJiium teryiatum, samlet ved Pitea af E. Lundberg, som paa det gronne L0v havde store sorte Pletter, der skyldtes en hidtil ubeskreven Snyltesvamp. Da der hidtil ikke er kjendt nogen parasitisk Svamp paa Botrgchium, i Folge den 265 udf0rlige Index over Vaertplanter , der iiylig er udkomiiien som Supplement til Saccardo's Sylloge fungorum skal her gives en Diagnose af den : Sphaerella Botrychii n. sp., peritheciis dense gregariis, amphigenis; ascis cylindraceo-clavatis, longit. 3i2— 42 n , crassit. 6 — 7 //, aparaphysatis ; sporidiis fusoideis. longit. 12—15/^, crassit 2 — 3/^. In frondibus vivis Botrychii ternati. — I Landbohejskolens Mark fandtes i Sommer paa grenne Blade af Hvidklover en Snyltesvamp, der ikke synes at V8ere k.jendt. Jeg har kaldt den Sphcerulina TrifoUi n. sp. Maculis circularibus. 2—3 mm. diam., copiosis, pallidis, zona purpurea cinctis; peritheciis epiphyllis, membranaceis, dilute fuscis; ascis crasse ovoideis, 50^ diam., octosporis; sporidiis hyalinis, oblongis 3-septatis, 32—33// 1., 12—15// cr. In foliis vivis Trifolii repentis. Af Nectriaceer skal npevnes Fundet af nogle sjseldnere Arter fra det sidste Par Aar. Af Dr. Kolderup Rosenvinge har jeg modtaget Exemplarer af to saadanne Arter. af hvilke den ene snyltede paa en Corticium i Boserup, og viste sig at vsere Hypomyces arachnoideus Schroet. , der tidligere kun var kjendt fra Schlesien og beskreven i det sidste Hefte af Kryptogam en-Flora von Schlesien (II, S. 268), som Schroeter naaede at faa udgivet for sin Dod. Sporessekken var lidt leengere end Schroeter angiver, nemlig 70 — 80/<, Sporerne lidt krumme; seerlig karakteristisk var, hvad ogsaa er angivet i den oprindelige Diagnose, at Sporerne meget let spaltes i to Halvdele. Den anden Art var H. viridis (A. et S.) Karst., som fandtes paa en Russida ved Aldershvile. — Endvidere modtog jeg i September 1897 til Bestemmelse en Svamp, der var funden i Jsegersborg Hegn af Riitzou jun. og som viste sig at vsere Lactarius deliciosiis, hvis hele Hymenium var saa staerkt angrebet og daekket af Bypomyces deformans (Lagger) Sacc, at Lamellerne bleve ganske skjulte, hvorved hele Svampen fik en habituel Lighed med en mesopod Poly- poriis. Denne Svamp vides kun at vsere funden af Lagger i 266 Schweiz i 1836 ^). Eiidog den Ejendommelighed, at den ene Side af Flattens Rand hos den angrebne Lactarius er fast- voxet til Stokken, hvilket anfores af Lagger, fandt Sted hos det danske Exemplar. Da Sporessekke og Sporer hidtil have vseret ukjendte, skal her gives en Beskrivelse af dem: Asci cylindracei, 110—120^^1., 6 — 7^cr., sporae fusoideae, utrinque apiculatae, bilocular., 16 — 20/^ 1., 5 — 6^cr. — Den til Sphce- rostilhe coccophila Tul. h0rende Konidieform [Microcera) fandtes paa en stor Art Skjoldlus paa Hasselgrene i Avder0d Skov ved Arres0, hvilket her anferes som Tillaeg til den Oversigt, jeg tidhgere har givet^) over de i Danmark paa Leddyr op- traedende Snyltesvampe. 7. Sphaeropsideae. Af nye Fund indenfor denne store Grnppe af Pyknidefbrmer , hvis ascusbserende Form endnii ikke kjendes, skal jeg kun omtale saadanne, der op- trsede som udprsegede Parasiter paa levende Vsertplanter, og som ere ubeskrevne eller frembyde en sserlig Interesse. I Landboh0jskolens Have bemserkede jeg, at Bladene af en Ricinus havde faaet et ejendommeligt Udseende, idet der overall midt imellem Sideribberne paa Bladfligene fandtes en Rsekke runde, vissengule Pletter, hvori der viste sig prik- formede, sorte Pyknider. At Pletterne saaledes optraadte i regelmsessige Rsekker, hidrorer rimeligvis fra, at Infektionen har fmidet Sted. medens Bladene endnu vare sammenfoldede. Jeg vil kalde denne vistnok ubeskrevne Art: Pliyllosticta Ricini n. sp. Maculis subcircularibus , arescendo stramineis, purpureo-cinctis, amphigenis, serialiter disposltis; peritheciis paucis, punctiformibus ; conidiis eUipsoideis, longit. 6 — 7 «, crassit. 3 — 4 //, hyalinis. De affarvede Pletter vare ofte pudrede paa Oversiden af en Macrosporium. Placosjjhaeria graminis Sacc, et Roum., som kun er an- givet fra Frankrig paa forskjellige Grsesser, fandtes i Maengde paa Bornholm i Almindingen paa Bladene af Aira flextwsa, *) Flora od. allgem. botan. Zeilimg XIX p. 240. ^) Vidensk.Medclel. fra den naLuihist.Foreningi Kj0benhavn. 1893. S. 78. 267 som derved tik et ejendommeligt broget Udseende, ined af- vexlende gronne, rode og sorte Bselter. — Et Pseretrae i en Have ved Fredensborg havde ngesten alle Bladene bedaekkede med hvidgraa Pletter, der stak stserkt af mod den grenne Farve ; det viste sig, at de skyldtes Hendersonia Pyricola Sacc, som hidtil kun bar veeret kjendt fra Italien. — Paa Skafterne af Plantago major fandtes paa Bornhohn den tidligere paa samme Vsertplante i jS'ord-Amerika fundne Rhahdospora con- tinua (B. et C.) Sacc. Da nsevnte Vsertplante antages at vsere indvandret til Amerika fra Europa, er det jo ret naturligt, at den nsevnte Snylter ogsaa fmdes her. I sidste Sommer modtog jeg fra en Planteskole i Slagelse- Egnen en Del 1- og 2-aarige Grene af Lind, med talrige for- dybcde, runde Pletter i Barken; det var isser Tilia gmndi- foUa, som var saaledes angrebet, men ogsaa Tilia parvifolia havde lignende Pletter. der skyldtes en Pyknide. Ganske nylig bar jeg fra en Planteskole i Jylland faaet tilsendt en Del unge Exemplarer af Storbladet Lind, angrebne af samme liidtil ukjendte Svamp. Pletterne vare i Begyndelsen m0rkt purpurfarvede ; senere naar Overhuden losnedes, bleve de hvidgraa; de bleve omtrent 1 Gent, i Diameter, men under- tiden var der en halv Snes Stykker, som flode sammen til lange Pletter af indtil 7 Gent. Udstrsekning. I disse Pletter fandtes talrige, indtil 100 meget smaa, sorte Vorter, der indeholdt Konidier, medens hele Overfladen var beklsedt med korte, fine, farvelose Haar. Dette Angreb paa Lind er lige saa lidt omtalt i den plantepatologiske , som selve Svampen er beskreven i den systematiske Literatur. Det er vanskeligt at henf0re den til nogen af de kjendte Slaegter indenfor Sphseropsideae, som den maa bore til; men for ikke at op- stille en ny Slsegt, der alligevel kun vilde bestaa, indtil Ascus- formen opdagedes, maa den nsermest benfores under Fyre- nocliceta, og den kan passende benaevnes P. puhescens n. sp. : Maculis depressiusculis, orbicularibus v. oblongis, usque ad 1 cent, diam., primitus purpureis dein cinerascentibus ; peritheciis 268 numerosis, atris, 0,2 mm. latis, pilis hyalinis, septatis, 35—50 IX 1., 5 — 6/!/ cr. vestitis; conidiis oblongis, hyalinis, 6 — 8^1., 3 — 4 ji cr. In ramis vivis Tiliae. I Haver i og omkring KJ0benhavn trseffes meget hyppig paa Bladene af Helleboms 7iiger store blseksorte Pletter, hvori fmdes Pyicnider med ferst farvelose, senere brmilige, fegformede Knopceller. Denne Sygdom fmdes ikke omtalt i den plantepatologiske Literatur, derimod fmdes i et Tillseg til Sphseropsideae i Saccardo's Sylloge fung. X p. 261 beskrevet en Coniofhyrium Pelacroixii, som er funden i Frankrig paa Bladene af Hellehoriis viridis og som svarer n0je til den her paa H. niger optrsedende Svamp. — I Tisvilde Hegn fandt jeg i Juli paa de endnu grenne Blade af Linncpa en Parasit, som viste sig at vaere en Septoria, men forskjellig fra Septoria borealis Rostr., som jeg bar beskrevet i „Ascomyceter fra Dovre" ^). Derimod er den muligvis identisk med den, som Ehrenberg har kaldt Sphceria Linncece , men da denne er h0Jst ufuldstsendig beskrevet og da bl. a. dens Sporer ikke ere kjendte, bliver det h0Jst tvivlsomt, hvor den skal henf0res. Den af mig fundne Svamp kan karakteriseres saaledes: Ma- culis amphigenis, circularibus, 1 — 2 mm. latis, albis, rubro- cinctis; peritheciis 1 — 10, epiphyllis, nigris, minutissimis; conidiis filiformibus, tenuissimis, continuis, 50—60^1., 1 /i cr. In foltis Linneese borealis. I Journ. de Bot. 1891 p. 171 er beskrevet en Septoria Linncece (Ehrenb.) Briard et Hariot, der forsaavidt stemmer med mine Exemplarer, som Pletterne angives at have en rod Rand, men Konidierne har en Tykkelse af 2—3 /u. Endelig beskrives i et Supplementbind af Saccardo's Sylloge fang.-) en Septoria Linncece (Ehrenb.) Sacc. , som nsevnte Forf. altsaa mener at kunne henf0re til Ehrenbergs tvivlsomme Art; men i F0lge den af Saccardo givne Diagnose afviger den dog fra den i Tisvilde fmidne 1) Kristiania Vid. Selsk. Forh. for 1891, S. 12. *) Vol.X, pag.358 (1892). 269 ved at mangle den rode Rand om Pletterne og ved at Ko- nidierne ere forsynede med G— 7 Skillevsegge. Jeg maa dog indtil videre anse alle disse for identiske, trods de mindre Forskjelligheder i de anforte Diagnoser. 8. Melancoiiieae. Til denne Grnppe, som danner en Overgang mellem Pyknideformer og de med frie Knop- celler forsynede Hyphomyceter , hore navnlig to paa Arter rige Slsegter, nemlig Gloeospommi og Marsonia, den forste med enrummede, den anden med torummede Konidier. Alle til disse Sleegter horende Arter ere segte Parasiter, og jeg har i mine tidligere „Mykologiske Meddelelser" omtalt og be- skrevet flere nye Arter af begge Sltiegter. Som nye Arter af Gloeosporium maa opstilles folgende. Paa Blade af DUjitalis purpurea fandtes i Landbohojskolens Have talrige store briine Pletter , frernkaldte af G. Dif/italidis n. sp. : Maculis amphi- genis, magnis, fuscis; acervulis epiphyllis, subconcentricis, depressis, brunneolis; conidiis oblongis, continuis, 8— 10 ^r^ 1., 3. — 4 f^ cr. — Paa friskgr0nne Blade af Aquilegia vulgaris fandtes i Lyngby en Parasit, som ved sine radierende. til- trykte, hvide Fibriller paa de affarvede Pletter lignede en Asteroma, medens de aabne, blege Frugtskiver og Sporeformen henviste den til Melanconiaceae. Jeg har benaevnt den 6?. radiosum n. sp. Acervulis griseo-fuscis , marginatis, amphi- genis, irregularibus, praesertim in margine foliorum ; fibrillis albis, epiphyllis, epidermidi impresso-adnatis, radiosis; acer- vulis flavis, epiphyllis; conidiis in8ec[ualiter oblongis, 6 — 7/il., 2,5/^ cr. In foliis vivis Aquilegiae vulgaris. Den er vsesentlig forskjellig fra den af Thiunen beskrevne G. Aquilegiae fra Sibirien , bl. a. ved sine meget mindre Konidier og sit Luft- mycelium. — G. Sorbi n. sp. Maculis subcircularibus. nume- rosis, parvulis, cinorascentibus, fusco-cinctis, epiphyllis; acer- vulis brunneis, oblongis, irregularibus; conidiis oblongis, 8/zl., 4 ju cr. In foliis vivis Sorbi fennici, Hafniae. — G. Achwnii- cola n. sp. Acervulis namerosis, cinerascentibus , in striis curvatis ordinatis ; conidiis conico-oblongis, 9—13 ^ 1., 2,5 — 270 3,5 // cr. In fructibus Pastinacae vulgaris, Hafniae. — Af andre tidligere kjendte, men sjaeldne Arter skal anfores som fundne her i de sidste Aar: G.clnctum Berk, et Curt., der danner zebraagtige Tvaerbaand og Figurer paa Bladene af forskjellige Vsexthus-Orkideer i Botanisk Have og Haveselskabets Have; den er tidligere i Folge Saccardo kun kjendt fra Vsext- huse i A^ord-Amerika. — I Efteraaret 1897 beraserkede jeg i Bot. Haves Akvarium, at de fleste Blade af dervoerende Nj/mphwa-Arier (isser N. Lotus ^ N. Brucheana og N. Ortgie- slana) vare bedsekkede med talrige runde eller aflange, brune Pletter, som paa Oversiden bare smaa brungule Vorter, der iidviklede aflange, lidt b0nneformigt krummede Konidier; det var aabenbart en Gloeosporium, og da den ikke fandtes beskrevet hos Saccardo (Sylloge fungorum) , antog jeg den for en ny Art , som jeg kaldte G. Nymphaearmn. Jeg bar irnidlertid nylig fundet, at Allescher^) bar bemasrket den samme Svamp i Bayern paa Bladene af flere andre Arter Nijmphcea og givet den netop samme Navn, saa at denne Autor bar Priori teten. Af Sla3gten Marsonia skal nsevnes folgende Arter. Paa grenne Blade af Sambucus nigra, som jeg modtog fra Kon- sulent K. Hansen i Lyngby , fandtes i Msengde store brmie Pletter, der skyldtes en ny Parasit, som jeg bar beneevnt M. Sambuci n. sp. : Maculis amphigenis , brunneis , magnis, concentrice costulatis; acervulis minutissimis, ochraceis, orbi- culariter dispositis; conidiis numerosis, oblongo-cylindraceis, 1-septatis, leviter constrictis, 9 — 10^1., 4// cr. In foliis vivis Sambuci nigri. Den fandtes i Selskab med Ramularia sam- bucina Sacc. — Paa gammel Havstok 0st for Klintebjserg i Odsherred fandtes i Msengde paa Blade af Euonymus euro- paea redrandede Pletter, dannede af M. Thomasiana Sacc, som tidligere kun er funden paa Euonymus latifoUa i Bayern. — En anden vaesentlig forskjellig, men til samme Slsegt 1) Hedwigia 1895, p. 276. 271 horende Art er faiiden paa Kapsler af Benved i Ti-0r0d Mose af Gand. mag. 0. Rostrup; den synes ikke at veere kjendt og kan bensevnes M. Capsulicola n. sp. Acervulis roseis, rotundis V. oblongis, circiter 1 mm. latis ; conidiis ovoideis, 1-septatis, 24— 30^«1., loculo inferiore 5— 7/^cr., loculo siiperiore duplo crassiore. In capsulis Euonymi europaei. — Paa levende Blade af Lonicem Xylosteum ved Slagelse fandt jeg M. Loni- cerae Harkn., der kiin er kjendt fra Kalifornien paa Lonicera conju()cdis. Af nogle til andre Slsegter af Melanconieae horende Arter maa eiidnu nsevnes f0lgende. En fffildet iEdelgran- stamme i Ahnindingen paa Bornholni havde paa en lang Sti-fekning sort Bark, som skyldtes den hidtil kun fra Nord- Amerika kjendte Cryptosporium noveboracense Berk, et Curt. — Paa nogle Grene af iEdelgran fra Glorup i Fyn vare alle Aarsskuddene brune og visne, med kun halvt udviklede Naale. Disse vare besatte med smaa sorte Puder af en ukjendt Svamp; men det er tvivlsomt, om den var Aarsag til Skuddenes 0del8eggelse; de var snarere drsebte af Foraarsfrost og Svampen derefter optraadt som Saprofyt. Puderne var vsesentlig dannede af Konidier af en ejendommelig Form, som et stserkt krummet Aag og bestaaende af flere Led , af hvilke de to midterste vare brune, de ydre farvel0se. Svampen maa naermest henf0res til Coryneum og kan kaldes C. bicorne n. sp. : Acervulis amphigenis, sparsis, atris; conidiis crasse fusoideis, arcuatis, bicornutis, 20—24 /^ 1. , 6— 8 ^« cr. , 3— 5-septatis, loculis binis interioribus fuscis, loculis exterioribus hyalinis. In foliis Abietis pectinatae. 9. Hyphomycetes. I Marts 1897 modtog jeg af den fmske Botaniker, Gand. Boldt, en i Kjobenhavn kj0bt Figen, som udvendig havde et friskt Udseende, men som var opfyldt med et sorteviolet Pulver, bestaaende af kuglerunde Sporer af omtrent 4 ji Diameter og som ganske lignede Sporer af en Ustilago. Det var aabenbart den af Reichardt ^) beskrevne >) Verh. zool.-bot. Gesellsch. Wien XVIII p. 335 (1867). 272 Ustilago Flcuum, under hviket Navn den ogsaa figurerer i de bekjendte Vaerker af Fischer de Waldheim, Saccardo o. fl. Det viste sig imidlertid ved nojere Unders0gelse, at det kun var Sporerne, der havde Lighed med visse Brandsvampes, men at Bygningen ellers var nieget forskjellig, idet Sporerne udvikles i Kjaeder paa de blsereforniigt oppustede Hoveder af vide Hyfer, der viste, at Svampen maatte hore til Asper- gillaceae. Jeg har i0vrigt senere bragt i Erfaring, at P. Hen- nings ^), ved at undersege nogle i Handelen gaaende Figner, er kommen til det samme Resultat, og Svampens rette Navn vil nu vagre Sterigmatocystis Ficuum (R.eich.) P. Henn. — I Maj 1897 bragte Cand. Boldt mig endvidere nogle ligeledes i Kjobenhavn kjobte Dadler, opfyldte med et sort Pulver, der aabenbart har udgjort Grundlaget for den af Gorda^) be- skrevne og afbildede Ustilago Phoenicis; men ogsaa denne maa stryges af Ustilaginaceernes Familie og overfores til Aspergillaceerne , hvilket allerede er udfort af Patouillard et Delacroix ^) , som have givet den Navn af Sterigmatocystis Phoenicis (Gda) Pat. et Delacr. Af Slsegten Ramularia har jeg i det sidste Par Aar fundet flere sjaeldnere parasitiske Arter. Nogle af dem antog jeg for nye Arter, da de ikke fandtes beskrevne i Saccardo's store Hovedvaerk; men i de senere Aar ere de blevne be- skrevne af forskjellige Forfattere. Som ny Art maa dog op- stilles Ramularia Betae n. sp.: Maculis numerosis, amphigenis, subcircularibus , 4 — 6 /j. diam., griseo-candidis , rufo-cinctis ; hyphis fasciculatis ; conidiis cylindraceis, continuis, 10 — 15 //L, 4—5 ^u cr., vel 1-septatis, 15—25 fx \., 5 ^ cr. Jeg har be- maerket den flere Steder i Kjebenhavns Omegn. Den maa ikke forvexles med den habituelt lignende, Isengst bekjendte Cercospora Beticola Sacc. — R.Winteri Thiim. fandt jeg i Msengde paa Ononis spinosa i Sonnerup Plantage i Odsherred ; 1) Hedwigia XXXIV, p. 86. ^) Icones fungorum IV, p. 9. ') Bull. .soc. mycol. de France VII, p. 118. 273 den er tidligere kun angivet fra Schweiz. De at' iiiig fundne Exemplarer afveg dog fra de af Thiimen beskrevne ved at have 1—3 Skillevsegge i Konidierne, hyppigst 3, medens Thiimen angiver, at de kun har 1 Skillevaeg. — R. Circaeae AUeseher, soni nylig er funden i Bayern, fandtes i Msengde paa Circaea lutetiana i Stenskov paa Lolland. — R. agrestis Sacc. fandtes i Misngde paa Viola silvatica i R0 Plantage paa Bornhohn samt paa Viola tricolor i Lyngby, tidligere kun angivet fra Italien. — R. Lysimaclnae Thiini., som i sin Tid blev funden paa Lysimachia thi/rsiflora i 0sterrig, fandt jeg sidste Sommer paa L. nummularia paa Lolland. — R. Alismatis Fautrey^), som kun var kjendt fra Cote d'Or paa Alisma Plantago, fandtes i Msengde sidste Efteraar paa samme Vaertplante ved Flaskekroen. — Den i Kanada paa Carex conoidea optrsedende R. canadensis Ell. et Everh. fandt jeg i sidste Sommer paa Carex riparia ved Stensgaard paa Lolland; den var iojnefaldende ved at nsesten alle Blade vare bedaekkede med talrigo sortebrune, i Midten hvide Plotter, og den optraadte i overordentlig Maengde i en laengere Streekning. Den tidligere kun i Belgien paa Opliioglossum vidgatum fundne Brachysporium Crepini (West.) Sacc, med meget ejendommelige, kelleformede, krummede Knopceller med flere Rum , af hvilke det mellemste er brunt , de ydre farvel0se, fandtes paa samme Vgertplante ved Bote paa Falster, paa den botaniske Forenings Exkursion; det er den eneste paa Ophioglossum kjendte Snyltesvamp. Af Familien Stilbaceae skal noteres Fundet af et Par sjaeldnere Arter: Stysanus macrocarpus Karst. paa Hassel- grene ved Stensgaard paa Lolland, tidligere kun kjendt fra Finland, og Stysanus Veronicae Pass, paa levende Blade af Veronica longifoUa i Frederiksberg , tidligere kun kjendt fra Italien paa samme Vsertplante. Kevue mycolog. 1890 p. 125. 274 Angaaende den m. H. t. sin Plads i Systemet saa tvivl- somme Frankia Aim (Wor.) skal anfores en lagttagelse fra en Planteskole paa Bornholm sidste September. I Bede med Alnus incana var st0rste Delen af de enaarige Planter smaa og svage, med halvt visne Blade , knn faa Tommer hoje og uden Spor af de karakteristiske , koralformede Knolde paa Boden, medens de"mellem samme voxende, fodh0je eller hojere, kraftige og med friske Blade forsynede Planter havde vel udviklede Frankia-Knolde paa Roden. I andre Bede fandtes 3aarige Alnus glutinosa, hvor en lignende For- skjel var til Stede, idet de st0rste og frodigste, med frisk- gr0nne Blade forsynede Planter havde kraftig Knolddannelse paa Ptodgrenene , medens de lavere og svagere Traeer, med gulgronne Blade, ganske manglede disse Knolde. 10. Svampe paa Psamma arenaria. Under et Sommer- ophold i Tisvilde bemaerkede jeg, at de fjorgamle Blade af naevnte Plante i den Grad var angrebne af Saprofyter, at det bogstavelig ikke var muligt at fmde et eneste Blad, uden at det var befsengt med en eller som oftest flere Arter Svampe. Der fandtes ialt 14 Svampearter, dels paa Bladene, dels paa Straaene eller begge Steder, alle henhorende til Ascomyceter, isser Pezizaceae og Sphaeriaceae, nemlig: Mollisia arenivaga (Desm.) Phill. , paa Oversiden af Bladene. Trichopeziza albo-testacea (Desm.) Sacc. , paa Oversiden af Bladene. Trochila Psammicola n. sp. Cupulis hypophyllis, sparsis, erumpentibus, atris; ascis clavatis, longit. 34 — 36 fi^ crassit. 6//; sporidiis fusoideo-elongatis. longit. 7 — 9/^, crassit. 2— 3//; paraphysibus ascorimi longitudine, filiformibus. In foliis Psammae arenariae. LopJwdermium arundinaceum (Schrad.) Chev., paa Under- siden af Bladene. Anthostomella ammophila (Ph. et PI.) Sacc, paa Under- siden af Bladene. 275 S])haereUa perforans (Desm.) Sacc. Sporerne, som hidtil ikke er nejere beskrevne, ere ellipsoidiske, ussedvanlig store, nemlig 32—35 n 1., 16-18 n t. SphaereUa lineoluta (Desm.) Not., paa Bladene. Sphaerella Psammae n. sp. Peritheciis hypophyllis, spar- sis; ascis obloiigo-clavatis , longit. 30 — 35 «, crassit. 9 «; sporidiis oblongis, 1-septatis, ad sepimenturn non constrictis. longit. 15 ft, crassit. 4 «. In foliis Psammae arenariae. Leptosphaeria Fuckelii Niessl, paa Undersiden af Bladene. Pleospora infectoria Fuckel, paa Straaene. Septoria arenaria n. sp. Peritheciis hypophyllis, innatis, minutissimis: conidiis longissimis. tenuissimis, curvatis, 60 — 100 a 1., 0,5 — 1 n cr. In foliis Psammae arenariae, Spegazzinia Ammophilae Rostr. , overalt hyppig paa Undersiden af Bladene. Endelig fandtes paa Bladene en umoden Leptostroma og en Hyphomycet, med talrige Konidier indbyrdes sammen- voxede paa den Maade, at de udstraalede i alle Retninger fra et fselles Midtpunkt, saa at de fik Form som en Morgen- stjerne, de enkelte Konidier vare stavformede, 20— 2i2 ti 1. ; den maa rimeligvis henferes til Slaegten Prosthemiella. 11. Svampe paa Elymus arenarkis. SkJ0ndt de visne Straa og Blade af Marehalm i Regelen ikke vare i den Grad hjemsogte af Raadsvampe som Hjaelmens, fandtes der dog mindst lige saa mange Arter paa denne. Fem Arter vare fselles for de to Vsertplanter. Foruden de allerede ovenfor nsevnte Rustsvampe bemeerkedes folgende Arter paa Mare- halm ved Tisvilde: Mollisia graminls (Desm.) Karst. paa Bladene. Trichopeziza albo-testacea (Desm.) Sacc. paa Straaene. Lophodermium anindinacetim (Schrad.) Chev. paa Under- siden af Bladene. Metasphaeria recutita (Fr.) Sacc. paa Straaene. Leptosphaefia Fuckelii Niessl paa Straaene. Leptosphaeria arunclinacea (Sow.) Sacc. paa Bladene. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 18 276 Leptosphaeria insignis Karst. paa Bladene, Pleospora vayans Niessl paa Bladene. Lophiostoma vagans Fab. paa Straaene. Phoma Elymi n. sp. Peritheciis sparsis . fuscis , 120 a diam. ; conidiis numerosis. ellipsoideis, 6 — 1 u\., or/, cr., hya- linis V. dilute chlorinis ; parietibus peritheciae rnembranaceis, dilute fuscis, circa ostiola atris. In foliis Elymi arenarii. Septoria arenaria Rostr. Aldeles lig den ovenfor paa Psamma omtalte Form. Septoria Elymi n. sp. Peritheciis sparsis, globoso-de- pressis; conidiis fasciculatis, cylindraceis, 38—40/^ 1., 5 — 6 />. cr., 3-septatis, guttulatis. In foliis Elymi arenarii. Cercospora Elymi n. sp. Maculis amphigenis, oblongis, fuscis; csespitulis hypophyllis, hyphis fuscis: conidiis cylindra- ceis V. sursum attenuatis, 30 — 40 ^ 1., 3—4 a cr.. triseptatis. In foliis Elymi arenarii. Fusarium graminum Gorda. Spegazzinia Ammophilae Rostr. Ved fortsat lagttagelse vil der sikkert kunne fmdes mange flere Svampe baade paa Elymus og Psamma. 277 Contril)iitions mycologiques (Viii) pour les annees 1897 et 1898. Par E. Rostrup. (Communitiuees (l;uis les seances du 29 octobre et du 17 decembre 1898.) (Resume de I'article precedent). rhysoderma Hippnridis Rostr. Cette espece, qui n'avait ete trouvee jusqu'ici qu'au Groenlaiid, a ete remarquee re- cemment en Danemark (ile de Fyn). Le Physoderma deforiiiaus Rostr. , qui se trouve assez frequemment en Danemark .sur 1' Anemone nemorosa, y cause une deformation tout a fait semblable a celle decrite et figuree chez la meme plante nourriciere par M. Klebahn (Ber. d. deutsch. bot. Ges. Bd. XV). Le Peronospora Kiiaiitiae Fuckel doit etre regarde comme une espece particuliere, differente du P. Dipsaci TuL, auquel il a ete rapporte par plusieurs auteurs. Le Peronospora caudida Fuckel a ete trouve dans le Primula elatior dans Tile de Fyn. Tilletia Hold (West.) Rostr. Cette espece qui n'avait ete trouvee jusqu'ici qu'en Belgique, a ete observee en plu- sieurs endroits en Danemark .sur le Holcus lanatus et le H. mollis. On I'appelle ordinairement T. Rauwenhoffii F. de Waldh., mais le nom specifique de Westendorp est plus ancien. L'Urocystis Liizulae Schroet., trouve jusqu'ici seulement sur le Luzula pilosa en Silesie, a ete recolte recemment sur le L. multiflora dans I'ile de Fyn. Le Tilletia aculeata Ule qui n'a ete observe jusqu'ici que dans quelcjues endroits en AUemagne, fut trouve sur I'Agro- pyrum repens aux environs de Gopenhague. 18* 278 L'Uredinopsis fllicina (Niessl) Magn. fat trouve dans I'ile de Bornholm sur les feuilles de Lastraea spinulosa, L'TJromyces Sileues (Schl.) Fuck, fut trouve aux environs de Gopenhague dans le Silene Armeria; on ne connaissait jusqu'ici aucune Uredinacee parasitant sur cette plante nour- riciere. Le Puccinia Tanaceti DC. a ete trouve dans deux botes nouveaux, a savoir le Matricaria Ghamornilla en Fyn et le Chrysanthemum indicum pres Copenhague. L'Aecidium Sii-latifolii Fiedl. fut trouve en abondance sur les feuilles du Slum latifolium dans un marais d'un bois en LoUand, en telle distance d'individus de Scirpus maritimus, qu'il est peu probable que ces ecidioles soient en relation avee I'Uromyces lineolatus (Desm.). Le Polyporus umbellatus (Pers.) Fr. se trouvait tres bien developpe en 1898 dans le bois de Hardenberg en Lolland. II avait produit de nombreux sclerotes formant presque un pave d'une etendue d'environ 3 metres carres, et 5 grands receptacles, composes chaque de 100 a 300 chapeaux. Morchella gigas (Batsch) Pers. Un echantillon fut trouve dans le pare dit Frederiksberg Have pres de Copenhague; le receptacle a 15 centimetres de hauteur, le pied 5 centim. d'epaisseur. Le Disciua reticulata (Grev.) Sacc. fut trouve sous des sapins en Fyn. L'fl}Tueiiobolus Agaves Dur. et Mont, apparut sur les feuilles d'un Agave dans le jardin botanique de Copenhague. Le Pliysalospora Astragali (Lasch) Sacc. n'a ete trouve jusqu'a present qu'en Mark Brandenburg sur I'Astragalus arenarius; I'auteur I'a observe en abondance sur I'Astr. danicus dans quelques localites du nord de la Selande. Sphaerella Botrychii n. sp. Comme on n'a jusqu'ici remarque aucun champignon parasite dans les Botrychium, il est interessant qu'il se trouvait une nouvelle espece de Sphaerella dans des echantillons de B. ternatum provenant de Pitea en Suede. Pour la diagnose voir page 265. 279 Sphaeriilina Trifolii n. sp. Un champignon parasite jus- qu'icl inconnu, que j'ai trouve dans les feuilles vivantes du Trifoliuni repens pres Gopenhague. Pour la diagnose voir page 265. Hypomyces arachnoideus Schroet. Cette espece, trouvee jusqu'ici seulement en Silesie, fut recoltee en Selande sur une espece de Corticium. Hypomyces del'ormaus (Lagger) Sacc. Cette espece, trouvee autrefois seulement en Suisse par Lagger en 1836, fut recoltee sur le Lactarius deliciosus aux environs de Gopenhague. Elle formait une couche dense sur I'hymenium entier du Lactarius. Elle se rapproche beaucoup de I'H. torminosus (Mart.) Tul. Les asques et les spores n'ayant pas ete decrites jusqu'ici, je les ai caracterisees page 266. Phyllosticta Ricini n. sp. Gette espece forme des series de taches rondes jaunatres dans les lobes des feuilles du Ricinus communis. Voir page 266. Le Rhabdospora coutinua (B. et G.) Sacc. fut trouve dans les pedoncules du Plantago major dans Tile de Bornholm; on ne Ta trouve autrefois qu'en Amerique du Nord dans le meme bote. Pyreuochaeta pubesceus n. sp. II forme des taches rondes creuses grises dans I'ecorce de jeunes tilleuils; il a apparu en plusieurs endroits en grande quantite dans des pepinieres, ou il cause du dommage. Voir page 267. Gloeosporium et Marsouia. On trouvera page 269 les diagnoses de quelques especes nouvelles de ces deux genres parents entre-eux. Coryneum bicorne n. sp. La description de cette espece nouvelle, trouvee dans les feuilles d'Abies pectinata, se trouve page 271. Ramularia Betae n. sp. Les taches produites par ce champignon ressemblent beaucoup au Gercospora Beticola Sacc; elles ont probablement ete confondues autrefois avec celui-ci. Voir page 272. Page 274 — 276, j'ai mentionne les champignons que j'ai trouves sur le Psamma arenaria et I'Elymus arenarius a Tis- vilde en Selande. II y en a quelques especes nouvelles. 280 Den forsvundne Fyrreskov paa Laes^. Af E. Rostrup. Allerede i 1872 har J. S. Deichmann Branth i Bot. Tidsskr. givet nogle fra Aikiver hentede Oplysninger om fordums Fyrreskov paa L9es0. Et videre Bidrag til Kundskab om denne Fyrreskov og om en af de Anvendelser Beboerne gjorde af Tr^eerne kan maaske have saa megen Interesse, at folgende to Breve fortjene at publiceres. Nygaard, Laes© d. !24de Maj 1898. Hrr. Dr. Rostrup! KJ0benhavn. Da jeg har set, at De i „Frem", omtaler den for Isenge siden forsvmidne Fyrreskov paa Lseso, saa tillader jeg mig at sporge Dem, om det kan have nogen hiteresse for Dem at faa en Gren med Naalene paa, som jeg formener er fra denne Skov. Jeg skal da med Fornojelse sende Dem en saadan. Jeg har i denne Tid nedbrudt af min Gaard et meget gammelt Hus, som var tsekket med Tang og naermest Lsegterne har der veeret brugt Kviste af Traeer til Stroelse, for at Tangen ikke skulde haenge ned mellem Lsegterne. I Huse, som er byggede for et til to hundrede Aar siden, er der altid benyttet Kviste af Lovtrseer, men i meget gamle Huse ses altid Fyrrekviste. Huset som jeg har ned- brudt er vistnok ca. 500 Aar gammelt. Dette skjonner 281 man af, at de seldste Huse ere meget lave og, eftersom man har tilbygget, ere blevne h0jere. Stroelsen paa mit Hus var udelukkende Fyrrekviste, og det er jo ikke sandsynligt, at Folk er sejlet den lange Vej over til Fa.-^tlandet for at hente Kviste til deres Huse, men at de har taget disse i Fyrreskoven her. Huset var fra den Tid, da der ingen Skorsten brugtes, men knn et Hul oven i Taget for at Rogen kunde traekke ud , derfor var alt Traevserk sort af Sod og saa friskt, som om det nylig var opfort. Interesserer det Dem. er en Gren deraf til Tjeneste. Mrh. Carl T. J. Serensen, Kjobmand. L»s0 d. 31te Maj 1898. Hrr. Dr. E. Uostrup! Kjobenhavn. Ifelge Deres serede 0nske sendte jeg Dem idag en Gren af Fyr fra det omskrevne gamle Hus. At det er meget gammelt, fremgaar af, at det var bygget, inden man benyttede hverken Som eller Spiger. Alt var sammensat med firkantede Pinde. hvilket tyder paa, at de den Gang, da det blev bygget. ikke engang har kjendt til Bor. Lseg- terne var fastsat med firkantede Pinde, ligesom Spaer og Bjoelker var sammenfojet dermed, saa at der i hele Huset ikke fandtes Spor af Jern. Endnu skal -jeg kun tilfoje, at i min Faders Gaard fmdes et Hus i hvis Bja^lker er indhugget Aarstallet 1186 og som endnu kan benyttes i mange Aar. Dertil er der benyttet Stroelse af sanmie Fyrregrene som den sendte. Det skulde gleede mig, om de Oplysninger jeg har meddelt kan have Interesse for Dem. Deres aerb. Carl T. J. Sorensen. 282 Hosstaaende Figur er en Gjengivelse af et af Gand. mag. F. B0rgesen taget Fotografi af den modtagne Fyrregren fra Laese. Det skal dog bemserkes, at en Del af Naalene vare faldne af under Transporten, 283 Danmarks blaagrenne Alger [Cyanophjceae Baniae). I. Hormogoneae. Af Johs. Schmidt. JJet foreliggende Arbejde er baseret paa de Samlinger af danske Blaagr0nalgei- fra oeldre og nyere Tid, som op- bevares i Universitetets botaniske Haves Herbarium. Jeg opf0rer i kronologisk Orden efter deres Alder de vaesentligste af de Samlinger, jeg bar benyttet. 1. Lyngbyes Herbarimii, delvis allerede bearbejdet af henholdsvis Gh. Flahault og M. Gomont. 1. Samlingerne fra Hofmansgave paa Fyen, som isaer skyldes Hofman-Bang og Garoline Rosenberg, og som dels ere interkalerede i Botanisk Haves Herbarium, dels opbevarede i en separat, righoldig Algeexsiccatsamling, skjaenket til Botanisk Museum af Hofman-Bang. 3. Spredte Indsamlinger fra Aarhundredets Midte eller deromkring af Liebman og 0rsted, tildels refererende sig til senere anforte Publikationer af disse Forfattere. 4. Spredte og lejlighedsvise Indsamlinger afJoh. Lange, Sams0e Lund, J.P.Jacobsen o. fl. a. 5. Indsamlinger af L. Kolderup Rosenvinge, navn- lig af marine og submarine Arter. 284 6. Egne Indsamlinger, 7. Indsamlinger, velvilligst foretagne af flere Kolleger paa min Opfordring. I den systematiske Ordning af Stoffet har jeg vgesent- ligst fulgt de to i det hele fortrseflelige monografiske Arbejder af henholdsvis Ed. Bornet & Gh. Flahaulti) og M. Go- mo nt^), dog natm'ligvis med saadanne Tilfojelser og ^n- dringer, som dels senere af andre publicerede Arbejder, dels mit eget Skjon have gjort nedvendige. Ingen for den danske Flora tvivlsomme Arter findes i efterfelgende Fortegnelse, idet jeg kun har medtaget dem, af hvilke en sikker Bestemmelse var mulig paa Materiale, som utvivlsomt stanmier fra Danmark. Paa Grund af utilstraekke- lige Stedangivelser har derfor en ikke ringe Del af Museets seldre Materiale, hidrorende fra Lyngbye, Hofman-Bang, Suhr o. a., ikke kunnet anvendes, skjont meget af det rime- ligvis er dansk; dog drejer det sig knn om faa Arter, som af denne Grund ere udeladte. Jeg har valgt kun at medtage de Arter, af hvilke jeg selv har undersegt danske Exemplarer, samt nogie ganske faa andre, som da stedse have vseret bestemte af Forfat- terne til ovennsevnte Monografier; herved opnaas, at den Fejlkilde, som betinges af forskjellig Opfattelse af Arternes Begraensning, udelukkes. Beskrivelserne af de enkelte Arter liar jeg s0gt at gjore saa kortfattede som muligt; de ere for Storstedelen udarbejdede efter Diagnoserne i de nsevnte franske Forfatteres Vaerker, stedse med Exemplarer af paagjaeldende Arter for 0je, hvor- ^) Ed. Bornet & Gh. Flahault: Revision des Nostocacees lietero- cystees i Annal. d. Sc. nat., Vile serie, bot., tome III, 1886 med Fragm. I, tome IV, 1886 med Fragm. II, tome V, 1887 med Fragm. Ill, tome VII, 1888 med Fragm. IV. ^) M. Gomont: Monographie des Oscillariees, Annal. d. Sc. nat., VII^ serie, bot., tome 15, 1892 med Fragm. I, tome 16, 1892 med Fragm. II. -285 ved i flere Tilfselde mlndro Korrektioner og Forbedringer have vferet nodvendige. Oni vore Ferskvands- og Landarters Udbredning kan dette Arbejde kun give meget ufuldstaendig Besked; thi her- til er Materialet for sparsomt og bserer for meget Praig af den Tilfseldighed, hvonned Indsamlingenie ere foretagne. Ligeledes vll Artemes Antal selvfolgelig i hoj Grad foroges, naai" gjennemforte Indsamlinger foreligge; derom vidne de mange, ikke tidligere fimdne Arter, som jeg ved et Par Aars Samlen bar truffet. Dog er jeg tilb0Jelig til at antage, at kun meget faa af de Slaegter, som virkelig findes reprtesen- terede i Danmark, ikke ere konme med. De marine Arters Forekomst og Udbredningsforhold, som i hojere Grad end de 0vriges forekomme mig at have Krav paa Interesse, kunne i alt Fald for de vigtigste Arters Ved- kommende anses for at vsere fastslaaede i store Traek; dog mangier endnu meget til en udtommende Skildring. Lige- ledes maa det antages, at de fleste virkelig forekommende Arter ere konme med. At Forholdene her stille sig saa relativt gunstigt, skyldes vaesentligst det Materiale, som er til- vejebragt ved Dr. K o 1 d e r u p R o s e n v i n g e s fleraarige, planmsessige Indsamlinger af danske Havalger, og jeg har ved Bearbejdelsen af dette sammenlignet med det ovrige til- stedevaerende i hoj Grad maattet sande Fordelene ved, dels at et sligt st0rre Materiale stammer fra den sammes hid- samlinger, dels at nojagtige Steds- og Forekomstangivelser staa til Disposition. Ogsaa af disse Grunde har Beskjgeftigel- sen med de marine Arter haft storre Interesse og Tilfreds- stillelse for mig, og bedre Resultater have kunnet opnaas. Jeg skal nu angive de Afgrsensninger mellem de forskjellige Dele af vore Farvande, jeg har valgt ; iovrigt afvige de naeppe fra den saedvanligt benyttede Inddeling. Kattegat af- grainses ved folgende Linier: Skagen — Marstrand, Gilbjerg- hoved — Kullen, Refsnses— Fyens Hoved, Bjornsknude — iEbel0. 0resund: Gilbjerghoved — Kullen, Stevns Klint — Falsterbo. 286 Store Belt: Refsnaes— Fyens Hoved, Langelands Sydspids, Gulstav— Kappel paa Laaland, mod 0st ved en Linie gjen- nem Smaaoerne Glaeno— Vejr0— Raago. Lille Belt: Bjorns- knude— /Ebelo, 0stpunk;tet af Als— ^res Sydspids, mod 0st ved en Linie gjennem Hornenaes — iEr0s Nordspids. Fyen- ske 0gaard begraenses af Langeland og Mm; Graensen mod Store Belt regnes ved en Linie fra Langelands Nord- spids lodret paa den fyenske Kyst; mod Lille Belt udgjor Linien Hornenaes— ^r0s Nordspids Graensen. Smaalands- h a V e t begraenses af Laaland-Falster, M0en og Sjaelland samt mod Vest af Linien Gl8en0— Vejr0— Raago. Syd for de af- graensede Farvande ligger 0sters0en, som ved en Linie Gjedser— Darserort afdeles i en vestlig og en ostlig Del, den egentlige 0sters0. I ovrigt kan det undertiden, for visse Arters Vedkom- mende, vaere nyttigt ud af de naevnte storre Omraader at afgraense mindre, saaledes til Exempel af Kattegat Far- vandet omkring Sam so. Dette indesluttes da af folgende Linier: Hjelmen— Sjaellands Odde, Refsnaes— Fyens Hoved, Bj0rnsknude— iEbelo. Forresten henvises herom til Omtalen af de enkelte Arter. Jeg anf0rer her en Fortegnelse over de Arbejder, der neermere omhandle eller beskJEeftige sig med danske Blaa- gronalger. Flora Danica. N. Hofman-Bang: De usu Confervarum in oeconomia Naturae, Hafniae 1818. H. Ghr. Lyngbye: Tentamen Hydrophytologiae Danicae, Hafniae 1819. F. Liebman: Algologisk Bidrag, i Natrntistorisk Tidskrift. udgivet af H. Kroyer, 2. Bind, 3. Hefte, p. 274, 1838—39. id.: Bemaerkninger og Tillaeg til den danske Algeflora, ibid., 2. Bind, 5. Hefte, p. 464, 1838—39. S87 A. S. 0rsted: Beretning om en Excursion til Trindelen, ibid., 3. Bind, p. 552, 1842. id.: De regionibus marinis. Dissertatio inauguralis, Hauniae 1844. C. Ostenfeld Hansen: Planteorganismerne i Ferskvands- plankton fra Jylland, i Vidensk. Meddel. fra den natur- iiistoriske Forening, p. 203, 1895. 0. Nordstedt: Sammanstallning af de skandinaviska lo- kalerne for Myxophyceae hormogonieae ^) , i Botaniska Notiser, p. 137, 1897. De i de nsevnte Arbejder omtalte og beskrevne Arter ere delvis senere blevne identiticerede af Bornet & Flahault og Gomont, som have haft en Del af vort Museujns Materiale til Undersogelse ; men flere Arter fra seldre Tid, der ere ganske utilstraekkeligt beskrevne til, at en Gjenkjendelse nu er mulig, maavel stedse henstaa blandt „species inquirendae", da jeg i Samlingen ikke har kunnet finde authentiske Exem- plarer af dem^). Endvidere b0r det bemserkes, at Rabenhorst, Flora europaea Algarum, II, 1865, indeholder Angivelse af en stor Del danske Voxesteder for blaagronne Alger; ingen af disse er medtaget, da Identificeringen af Arterne var umulig i de fleste Tilfgelde. Den anden Hovedgruppe af blaagronne Alger, Cocco- goneae, er ikke medtaget her, tildels fordi det tilstedevajrende ^) I det folgende betegnes delte Arbejde ved ^ifolge Nordstedt". ") Af en enkelt af Liebman (i den ovenfor anforte „Bemaerkninger og Tiling til den danske Algeflora" p. 491, forkert citeret af Bornet & Flahault) beskrevet Art, Calothrix brevis , som af Bornet & Flahault stilles under „species inquirendae", har jeg dog i Her- bariet fundet de Liebmanske Originalexeniplarer; paa disse kunde jeg konstatere, at ^Calothrix ftrews" blot bestaar af Hormogonie- masser af en eller anden ganske ubestemmelig blaagron Alge. Calothrix brevis b0r derfor fra „species inquirendae" overflyttes til ^species excludendae". 288 Materiale var altfor sparsomt. Imidlertid haaber jeg, i alt Fald for den ene herhenherende Families Vedkommende, senere at kunne give en Skildring af vore Arter, naar til- strsekkeligt Materiale foreligger. Jeg maa her udtale en hjertelig Tak til alle de KoUeger, som paa min Opfordring have indsamlet Materiale af danske blaagr0nne Alger og derved bidraget til at gjere dette Ar- bejde fuldstaendigere, ligesom jeg ogsaa skylder Flere Tak for vaerdifulde Oplysninger om enkelte Arters Udbredningsfor- hold. En sserlig Tak skylder jeg Hr. Dr. Kolderup Rosen- vinge, dels fordi han har overladt mig sine vgerdifulde, for- trinlige Samlinger af marine Arter til Bearbejdelse, dels fordi han stedse med st0rste Beredvillighed har staaet mig bi med Oplysninger angaaende de af ham samlede Arters Forekomst og Udbredning. Endelig har jeg at takke flere udenlandske Botanikere, der paa forskjellig Maade have st0ttet mig, baade med Bestemmelser, Tilsendelse af authentiske Exemplarer af Arter, som ellers ikke stod til min R.aadighed osv., saaledes isser d'Hrr. Gh. Flahault ( Montpellier ) , M. Gomont (Paris), G. Hieronymus (Berlin), E. Lemmermann (Bremen) og 0. Nordstedt (Lund). De blaagronne Alger udgjore i deres nuvserende Be- grsensning^) en sserdeles naturlig og vel afgraenset Gruppe, som ikke er nser beslaegtet med andre Alger. Blandt disse indtage de utvivlsomt den laveste Plads ved deres Gellers og 0vrige Bygnings ringe Differentiation, og i det hele kunne de siges at vsere de laveststaaende af alle farvestoff0rende (autofyte) Planter. Da de filmed i det ydre neesten stedse ere smaa og uanselige, vil det forstaas, at det her i h0jere ^) Stizenberger, in Dr. L. Rabenhorst's Algen Sachsens systematisch geordnet 1860. 289 Grad end for de 0vrige Algegruppers Vedkominende har maattet skorte paa systematisk anvendelige Karakterer, hvor- ved disse Planter kunde beskrives, adskilles og indordnes i natuillge Slsegtskabsgrupper. Det er derfor ogsaa f0rst de senere Aar med deres forbedrede tekniske Unders0gelses- midler, som have kunnet overvinde de Vanskeligheder , der stillede sig i Vejen for et frugtbringende Studium af de blaa- gr0nne Alger, saaledes at den naervserende systematiske Gruppering under st0rre og mindre Slaegtskabsomraader gjennemgaaende kan siges at vaere naturlig, d. v. s. baseret paa virkelig Beslsegtethed mellem Formerne. Hovedfortjene- sten herfor tilkommer franske Forskere. Medens saaledes Thnret ved sin Essai de classification des Nosto- chinees 1875 i store Trgek fastslog Formernes naturlige Fordeling indenfor storre velafgrsensede Grupper, er det is8er sammenfattende Arbejder af Bornet & Flahault og Gomont, som vi skylde den paalidelige og sikkre Adskil- lelse mellem de enkelte Arter. At en slig Artsadskillelse ved Hjaelp af distinkte og konstante Karakterer virkelig or mulig og lader sig gjennemf0re , i alt Fald for de h0jere staaende Formers Vedkommende (Horniogoneae), have de sidstneevnte Arbejder vist, til Trods for, at aeldre Forfattere oftere havde udtalt deres Tvivl i saa Henseende. Med Hensyn til den anden, lavere staaende Gruppes (Goccogoneae) Systematik hersker deriniod endnu stor For- virring. Et Forsog paa at afhjaelpe denne er for Familien Chroococcaceae's Vedkommende gjort af Hansgirg^), medens der over den anden herhenherende Familie Chamaesiphona- ceae ikke foreligger nogen Bearbejdelse ud fra et storre, mere omfattende Synspunkt. Paa de naermest f0lgende Sider skulle vi nu i Korthed gjennemgaa Hovedindholdet af de blaagronne Algers Byg- ning, Udviklingshistorie og Levevis, saaledes som dette er os ') Hansgirg: Prodromus der Algenflora von Bohmen, 2. Teil, 1893. 290 bekjendt gjennem de vigtigste Unders0gelser herover. Lige- ledes skulle de Termini, som i den specielle Omtale af Arterne stadig ere anvendte, allerede her nsermere omtales og defmeres. A. Anatomi. Som anatomiske Grundorganer betragte vi Gellerne (Geilulae). Disse kunne paa forskjellig Maade vsere forbundne til Enheder af h0Jere Orden. Hos de laveststaaende Former (Goccogoneae) er denne Forbindelse oftest af meget l0s Beskaffenhed'). Gellerne have her hver for sig betydelig Selvstaendig- hed, ere kun lidel differentierede. Ved en geleagtig Substans sam- menbindes de til Gellefamilier af yderst forskjellig Form, men For- bindelsen er, som nsevnt, stedse los og de enkelte Geller af stor indbyrdes Selvstsendighed (Fig. 1). Overfor Gruppen Goccogo- neae, der i sin nuvserende Be- graensning indeholder de to Fa- Fig. 1. Aphanocapsa Casfagnei (Kiitz.) Rabenhorst. Gruppe af vegetative Geller (Kirchner). 575 : 1. milier Ghroococcaceae og Ghamae- siphonaceae, bar Thuret stillet den ovrige Del af de blaa- gronne Alger mider Navn af Hormogoneae. De enkelte Geller ere her fastere forbundne til traadformede Gellersekker, som have faaet Navnet Trikomer (Trichomata). Disse ere oftest omgivne af farvede eller farvel0se, losers eller fastere S k e d e r (Vaginae) , hvoraf hver rorformet om- slutter eet eller flere Trikomer. Skederne med de deri inde- holdte Trikomer kaldes T r a a d e n e (fila) , og disse kunne vsere enkelte (simplicia) eller forgrenede (ramosa). ^) Nogle ere encellede. 291 Traadene ere alter samlede i et T hall us, der i Regelen er af 10S Beskaffenhed og uden karakteristiske Former, under- tiden dog med fastere og bestemtere Oinrids (t. Ex. Rivularia- Arter) i). 1. Cellerues Byguiug. Cellevaeggene hos de blaagrenne Alger ere sledse ganske tynde og fine, tilsyneladende strukturl0se Hinder. I de levende Planter ere de undertiden vanskelige at faa 0je paa, men naar Gellerne plasmolyseres eller behandles med Stoffer, som destruere Protoplasmaet (t. Ex, 33 pGt. Krom- syre), traeder Vaiggen skarpt og tydeligt frem. Det samme er ofte Tilfseldet i Praeparater af indtarrede Herbarieexem- plarer, hvor Plasmaet har kontraheret sig mod Gellernes Indre, efterladende et tomt Rum mellem sig og Vaeggene. Til Trods for sin ringe Tykkelse er Vaeggen dog lagdelt, men denne Lagdeling kommer forst til Syne, naar Gellerne anbringes i Oplosninger af Stoffer, som faa Veeggene til at svulme op (eau de Javelle, t, Ex.). Den kemiske Sammenssetning af Vseggene kjendes ikke med Sikkerhed. De bestaa aldrig af Gellulose^), men af Stoffer, som antages at staa de h0jere Planters Rutin naer (Gomont). Protoplasmaet. I Protoplasmaet kan adskilles Kro- matoforer, Korn og Vakuoler. Selve Protoplasmaet bestaar af en tint grynet Masse, hvor de enkelte Gryn ikke tydeligt lade sig skjelne. Gellekerner ere ikke paa- ') Skjont BereUigelsen af denne Anvendelse af Ordet Thallus ikke overalt er lige stor og for mange Arters Vedkommende maaske vil kunne omtvistes, benyttes dog for Simpelheds Skyld dette Ord stedse i det folgende til Betegnelse af de blaagronne Algers ydre, nia- kroskopiske Vasxtformer. ^) Klorzinkjod eller Jod-Svovlsyre farver saaledes aldrig Va?ggene blaa. Er man i Tvivl, om man har en blaagr0n Alge eller Gronalge for sig, kan Klorzinkjod undertiden afgJ0re dette. Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 19 viste med Sikkerhed, skjent man oftere har ment at fmde saadanne '). Kroraatoforerne synes at vaere vsesentlig afvigende fra andre Planters; de ere hulcylindriske eller hiil- kugleformede og ligge tset indenfor Membranerne, i Form f0lgende disse (Alfr. Fischer). For at faa dem at se maa man oftest anvende sserlige Methoder og Reaktioner; under- tiden lader deres Bygning sig dog umiddelbart iagttage paa de levende Celler. I ovrigt er den omtalte Struktur kim paavist hos et forsvlndende Antal Arter (af Sltegterne Oscil- latoria, Lymjhija, Tohjpothrix, Ilapalosiphou etc.). Disse Kroniatoforer synes at staa paa et lavere Stand- pmikt af Differentiation end de andre Algers, ikke at vgere saa fuldstaendigt udsondrede og afgreensede mod Plasmaet, som Tilfseldet er hos de h0jere Alger. I de Tilfselde , hvor man har beskrevet blaagront farvede Alger med segte, seed- vanligt byggede Kromatoforer {Phragmonema , Glaucocystis, Asterocystis etc.), har det vist sig, at vedkornmende Arter i Virkehgheden med st0rre Ret henfores til andre Algegrupper end til de blaagr0nnes, med hvilken de blot have Farven tilfaelles. Farvestoffet, som indeholdes i de blaagronne Algers Celler , er i Regelen blaagront , mindre hyppigt olivengront, galligt, brunligt, rodligt, violet eller undertiden nsesten rent blaat. I 0vrigt kunne disse Farver naturligvis nuanceres paa yderst forskjellig Vis. Det blaagronne Farvestof bestaar af en Blanding af Klorofyl og Fykocyan, det sidste i Modssetning til Klorofyllet oploseligt i Vand. Derfor ud- trsekkes det af dode, torrede Planter, der henstaa i Vand, som en blaa fluorescerende Oplosning. Kornene. I Protoplasmaets ganske fmtkornede eller -grynede Masse 2) finder man hyppigst nogle storre, stserkt ') Senest R. Hegler. ^j Hos enkelte, t. Ex. Spirulina synet Plasmaet ganske homogent. ^93 lysbrydende Korn, som enten ere jaevnt fordelte eller iiid- skrsenkede til Raekker i Nserheden af Skillevseggene. Deres kemiske Sammensaetning kjendes ikke; de bestaa aid rig af Stive Ise, men for 0vrigt ved man ikke engang om af Kulhydrater eller JEggehvidestoffer ^). Deres Betydning er ligeledes problematisk ; men Sand- synligheden taler for, at de maa opfattes som Assimilations- drodukter, aflejrede i Gellerne. Kornenes forskjellige Anordning i Gellerne spiller en ikke uvEesentlig RoUe i systematisk Henseende, navnlig for Fami- lion Oscillatoriaceae's Vedkommende; se nairmere herom ved denne Familie. V a k II o 1 e r n e. Af disse fmdes hos de blaagrenne Alger to Slags: Saftvakuoler og Luftvakuoler. De forste beh0ve ikke njermere Omtale, da de ikke afvige fra dem, man trseffer hos andre Planter; i Regelen ere de vanskelige at faa 0je paa, men blive synlige, naar Gellerne af en eller anden Grimd bleges og afmagres. Derimod have Luftvaku- olernc i hejere Grad Krav paa Interesse, da de foruden hos et forholdsvis ringe Antal blaagronne Alger, ikke ere fundne hos andre Organismer, hverken hos Planter eller Dyr. De prsesentere sig under Mikroskopet som rodlige, stserkt lys- brydende, skarpt konturerede Korn, som opfylde Gellerummet (Fig. 2G). Deres Indhold maa med st0rste Sandsynlighed an- tages at va^re Luft (Klebahn o. a.), skj0nt det strenge, ex- perimentelle Bevis herfor endnu ikke har kiinnet f0res-); men saa mange Forhold taler indirekte for Rigtigheden af denne Opfattelse, at den neppe kan betvivles. Luftvakuolerne fmdes hos de Arter, der danne ,,V^andblomst" ; deres Betyd- ning i saa Henseende vil senere blive omtalt. Gelledelingen foregaar paa samme Maade som hos andre lavere Alger ved, at en ringformet Vsegdannelse voxer M I enkelle Tilfelde ere henholdsvis Garvestoffer, Fecit og Glykogen paaviste. 2) Saaledes vides det naturligvis ikke, hvilke Luftarter de indeholde. 19* 594 indad mod Cellens Indre og tilsidst lukkes, saa at den op- rindelige Celle afdeles i to. I et Preeparat af Geller, der ere i livlig Deling, vil man oftest fmde alle Stadier af Gelledeling reprsesenterede. Efter Delingen kunne de nydannede Veegge enten belt eller delvis spaltes eller forblive uspaltede; isaer heraf afhsenger den Grad af Fasthed, hvormed Cellerne for- bindes til Enheder af h0jere Orden (Grupperne Goccogoneae og Hormogoneae). 2. Trikomerne. I Gruppen Hormogoneae forbindes Cellerne til Triko- mer^). Disse ere cylindriske Traade, som bos de fleste be- staa af een R;«kke Geller, sjseldnere af flere (Familien Sirosi- phonaceae). 1 Regelen ere Trikomerne ens tykke gjennem bele Lsengden; hos Familien Oscillatoriaceae afsmalnes de dog hyppigt mod begge Spidserne ved, at de yderste Geller aftage i Diameter, og hos Familien Rivulariaceae er der en udpreeget Forskjel mellem Trikomernes Basis og Spids, idet den sidste ender i et langt og tyndt Haar, hvis Geller ere klare og indholdsfattige. Trikomerne ere enten rette eller i forskjellig Grad bojede, krummede eller snoede. Undertiden gjaelder dette kun Endedelene, saa at Midten kan vsere ret, medens Enderne kunne \sere omb0jede; undertiden ere Trikomerne gjennem hele deres Lsengde krummede og snoede. Som oftest ere Snoningerne lose og uregelmsessige, men ganske regelmoessigt skruesnoede Trikomer forekomme ogsaa (Slasgterne Arthrospira og Spirulina). Med Hensyn til de Gellers Beskaffenhed , hvoraf Triko- merne ere sammensatte, skjelner man mellem ensartede og uensartede Trikomer (Trichomata homocystea & heterocystea). Denne Adskillelse er af stor systema- tisk Betydning, idet de traadformede blaagronne Alger her- ') Hos Slsegten Spirulina ere Trikomerne, saavidt vides, encellede. 295 veil inddeles i to i dethele naturlige Grupper: Homocysteae og Heterocysteae ^). I den ferste ere alle Trikomets Geller nogenlunde ensartede i Henseende til Form og Ind- hold. Derimod er der i den anden Hovedgruppe niellera cie saedvanlige assimilerende (kromofylf0rende) Geller ind- skudt nogle ejendommelige klare og tykvaeggede, saakaldte Heterocyster, der ogsaa i Form og Storrelse ere af- vigende. Efter deres Plads i Trikomerne skjelner man mellem basale og interkalsere Heterocyster, Udtryk, som ikke behove nairmeie Forklaring. Ved de tykke Vtegge, der hyppigt farves blaa af Klor- zinkjod, ved Farverne (farvelose, gullige, brunlige, gronlige), Formen og Storrelsen adskilles Heterocysterne i Regelen let fra de assimilerende Geller, isser naar deres Antal er stort; men naar der kun er faa og deres Udseende ikke meget af- vigende fra de ovrige Gellers, kunne de undertiden vgere vanskelige at faa 0je paa. Derfor bor man i Tilfselde af Tvivl vgere varsom med at henfore en Art til Gruppen Ho- mocysteae, for et storre Antal hele Trikomer ere undersogte. Heterocysterne ere naesten altid meget indholdsfattige; om de spille nogen sa?rlig Rolle i Arternes Liv, er denne nkjendt; de fserdigdannede Heterocyster kunne ikke dele sig. Det kan allerede her anfores, at enkelte Slsegter og Arter (t. Ex. Aniphithrix, Dichothrix Nordstedti o. s. v.) , som ifolge deres ovrige Bygningsforhold naturligt hore til Hetero- cysteae, mangle Heterocyster; derimod besidde ingen af de Arter, vi henfore til Homocysteae, Heterocyster. Trikomernes Tykkelse angivet i Mikromillimetre (^) er en meget benyttet systematisk Karakter. Dens Betydning er dog ikke overalt lige stor; nogle Arter variere kun lidet i Tykkelse, andre endog sserdeles meget. Derfor vil Arts- ^) At denne Inddeling dog ikke overalt er lige heldig, ses bl. a. af visse Flectonema- og Scyfonema-Avtei; der i Virkeligheden ere naer- beslsegtede, skj0nt de henfores til disse to forskjellige Grupper. 296 adskillelse ingen Sinde med Rette kunne baseres paa Maal- forskjelle alene, men i Forbindelse med andre Karakterer have Maalene ikke ringe Betydning for Adskillelsen af neer- staaende Arter. De tyndeste Trikomer traeffer man hos Oscillatoriaceerne (indtil 1 — 0,5 fj.), de tykkeste hos Sirosi- phonaceerne (indtil op imod 100 u) ; Hovedmassen af Arterne overstige dog ikke 20 fi ^). Om Gellernes Hojde gjaelder del samme som om Tri- komernes Tykkelse (Gellernes Bredde) : den er indenfor visse, hos de forskjellige Arter forskjellige , Grsenser konstant. I 0vrigt afhsenger Cellehejden naturligvis af, om Cellen nylig har delt sig eller ej, idet den er st0rst lige f0r, mindst lige efter Delingen. Ved Maalangivelser gj0r man derfor i Regelen bedst i at regne med Middeltallet. Mellem Trikomernes Tykkelse og Gellernes Hojde er Forholdet omvendt: De tykkeste Arter have gjennemgaaende de laveste Geller (som et typisk Exempel kan nsevnes Lyng- hya majuscida) , medens den storste Gellehojde tindes hos Arterne med ringe Trikomtykkelse (t. Ex. Phormidiiim tenue). Dette Forhold har dog ikke nogen absolut Gyldighed, idet tynde Arter ogsaa kunne have meget korte Geller; derirnod er det omvendte naesten aldrig Tilfseldet. Trikomerne kmme vsere mere eller mindre indsnorede ud for Skillevaeggene (ad genicula constricta) ; f0res dette vidt, faa de Udseende af perlesnorformede Gelleraekker. Forholdet har systematisk Betydning; men det bor bema^rkes, atlndt0rring undertiden kan foraarsage lignende Indsn0ringer; naar det derfor i det f0lgende siges om en Art, at dens Trikomer ere indsn0rede, gjgelder dette kun de levende Planter. Trikomernes Endeceller afvige stedse mere eller mindre i Form fra de 0vrige Geller, ligesom ogsaa undertiden i Farve ') Undertiden kan det have Betydning indenfor mindre Slasgtskabs- omraader at skjelne mellem tykke, middeltykke og tynde Arter. Saaledes letter denne relative Betegnelse af Trikomernes Tykkelse Artsgrupperingen indenfor Shegten Oscillatoria (se denne). 297 {Scytonema-kviev o. s. v. med rosenfarvede Endeceller). Ofte ere de kuppelformede med afrundet Ydervaeg, men hyppigt ogsaa mere eller mindre tilspidset kegleformede ^). Ydervseggene ere ofte fortykkede (membrana incras- sata), hvad der bedsl tra;der frem, naar Trikomerne be- handles med en Syre. Ejendommelige for mange Arter af Oscillatoriaceerne ere Endecellernes saakaldte H setter (ca- lyptra); de skuUe nsermere omtales under denne Famlilie. De blaagronne Algers Trikomer besidde ikke bestemt lokaliserede og afgraensede Vaextpunkter, alle de vegeterende Celler ere i Stand til at dele sig. I nogle Tilfaelde kan en sserlig livlig Gelledeling dog vaere henlagt til enkelte Dele af Trikomet, saaledes hos mange Oscillator ia-Arier henimod Spidsen, hos Rivulariaceerne under Haaret, hos Tolypothrix lige under Heterocysterne o. s. v., men virkelige Veextpunkter, som hos hojere Planter, fmdes ikke. 3. Skederue. I de fleste Tilftelde ere Trikomerne omsluttede af Skeder, som dannes af Gellerne ved en Udskilningsproces. I Modseetning til Gellevaeggene farves de ofte blaaviolette af Klorzinkjod-), bestaa saaledes antagelig af Cellulose naerstaaende Stoffer, men ere for Resten meget forskjelligt byggede i Henseende til Form, M^gtighed, Farve og Konsi- stens. 1 Regelen have Skederne Form af c y 1 i n d r i s k e Ror, i hvis uafbrudte Hulhed Trikomerne ere indesluttede, uaf- brudte Skeder (vaginae continuae). Sjaeldnere afdeles Skederne af lodrette Skillevsegge i Rum, som svare til Cel- lernes Plads indenfor, afdelte Skeder (v. septatae). Ere Skederne ikke gjennem hele deres La^ngde cylin- driske, men i Spidsen tragtformet udvidede, kaldes de tragt- ') At Rivulariacetrikomets Spids er haarfoimet, have vi allerede omtalt. *) I Artsbeskrivelserne betegnes, at Skederne farves, ved: Klorzink- jod +. 298 forme de (v. ocreatae). Som en Modssetning hertil taler man om tilspidsede Skeder (v. acuminatae), Med Hensyn til Skedernes Msegtighed findes alle Over- gauge fra tynde, fme, neppe synlige Ror til niBegtige lagdelte Masser, som i Volumen langt overgaa de Trikomer, de inde- slutte. Man skjelner mellem homo gene og lagdelte Skeder (v. homogeneae & lamellosae). Hos de sidste kan Lagdelingen enten gaa parallelt med Trikomernes Leengdeaxe eller afvige fra denne (t. Ex. hos visse Scytonema-Axiev). I Regelen ere Skedernes ydre Omrids retlinede , under- tiden, isser hos flere Oscillatoriaceer, er dette ikke Tilfseldet, idet Skedevseggene i forskjellig Grad ere rynkede eller foldede paa tvaers (v. rugosae, plicatae). Skedernes Fasthed er yderst forskjellig hos de forskjel- lige Arter og Slsegter. Yderpladserne i denne Henseende indtages paa den ene Side af de taette, sejgt gelatinose Skeder, som t. Ex. fmdes hos Schizothrix- og Calothrix - Arier , paa den anden Side af Fhormidium -Ariernes slimede, henfly- dende Skeder, men ogsaa indenfor sanmie Slsegt kan der herske stor Forskjel (jfr. saaledes hos Slsegten Nostoc, hvis Zoogleamasser dannes ved Skedernes Opsvulmning og Sammen- flyden, Arter som A^. comtnune og N. carneum). Hos samme Art er Forholdet dog stedse nogenlunde konstant. De unge Skeder ere stedse afsmalnede mod Spidsen, idet de voxe her samtidig med, at Trikomet forlsenger sig. Lsengere nede fortykkes Vaeggene eft